Kim Larsen satte altid et aftryk - her er syv sjove anekdoter

Store dele af Danmark er i sorg over tabet af en af nationens store sangere og sangskrivere, Kim Larsen, der døde søndag morgen i en alder af 72 år.

Det strømmer ind med søde og pæne ord om manden, der har leveret soundtracket til mange danskeres liv.

Nogle mennesker har dog været tættere på Kim Larsen end de fleste og kan fortælle mindeværdige historier om ham.

'Chief One' (Lars Pedersen), musikproducer og tidligere medlem af hiphopgruppen Rockers by Choice:

- Første gang jeg mødte ham, var i tiden med Rockers by Choice, hvor jeg helt naivt ringede til ham og spurgte, om Gasolin ikke kunne genforenes og så lave 'Rabalderstræde' sammen med Rockers by Choice. Der tror jeg bare, han grinte af min ungdommelige naivitet og sagde: "Jeg vil kigge fremad. Der er ikke nogen grund til at kigge tilbage på det, jeg har prøvet, jeg skal videre".

- Jeg lavede også engang en sang for ham, som han var gået i stå med, og så fik jeg den største ros af ham, fordi min far har spillet i The Clifters, som var nogle af de første, der lavede rockmusik i Danmark. Der sagde Kim: "Du er godt klar over, at din far faktisk var en af grundene til, at jeg startede med at spille, fordi jeg var lille og så The Clifters spille". Der var jeg skide stolt.

Arne Lundemann, skuespiller og operasanger - spillede i 1996 sammen med Kim Larsen i H.C. Andersens 'Rejsekammeraten' på Odense Teater:

- Vi havde de to hovedroller, og det var en af mine største oplevelser at spille sammen med Kim, og at jeg fik lov til at synge nogle af hans sange. Han var jo dybt professionel. Han gik 100 procent ind i det og var meget engageret. Da vi kom til læseprøven og var forsamlet, tog han cigaretterne frem. Men da han så fik at vide, at han ikke måtte ryge, pakkede han det hele sammen og sagde: "I kan ringe, når man må ryge". Så skyndte direktøren sig at sige: "Du må gerne ryge, du må gerne ryge", og så fik vi andre også en cigaret.

- I forestillingen skulle jeg ryge hele tiden, men det måtte han ikke, så hver aften havde jeg Kim efter mig ude i kulissen. Han skulle lige ryge det sidste af cigaretten, og så stod han der og røg efter. Kim Larsen var unik. Der findes kun en af den slags, og det var ham.

Søren Gaden, tidligere PR-mand for Kim Larsen:

- Jeg kan huske, når Kim kom ind på pladeselskabet, så var det altid med sixpence og solbriller: "Hva' så, skal vi se at få trykt nogle visitkort?" For ham gjaldt det om at komme på gaden og få spillet. Pladerne var bare noget, der fulgte med.

- Mit allerførste møde med ham var, da TV Byen ude i Gladsaxe fyldte rundt, og det skulle fejres med et live-show, hvor 'Kim Larsen & Kjukken' skulle spille. Jeg skulle afvikle hele showet, og da Kim kom ind i tv-studiet og så, at der stod et navn på stortrommen på den butik, der havde udlånt trommesættet - altså et sponsoreret trommesæt - så udbrød han: "Det dér logo, det kan I godt se at få pillet af, ellers spiller vi ikke". Vi fik fundet et andet trommesæt, og alt gik, som det skulle. Da showet gik live, kiggede Kim ind i kameraet inden første sang og sagde: "Tillykke til DR og særligt tillykke til alle sponsorerne, som har fået mast sig ind i sendefladen." Sådan var det at arbejde med Kim Larsen.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister:

- Jeg kan ikke huske en tid fra før Kim Larsen. Han har været der altid. Han har været med ved vores barnedåbe, vores konfirmationer, translokationer, bryllupper og sølvbryllupper og guldbryllupper og begravelser, fordi han har sat ord på det hele, som har ramt os alle sammen lige ned i hjertekulen.

- Jeg har skændtes med ham, så det bragede. Det var tilbage i 2007, fordi det faldt i mit lod at være ministeren bag rygeloven, og den var han godt nok ret meget imod. Et par år senere sad jeg på Sortebrødre Torv i Odense, efter jeg havde været ude og løbe en tur en sommerdag, og bestilte en danskvand, og så kom tjeneren ud med en bakke med en fadøl og et askebæger og to smøger. Jeg tænkte, "hvad stikker der under her". Så gik jeg ind, og der sad Kim og grinede over hele hovedet.

Svend Rasmussen, journalist - arrangerede koncert i forbindelse med dronning Margrethes 70-årsfødselsdag, hvor han fik lokket Kim Larsen til at spille:

- Jeg ringer til ham to gange, hvor han siger nej. Da jeg ringer tredje gang, så siger han: "Jeg gider heller ikke bare være 'Rasmus-modsat'. Og ved du hvad? Jeg kan jo godt lide damen. Det er institutionen, jeg ikke kan lide". Så kom han og spillede, men han havde betinget sig én ting: Han gerne ville holde en lille tale inden. Der sad jeg lidt ude på stolen, for han var jo indædt republikaner.

Tommy Andresen, bestyrer af Boogies - et af Kim Larsens stamsteder i hjembyen Odense:

- Han var en helt almindelig mand og opførte sig som alle andre. Hvis der var nogen i det her kongerige, der kunne springe udenom en kø, så var det ham, men det gjorde han ikke. Han stillede sig i kø som alle andre og tog sin plads.

- Det var kun én ting, han ikke gad snakke om, og det var hans egen musik - specielt det gamle. Hvis der til gengæld var noget nyt musik, han ikke kendte, så skulle vi lige skrive det ned til ham, så han kunne gå hjem og lytte lidt mere på det og høre, hvad de gjorde.

Lone Arendal, billedkunstner - husker Kim Larsen fra tiden på Christianshavn i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne:

- Jeg kan huske, at Kim og Wili (Jønsson fra Gasolin', red.) sad og spillede med nogle andre musikere ude på gaden altid. Der var fest og farver hele tiden. En anden gang så jeg Kim sidde med en guitar. Jeg kan huske, jeg tænkte: "Hold kæft, en stor mund, han har". Han var et meget karismatisk menneske, synes jeg.