Danskerne er de mindst fede i EU - forsker forklarer hvorfor

I Danmark betegnes hver fjerde voksne som 'svært overvægtig' ifølge nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Test dit BMI her i artiklen.

På trods af at mange herhjemme får mere og mere sul på sidebenene, så er danskerne de mindst overvægtige i EU.

Det viser en rapport, der i dag blev offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Tallene fra WHO’s European Health Report afslører, at det ikke stĂĄr helt sĂĄ galt til i Danmark, som mange mĂĄske regner med, nĂĄr det handler om fedme.

Hvis et samfund udvikler sig i en mere utryg retning, sĂĄ stiger forekomsten af fedme

Thorkild I. A. Sørensen, fedmeforsker 

Hver fjerde dansker 'svært overvægtig'

Ifølge rapporten kan hver femte voksne dansker - helt præcist 19,7 procent - karakteriseres som 'svært overvægtig', hvilket svarer til et BMI pĂĄ 30 eller derover.

PĂĄ Malta og i Storbritannien stĂĄr det værst til med fedme i EU. Her er mere end hver fjerde voksen svært overvægtig ifølge BMI-tallene - nærmere bestemt henholdsvis 28,9 og 27,8 procent.

WHO slĂĄr samtidig fast i rapporten, at de fleste landes befolkninger med ĂĄrene er blevet tykkere - og hermed ogsĂĄ danskerne.

Test dit BMI-tal herunder.

Beregn dit BMI

BMI

BMI (Body Mass Index) er et tal for, om din vægt er for høj eller for lav.

Det beregnes efter formlen:

  • BMI = vægt (kilo)/højde (meter) * højde (meter)

Vejer du eksempelvis 75 kilo og er 1,73 høj, så dividerer du 75 med 2,99 (1,73*1,73) og får resultatet 25.

  • BMI under 18,5: Undervægtig
  • BMI mellem 18,5 og 25: Normalvægtig
  • BMI mellem 25 og 30: Overvægtig
  • BMI over 30: Svært overvægtig

BMI-tallet skal dog tages med et forbehold.

For eksempel kan veltrænede mennesker med store muskler eller mennesker med tung knoglestruktur have højt BMI uden at være overvægtige. Formlen gælder kun for voksne personer.

BMI-resultater:

  • BMI under 18,5: Undervægtig.
  • BMI mellem 18,5 og 25: Normalvægtig.
  • BMI mellem 25 og 30: Overvægtig.
  • BMI over 30: Svært overvægtig.

Glædelige tal

En af landets førende fedmeforskere er Thorkild I. A. Sørensen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab pĂĄ Københavns Universitet. Han er meget begejstret over tallene fra WHO, siger han til TV 2.

- Der er ingen tvivl om, at fedme bidrager væsentligt til en øget risiko for at fĂĄ en lang række forskellige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, blodpropper i hjernen, cancersygdomme og først og fremmest sukkersyge. SĂĄ det er rigtig godt, at vi klarer os sĂĄ godt i Danmark, slĂĄr Thorkild I. A. Sørensen fast.

Selvom det ikke er let at give et entydigt svar, sĂĄ giver fedmeforskeren en forklaring pĂĄ, hvorfor danskerne klarer sig bedst blandt vores europæiske naboer, nĂĄr det kommer til overvægt.

Social tryghed modvirker fedme

Ifølge Thorkild I. A. Sørensen omhandler svaret ikke udelukkende de klassiske råd vedrørende kost, motion og søvn.

- De livsomstændigheder og den sociale tryghed, som man har, ser ud til at spille en meget vigtig rolle for, hvordan kroppen reagerer. For eksempel kan kroppen gemme pĂĄ ekstra kalorier, hvis man er utryg, siger Thorkild I. A. Sørensen og uddyber sin forklaring:

-  I Danmark har vi et samfund, der giver en meget stor tryghed til dets borgere. Men hvis et samfund udvikler sig i en mere utryg retning, sĂĄ stiger forekomsten af fedme.

Professoren mener desuden, at symptomer på stress kan være medvirkende til, at kroppen øger sit fedtoptag.

Thorkild I. A. Sørensen forklarer sammenhængen ved, at hjernen, psyken og de nære sociale miljøer indgĂĄr i et tæt samspil, der regulerer, hvor meget fedt der samles i kroppen.

Store regionale forskelle

Ifølge rapporten fra WHO lever gennemsnitseuropæeren i dag over et ĂĄr længere end for blot fem ĂĄr siden.

Tallene dækker dog over store forskelle landene imellem, hvilket i høj grad kan relateres til ens livsstil i form af rygning, kost og motion.

Læs hele rapporten om sundhedstilstanden i Europa her.