Sæddonor vil ikke længere være anonym - her møder han et af sine mange børn

Ask Anders Skovsted kender ikke de mange børn, som han er donorfar til. Men nu giver DNA-teknologi dem mulighed for at finde frem til ham.

For knap 30 år siden var Ask Anders Skovsted anonym sæddonor.

Han har ikke noget tal på, hvor mange børn han på den måde er blevet biologisk far til, men han regner selv med, at antallet af børn ligger omkring 28.

Lige siden har det plaget ham, at han var anonym dengang og dermed ikke gav donorbørnene en mulighed for at få mere at vide om deres biologiske ophav.

- Jeg havde det ikke godt med at være anonym. Jeg ville gerne kunne stå til ansvar og forklare, hvorfor jeg gjorde det. Tanken om, at det slet ikke var muligt for dem at komme i kontakt med mig, gjorde mig ked af det for deres skyld. Hvis det var mig selv, ville jeg have meget behov for at se billeder, få en beskrivelse og vide, hvor donor kom fra, siger Ask Anders Skovsted.

Det har han nu ændret på ved at lægge sin DNA-profil ud på nettet.

Og det første biologiske barn har netop fundet ham.

Børn i Norge

Guro Elise Helgesen er kommet fra Norge for at møde manden, der efter alt at dømme er hendes biologiske far. Siden hun var 16 år, har hun vidst, at hun var et donorbarn, og hun er glad for at møde donoren.

- Det har været hyggeligt og fint at få hilst, siger hun.

Forbindelsen mellem Ask Anders Skovsted og Guro Elise Helgesen blev skabt via selskabet ’MyHeritage’, hvor man kan få foretaget en DNA-prøve, lægge den på selskabets hjemmeside og på den måde lave sit eget digitale stamtræ.

Få måneder efter Ask Anders Skovsted havde gjort det, viste der sig et match, og han blev kontaktet af sin formodede biologiske datter.

28 børn - eller måske flere

Hvor mange biologiske børn, der teoretisk kunne gøre det samme, er han ikke sikker på. Han er selv nået frem til tallet 28 ud fra samtaler med klinikken, men klinikken er nu lukket, og det har ikke været muligt at få tallet verificeret.

Fagfolk, som TV 2 har talt med, siger dog, at sæddonorer fra den periode sagtens kan være fædre til endnu flere børn.

- Hvis 28 børn begyndte at kontakte mig, så må jeg kigge på det. Men i første omgang er det en stor overraskelse for mig at få sat ansigt på en af dem, siger han efter mødet med Guro Elise Helgesen.

Anonymitet er en illusion

Da han meldte sig som sæddonor, var alle donorer anonyme. De forældrepar, der ønskede en donor, fik kun det allermest nødvendige at vide om donorerne:

- Beskrivelserne handlede kun om vores øjenfarve, højde, hårfarve og hvilken studieretning vi havde. Og så selvfølgelig etnicitet. Målet var, at donorkorpset skulle være så forskellige, at vi kunne matche de forskellige fædre. Konceptet var, at parret skulle vælge én, der lignede faderen mest muligt, fortæller Ask Anders Skovsted.

I dag har den teknologiske udvikling med DNA-prøver gjort den anonymitet til en illusion, og det er et problem, mener en førende ekspert på området.

- Teknologien overhaler os alle sammen. Lovgivningen er sådan set god nok, men teknologien er løbet fra os, så man vil altid blive opdaget på et tidspunkt. Og vi ved fra andre lande, hvor man kun har åbne donorer, at så er der ikke så mange, der ønsker at være donorer, siger professor Svend Lindenberg fra Copenhagen Fertility Center.