Samfund

Kommuner vil sætte skatten op

Flere af landets kommuner overvejer at sætte skatten op. (Arkivfoto) Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Frygt for massive forringelser for ældre og børn får kommuner til at trodse regeringens krav om skattestop.

En lang række kommuner rundt i landet overvejer netop nu at sætte skatten op for at få årets budgetter til at hænge sammen, vurderer Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Og gør de det, vil det være i lodret strid med regeringens krav til kommunerne.

Men ifølge kommunerne er det nødvendigt for at beskytte kernevelfærden for ældre og børn.

Sidste år satte kun fire kommuner skatten op. Men i år overvejer markant flere - både røde og blå kommuner - at gå samme vej.

Et politisk flertal i Odense Kommune lavede for to år siden en opsigtsvækkende aftale om en stigning i kommuneskatten med samlet én procent.

Det kaldes populært "Velfærdsprocenten", der skulle indføres over en årrække.

Den skulle øremærkes benhårdt til ældre og børn. Det er siden gennemført i etaper.

Mandag aften meldte Dansk Folkeparti sig også under de fælles faner, der hæver skatten i den fynske hovedstad med de sidste 0,2 procent, som mangler for at nå op på den hele procent.

- I syv år var vi igennem drastiske årlige besparelser, som gjorde rigtigt ondt hos børn og ældre og med et stresset personale, som aldrig vidste, om de var købt eller solgt, siger Peter Rahbæk Juel (S), Odenses borgmester.

- Derfor valgte vi at bruge en skattestigning på en procent til helt specifikke områder, siger han.

Forsker: Flere kommuner vil sætte skatten op

Ifølge en helt ny opgørelse har skattestigningen sikret 493 stillinger i Odense Kommune indenfor børn, unge, ældre og handicappede.

- Jeg er overbevist om, at både borgere og medarbejdere er glade for mere ro om budgettet. De kan være trygge ved, at de ældre får ordentlig pleje og børnene pasningstilbud og en god skole, siger Peter Rahbæk Juel.

Odense er dog som alle andre afhængig af aftalen med regeringen, der kræver, at andre så skal sænke skatten.

- Men jeg kan høre ude i landet, at både røde og blå kommuner nu sender et vigtigt signal i år til Christiansborg om, at de er klar til at prioritere kernevelfærd frem for skattelettelser, siger Peter Rahbæk Juel.

Og Odense Kommune er ikke den eneste kommune, der vil sætte skatten op i forhold til sidste år. Det siger Kurt Houlberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- Men samlet set må kommunernes skat ifølge aftalen med staten jo ikke stige. Så vil nogle sætte skatten op, så skal andre sætte den ned, siger han.

Kurt Houlberg mener, at de to vigtigste forklaringer på ønsket om at sætte skatten op er det demografiske pres med især flere ældre, som presser kommunernes udgifter til pleje, omsorg og sundhedsydelser, og så ændringer i udligningsordningen mellem de fattige og rige kommuner.

I maj fortalte Københavns overborgmester, Frank Jensen, i et interview med Politiken om det kommende budget for 2019, at han ikke ville afvise, at han kunne blive nødt til at hæve skatten, fordi der kunne komme til at mangle i alt 800 millioner kroner.

Kommuner under pres fra flere sider

Roger Buch, chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ser også masser af tegn på, at kommunerne i år får svært ved at overholde aftalen med regeringen om samlet at holde skatten i ro.

- Der er rigtigt mange signaler fra mange kommuner, der i år overvejer at kaste håndklædet i ringen og gerne vil sætte skatten op, siger han. 

- Kommunalt set giver det jo også god mening. Men fra et samfundsperspektiv er det jo ikke smart, at kommunerne vælger at kaste mere benzin på økonomien, når der i forvejen er frygt for overophedning.

Roger Buch peger på, at kommunerne er under pres fra mange sider. Men om de skal sætte skatten op, er grundlæggende en overordnet politisk diskussion.

- Når de sætter skatten op, så kommer der en sanktion fra staten. Det bliver derfor meget spændende, om det her tema bliver en del af finanslovsforhandlingerne og dermed den kommende folketingsvalgkamp, siger Roger Buch.

- For nogle borgmestre kunne der jo godt spekuleres i, at regeringen nok gerne vil se igennem fingre med straffen for skatteoverskridelser - eller at Dansk Folkeparti måske vil sige: Nej, kommunerne skal ikke straffes, siger han.