Danmark har i 20 år haft næsten 800 millioner kroner til gode hos FN
Det er tvivlsomt, at Danmark nogensinde får sine penge af FN, vurderer to eksperter.
I mere end 20 år har Danmark haft 783 millioner kroner til gode hos FN for at have deltaget i nogle fredsbevarende missioner på Cypern, i Gaza og i Congo, men Danmark ender muligvis med at afskrive hele beløbet.
Det fortæller Radio24syv, som har fået aktindsigt i en række af sagens dokumenter hos Udenrigsministeriet.
Danmarks tilgodehavende hos FN blev i 1998 opgjort til at være 783 millioner kroner og knytter sig primært til danske soldaters deltagelse i Cypern-operationen fra 1964-1992, hvor over 23.000 soldater deltog.
Flere FN-forslag om at sløjfe gælden
Efter planen skulle FN havde refunderet de 783 millioner kroner for Danmarks bidrag til de forskellige missioner, men FN har ifølge Udenrigsministeriet ikke været i stand til at betale beløbet tilbage, fordi en række andre FN-medlemslande ikke har indbetalt til FN.
- Det har ikke umiddelbart været muligt for FN at inddrage de frivillige bidrag fra medlemslandene, som skulle anvendes til refusionen, fremgår det af en mail hos Udenrigsministeriet fra 2017.
Siden 1998 har der været skiftende holdninger til, hvorvidt Danmark ville opretholde tilgodehavendet, og i 2003 vurderede Forsvarsministeriet, at beløbet ikke ville blive tilbagebetalt, men det ændrede sig i 2009, hvor Udenrigsministeriet tilkendegav overfor FN, at Danmark ville opretholde kravet.
Det skete i forbindelse med en anmodning fra FN, hvor organisationen foreslog, at Danmark gav afkald på Cypern-gælden, der udgør 746 millioner kroner ud af de 783 millioner.
Også i 2003 og 2006 foreslog FN, at Danmark gav afkald på gælden, men ifølge dokumenterne fra Udenrigsministeriet blev anmodninger afvist i begge tilfælde.
Ministeriet skriver i en mail til Radio24syv, at man ved flere lejligheder har bragt sagen op overfor FN.
- Danmarks tilgodehavende ved FN kun kan indfries, hvis øvrige FN medlemslande indbetaler frivillige bidrag, og Danmark har ved flere lejligheder bragt tilgodehavendet op overfor FN. Derudover opfordrer FN's generalforsamling årligt alle medlemslande til at betale deres udeståender til de fredsbevarende budgetter med henblik på, at lande som Danmark kan modtage deres tilgodehavender.
Tvivlsomt om Danmark ser pengene
I 2016 bad Rigsrevisionen Forsvars – og Finansministeriet om at tage stilling til beløbet og lave en vurdering af, om tilgodehavendet skal opretholdes eller afskrives, og den vurdering er fortsat undervejs, skriver Forsvarsministeriet til Radio24syv.
Men det er tvivlsomt, om FN nogensinde kommer til at betale de næsten 800 millioner kroner tilbage, lyder det fra to eksperter.
- Det er et forholdsvist stort beløb – ingen tvivl om det - men det er også et beløb, som er meget svært at få tilbagebetalt, vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
Han hæfter sig ved, at FN mangler penge fra en række andre lande, der også burde have betalt for missionerne, men som ikke har betalt, og det er svært at forestille, at de lande pludselig skulle ændre holdning, siger han.
Men det betyder ikke, at Danmark skal afskrive pengene, forklarer han.
- Det er vigtigt, at vi i Danmark sender et signal om, vi står ved, at alle i FN skal betale, og det signal sender vi ved ikke at afskrive gælden. Og hvis der på et tidspunkt mod al forventning opstår en situation, hvor man begynder at rydde op i det her, og nogle begynder at indbetale noget, så vil man stå med skægget i postkassen, hvis man så har afskrevet det. Så man er nødt til at lade sit tilgodehavende stå, selv om man ikke regner med at få det, siger Per Nikolaj Bukh om beløbet, som ikke har været tilskrevet renter, og derfor kunne det være op i nærheden af to milliarder kroner.
Flere milliarder kroner i renter
- Hvis man havde benyttet en nogenlunde realistisk rentetilskrivning i hele perioden, så ville man have kommet op på to-tre gange så stort beløb. Det kan jeg sagtens forstille mig, vurderer han.
Heller ikke seniorforsker i dansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, Louise Riis Andersen, anser det for realistisk, at FN betaler de 783 millioner kroner tilbage til Danmark.
- FN har jo ikke en stor reservetank af penge, de kan hente dem op af, så de skal finde pengene fra andre missioner, som man lukker ned, så Danmark kan få sine penge, siger hun.
Danmark betaler over én milliard kroner i FN-bistand hvert år, så kan Danmark ikke bare beslutte, at vi i de næste 10 år betaler 10 procent mindre?
- Juridisk kan vi nok ikke, fordi vi er forpligtet til at betale vores bidrag. Men realpolitisk kunne vi måske godt. Ingen kan jo komme efter os, hvis ikke vi betaler vores kontingent til FN – der skal man virkelig skylde mange penge, før man bliver truet med at blive smidt ud af FN. Men det skulle fortsat afvejes, hvilke ting FN ikke skal lave. Hvor vil vi ikke støtte FN's aktiviteter nu, så vi kan få vores penge fra en indsats i 60’erne og 70’erne. Det er en politisk afvejning, siger Louise Riis Andersen fra DIIS.
Venstre: Danmark skal fastholde krav
Det er fortsat under overvejelse hos Forsvarsministeriet, om Danmark skal droppe de knap 800 millioner kroner hos FN, men står det til Venstres udenrigs- og udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, skal Danmark opretholde kravet.
- Det er et voldsomt stort beløb, og derfor mener jeg, at vi skal opretholde kravet mod FN. Ikke fordi jeg tror, at vi får pengene i morgen eller overmorgen, men for at lægge et pres på alle de øvrige lande, som lige nu har økonomiske udeståender med FN, siger han og afviser ideen om, at Danmark skal skære i sin bistand for at få pengene hjem.
- FN-systemet trænger til endnu flere penge, for udfordringerne er kolossale; hungersnød, flygtningekrise og så videre, så der er ingen grund til at skære ned. Og hvis vi hjælper der, hvor udfordringerne er, så genererer det også færre immigranter og flygtningeudfordringer, og dermed hjælper det også os på den lange bane, siger Venstres Michael Aastrup Jensen.
FN afviser at sænke kontingent
FN bekræfter overfor Radio24syv, at Danmark har et stort tilgodehavende hos FN, men at der i øjeblikket ikke er basis for at tilbagebetale pengene, fordi generalforsamlingen har ”vedtaget bindende resolutioner om de her emner,” oplyser en repræsentant.
- Hvert år anerkender generalforsamlingen i en resolution, at der er udestående godtgørelser til lande, som har bidraget med militær til fredsbevarende styrker for mange år side – herunder Danmark – som ikke er betalt tilbage, og den resolution siger, at generalforsamlingen udtrykker bekymring over den økonomiske situation i FN - navnlig med hensyn til godtgørelser til top-bidragydere som Danmark, der bærer yderligere byrder på grund af andre medlemsstaters forsinkede betaliger af deres bidrag til FN.
FN afviser samtidig ideen om, at Danmark i en periode betaler mindre i kontingent.
- Det er ikke muligt rent juridisk, fordi artikel 17 af FN's charter siger, at det er generalforsamlingen, der bestemmer, hvordan finansieringen af de forskellige operationer skal klares, og generalforsamlingen har bestemt, at de penge ikke kan bruges til at betale Danmark tilbage, forklarer FN-repræsentanten til Radio24syv.