Danske hanpingviner på barnerov trækker overskrifter verden over

Tre dage efter tumulten er der relativt roligt i pingvinflokken fra Odense.

Historien om en pingvinunge, der mandag blev kidnappet af et par homoseksuelle hanner i pingvinanlægget i Odense Zoo, er nået langt uden for Danmarks grænser.

Konstitueret administrerende direktør Nina Collatz Christensen fortæller til TV 2, at den kidnappede pingvinunge skabte en hektisk onsdag for medarbejderne i Odense Zoo.

- Vi er på studietur i Holland, og mange af kollegaerne er med hernede, så det har været lidt på kryds og tværs, hvem der har kunnet tage sig af den store medieopmærksomhed. Der har været rigtig mange henvendelser på bagrund af de pingviner, siger Nina Collatz Christensen.

Tre dage efter selve optrinnet er der stadig flere medier, som er interesserede i historien.

- Jeg har lige siddet med en engelsk tv-station, som ville have en oversættelse af vores Facebook-opslag fra mandag, og jeg har forklaret, hvad det hele drejer sig om. De vil gerne vide, hvorfor det her er gået så meget amok, siger Nina Collatz Christensen.

NBC News fra USA er et af de medier, der har skrevet om historien under overskriften "Homopingviner kidnapper unge fra heteroseksuelt forældrepar i dansk Zoo".

Fra NBC News har historien spredt sig til det sociale nyhedsmedie Reddit.

Den famøse kidnapning er ligeledes nået om på den anden side af kloden, hvor det new zealandske Newshub fortæller om dramaet i Odense Zoo.

Ligeledes beretter de engelske aviser The Sun og Metro om de danske pingviner.

De to pingvinpar i infight over retten til den lille pingvinunge i Odense Zoo. Flere udenlandske medier fandt også den historie spektakulær.
De to pingvinpar i infight over retten til den lille pingvinunge i Odense Zoo. Flere udenlandske medier fandt også den historie spektakulær. Foto: Screendump/Odense Zoo

Dyrepasser forhindrede tumult

Det er ikke et særsyn, at pingviner stjæler en unge, og da dyrepasser Sandie Hedegård Munk mandag morgen blev opmærksom på kidnapningen, valgte hun i første omgang også at lade de homoseksuelle hanner passe på ungen, da den befandt sig i trygge rammer.

Dyrepasseren skulle dog passe på, at forældreparret ikke kom i karambolage med de to hanner i forbindelse med kravet om at få deres stjålne pingvinunge tilbage.

Pingvindrama: Unge er blevet kidnappet

I morges mødte vores dyrepasser Sandie ind til et værre pingvindrama. En af ungerne er blevet kidnappet!

Posted by Odense Zoo on Monday, September 24, 2018

Tirsdag blev det så alvor i pingvinanlægget, da pingvinungens biologiske forældre meldte deres ankomst hos hanpingvinerne.

Hannen og hunnen kunne nemlig høre deres unges 'pippen' og krævede den tilbage - til stor utilfredshed for det homoseksuelle par.

Vi har givet et æg fra en enlig fugl til homo-parret, som de står og ruger på

Nina Collatz Christensen, Administrerende direktør i Odense Zoo

Men inden der opstod direkte tumult, trådte dyrepasser Sandie Hedegård Munck imellem de stridende parter og hjalp ungen over til dens retmæssige forældre, hvor den stadig er tre dage efter.

- Der er rimelig ro i flokken. Ungen er hos forældrefuglene, så det er stille og roligt. Vi forventer ikke flere kidnapninger i den nærmeste fremtid, siger Nina Collatz Christensen til TV 2.

Skrukke hanpingviner

Alt håb er dog ikke ude for det homoseksuelle pingvinpar.

- Vi har giver et æg fra en enlig fugl til homoparret, som de står og ruger på, så de falder også til ro. Den her forældreudrugningstrang, de har, den bliver opfyldt, siger Nina Collatz Christensen.

Det er imidlertid ikke første gang, at hannerne har fået skruk.

I 2012 overtog parret et æg fra en hunpingvin, der havde lagt to æg, og derfor kun tog sig af det ene.