Samfund

Ny metode giver børn et større ordforråd

af Keld Vrå Andersen

En ny læsemetode afprøves netop nu i Høje-Taastrup. Den skal gøre eleverne til bedre læsere og give dem et større ordforråd.

Svære ord skal deles i mindre bidder. Så bliver de lettere at forstå.

Og et større ordforråd gør børnene bedre til at læse.

Det er essensen af en ny læsemetode, der med stor succes er blevet afprøvet blandt 4. klasse-eleverne i Høje-Taastrup Kommune og nu skal udbredes til flere kommuner.

- Vi vil give eleverne nogle redskaber til, hvad man skal gøre, når man støder på et ord, man ikke kender. Det handler både om at få eleverne til at læse bedre og om at give dem et større ordforråd. Det går to veje. Vi skal forstå ordene for at kunne forstå det, vi læser. På den anden side er det også sådan, at lige så snart vi er gode til at læse, så er det motor for, at vi får nye ord på plads i hukommelsen.

- Derfor er det vigtigt at sætte skub på, hvordan vi lærer eleverne flere ord, fortæller Anne-Mette Veber Nielsen, der er post.doc på Center for Læseforskning ved Københavns Universitet og en af forskerne bag den nye metode.

I Høje-Taastrup Kommune er metoden blevet modtaget med begejstring. Oprindeligt var fire af kommunens skoler med i det 2-årige forskningsprojekt, men resultaterne undervejs var så gode, at man udbredte metoden til alle kommunens skoler.

- Vi løfter vores elever. Forudsætningen for at komme godt igennem folkeskolen og få en god 9. klasses afgangseksamen, det er jo selvfølgelig, at man kan læse. Og jo tidligere vi sørger for, at eleverne har et højt fagligt niveau, jo lettere er det for dem at komme igennem og få et godt fundament for resten af deres uddannelse, siger Kurt Scheelsbeck (K), der er formand for kommunens skole- og institutionsudvalg.

Sådan virker metoden

På Mølholmskolen i Taastrup forklarer Birka Risum og Freja Nørgaard Jørgensen fra 5. klasse, hvordan metoden virker:

Som eksempel bruger de ordet ’genoverveje’ – et ord, som både kan være svært at læse og forstå.

Freja og Birka: Sådan læser og forstår man ordet 'genoverveje'

Hemmeligheden er at dele det op i mindre bidder, som man forstår:

- Hvis man kun kendte delen ’overveje’, så vidste man, at det betød ’at tænke over noget’. Men man kender dem hver for sig. ’Gen’ betyder ’igen’, så når man sætter dem sammen, så ved man, at man tænker over noget igen, forklarer Birka.

- Det har hjulpet os med, at vi kan angribe et ord, når vi læser vores egen bog, så vi forstår teksten meget bedre, siger Freja.

Kritiske læsere

Pigernes dansklærer er også begejstret for metoden:

- Vi oplever, at eleverne er blevet kritiske. De overvåger deres egen læsning, og de lægger faktisk mærke til, når der er ord, de ikke forstår og kan bruge strategierne til at finde ud af, hvad ordene betyder, siger dansklærer Lisbeth Apold.

Sådan lærer eleverne at forstå svære ord:

  1. Det svære ord

    Eksempel: Eleven møder ordet ’ugenkendelig’ i en tekst, og forstår det ikke.

  2. Del ordet op i mindre bidder

    Ordet 'ugenkendelig' kan deles op i fire orddele:

    1) u- 

    2) -gen-

    3) -kende-

    4) -lig

  3. At kende nogen

    Så skal eleven kigge på de enkelte dele. Hvis eleven er fortrolig med ordet ’kende’, så starter man der. Det handler om at kende nogen eller noget.

  4. At gøre det igen

    Orddelen ’gen-’ kender eleven måske fra ordet ’igen’.

    Det handler altså om at ’kende nogen igen’.

  5. Det lille U med den store virkning

    Forstavelsen ’u-’ (som i ’uartig’) ved eleven godt, giver ordet den modsatte betydning.

    Altså betyder ordet 'ugenkendelig', at man ’ikke kan kende nogen igen’.

  6. Hvis ordet ikke kan deles

    Eleverne lærer også en anden strategi, som de kan bruge, hvis det uforståelige ord ikke kan deles i forståelige bidder.

    Så skal eleverne i stedet søge i den omkringliggende tekst og se, om de ud fra sammenhængen kan regne ud, hvad ordet betyder.

Kilde: Center for Læseforskning, Københavns Universitet