Se kortet: Så store forskelle er der på vores kødforbrug
Kød på tallerkenen er en af de store klimasyndere. Men der er stor forskel på de forskellige slags kød - og hvem der køber det.
Fra i dag kan kødspisere få professionel hjælp til at holde op med den klimabelastende vane.
Bag tilbuddet om eksperthjælp til kødspisere står firmaet ’Simple Feast’, der sælger plantebaserede måltidskasser.
I en storstilet reklamekampagne påstår firmaet – med et glimt i øjet – at kødspisning er lige så skadeligt for folk som tobaksrygning.
Men det egentlige budskab, at kødspisning er en katastrofe for klimaet, mener firmaet 100 procent alvorligt, forklarer manden bag:
- Folk er ikke opmærksomme på, hvor meget skade kødet gør ved klimaet, og hvor hurtigt det går med klimaforandringerne, siger Jakob Jønck fra ’Simple Feast’.
Den holdning deles af andre klimaeksperter. Men eksempelvis den grønne tænketank Concito understreger, at der er stor forskel på, hvor skadelige forskellige former for kødproduktion er for klimaet.
- Der er ingen tvivl om, at kødproduktion af kvæg og lam er de mest klimabelastende kødtyper. Det skyldes, at både kvæg og får er drøvtyggere, der udleder den stærke klimagas metan, i forbindelse med at de fordøjer deres føde. Samtidig tæller det også, at for eksempel svin og kyllinger vokser hurtigere og kræver mindre foder og areal, og dermed udgør de en mindre klimabelastning for at skabe et kilo menneskeføde, fortæller programleder Michael Minter fra Concito.
Klimaaftryk
Undersøgelser viser, at et kilo oksekød har et klimaaftryk, der er fem-syv gange højere end klimaaftrykket fra et kilo svine- eller kyllingekød. Mens svinekødet til gengæld har et klimaaftryk, der kan være 15 gange så stort som udendørs dyrkede grøntsager.
Samlet set står husdyrhold for 10-15 procent af den menneskeskabte globale opvarmning.
- Vi advokerer ikke for, at man helt skal droppe kød som fødevare. Det, mener vi, er for stort et skridt i forhold til vores nuværende madkultur. I stedet taler vi om et markant mindre kødforbrug. Det er et komplekst område, hvor det for eksempel kan være bedre at spise kylling end oksekød. Ligesom det i det store klimaregnskab kan være bedre at spise hakket oksekød fra en malkeko, der i årevis har bidraget til mælkeproduktionen, end en steak fra kødkvæg, der alene er opdrættet til at blive slagtet, siger Michael Minter.
Omlægning er i gang
Ifølge en undersøgelse fra DTU om danskernes madvaner spiser voksne danskere i gennemsnit 137 gram kød om dagen, hvilket er knap dobbelt så meget som den anbefalede dagsdosis.
Det er et meget højt kødforbrug – også efter international målestok – men der er allerede tegn på, at danskerne er på vej til at lægge deres kødforbrug om.
- Salget af hakket oksekød falder med én-to procent om året, og det har det gjort siden 2012, mens salget af kylling stiger. Så man kan sige, at vi er på vej over i et lettere køkken. Og det er ikke fordi, at danskerne er ved at blive vegetarer, men det er blevet mere normalt en gang i mellem at spise mad uden kød, fortæller Lars Aarup, der er analysechef i Coop Danmark.
- Der er to forskellige udviklinger. Der er mange fra især de yngre generationer, der er ved at rykke helt eller delvist over til det vegetariske af hensyn til klima og bæredygtighed. Samtidig bliver mange mennesker præsenteret for mere vegetarisk mad på restauranter og i kantiner og får gode oplevelser med det. Det kan inspirere dem til også at spise mere plantebaseret derhjemme. Hvis flertallet af os reducerer kødforbruget et skridt ad gangen, kan det batte mere, end hvis nogle få kvitter kødet helt, siger Michael Minter fra Concito.
Forskel på regionerne
Der er store forskelle på, hvor meget kød der bliver købt i forskellige dele af Danmark.
Ifølge Coops ’mad-O-meter’, der følger en stor gruppe danskeres madvaner, bliver der eksempelvis spist mest fint oksekød som culotte i København, mens man i Sønderjylland kun spiser halvt så meget som landsgennemsnittet.
Gælder det fisk, så er der endnu større forskelle. Generelt bruger indbyggerne i København og Nordsjælland langt flere penge på fersk fisk, end man gør i resten af landet.
I særdeleshed er man glade for sushi, som man spiser halvanden gang oftere end landsgennemsnittet – og fem gange så ofte, som man gør i Vestjylland og Nordjylland.
Til gengæld er nordjyderne glade for en anden fiskeret, nemlig ’Stjerneskud’. Den spiser man næsten ti gange oftere end københavnerne gør.
Vestjyderne har en anden favorit, som ikke har så meget med fisk at gøre. Det er tarteletter, som bliver spist syv gange så ofte i Vestjylland som i København.
Få overblikket over, hvor mange kroner indbyggerne i landets fem regioner i gennemsnit brugte på kød i 2016.