Kvinde tilstod mord for 20 år siden - nu vil dansk advokat have hende frikendt
Jane Fisher-Byrialsen kæmper for mennesker, der er dømt på baggrund af falske tilståelser. Men arbejdet har sin pris.
I stuen ligger billeder fra gerningsstedet spredt ud over gulvet. Et af dem viser et blodigt tæppe, et andet viser et gammelt køkken.
Jane Fisher-Byrialsen kigger nøje på hvert enkelt billede, der viser det sted, hvor en amerikansk kvindelig udlejer blev myrdet for 23 år siden. Hun rynker øjenbrynene.
Blandt beviserne ligger også en skriftlig tilståelse fra den kvinde, der er dømt for drabet. Der er noget, der ikke stemmer.
Den dømte kvinde hedder Renay Lynch. Egentlig var der ingen beviser, der pegede på hende som morder.
Alligevel fandt dommerne og nævninge hende skyldig i 1998, alene fordi hun tilstod.
Nu vil danske Jane Fisher-Byrialsen bevise, at de tog fejl.
Særligt kigger hun på en paryk fra det kvindelige offer og en detalje i tilståelsen.
Når politiet lyver
Den 42-årige danskfødte forsvarsadvokat har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, der er blevet dømt på baggrund af falske tilståelser i USA.
Hendes job er at dykke ned i hver en detalje i efterforskningen og skaffe nye beviser for at åbne gamle sager, hvor personer måske er uskyldig dømt.
Herhjemme blev Jane Fisher-Byrialsen for alvor et kendt ansigt, da hun i 2014 fik danske Malthe Thomsen frikendt i en sag om pædofili i New York.
I TV 2-dokumentarfilmen 'Når politiet lyver' har den danske instruktør Katrine Philp fulgt Jane Fisher-Byrialsens arbejde samt de opsigtsvækkende sager, hun har været involveret i.
Sager, der omhandler falske tilståelser, og som den danske advokat har bygget en karriere på at bekæmpe.
I USA må politiet nemlig gerne lyve om bevismateriale. En overraskelse for mange, fordi de fleste vestlige lande ikke tillader det. Men det gør den amerikanske højesteret.
- I USA bruger politiet bestemte afhøringsteknikker, der er så effektive, at de ikke kun får skyldige mennesker til at tilstå, men også de uskyldige bliver manipuleret ind i en tilståelse, siger Jane Fisher-Byrialsen.
I Malthe Thomsens sag løj politiet og sagde, at de havde videoer af ham, hvor han rørte ved små børn. De videoer fandtes slet ikke.
Når Jane Fisher-Byrialsen har en sag, som hun mener, involverer en falsk tilståelse, finkæmmer hun tilståelsen og leder efter uoverensstemmelse i beviserne.
Sådan er det også i sagen om kvinden Renay Lynch, der blev dømt for et mord i 1998. Her matcher udsagnet om en bestemt paryk ikke de billeder, der er fra gerningsstedet.
For Jane Fisher-Byrialsen handler sager som disse om retfærdighed. Det har det faktisk gjort, lige siden hun var barn.
Barndom i Faaborg
Jane Fisher-Byrialsen voksede op ved Faaborg på Fyn. Hendes far var udstationeret for Mærsk, og familien boede derfor også i perioder flere forskellige steder i verden - heriblandt Brasilien, Borneo og Egypten.
I de forskellige lande så hun, at ikke alle mennesker blev behandlet lige under loven. Det skærpede hendes retfærdighedssans, og senere endte hun ad omveje på jurastudiet i USA.
Hendes første job var som offentlig forsvarer i New York, hvor hun i flere år så klienter møde op i retten med skrammer efter deres møde med politiet. Ofte var det fattige, udsatte personer, der ikke kendte deres rettigheder eller havde nogen på deres side.
- De blev behandlet virkelig uciviliseret. Det havde jeg et kæmpe problem med, og det havde jeg lyst til at ændre, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Efter tre år forlod hun derfor jobbet for at arbejde med borgerrettigheder. Sammen med sin mand startede hun et firma, som i dag er en torn i øjet på det amerikanske politi.
Hvilket interesse har politiet i at lyve og måske endda få den forkerte dømt?
- I Danmark er der en klar idé om, hvad der er rigtigt og forkert. Men der er amerikanerne mere splittede. Så når der er en stor sag, hvor der er et stort pres på politiet, men ingen beviser eller vidner, så er det nemt at få nogen til at tilstå. For så kan de lukke sagen, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Hendes formål er derfor at give alle mennesker en fair chance. Også tidligere narkomaner som Renay Lynch, der for 20 år siden blev dømt for et mord, selvom ingen beviser pegede på hende.
Tilstod drab - på papiret
På gulvet i stuen kigger Jane Fisher-Byrialsen på bevismaterialet fra den nu 20 år gamle sag.
Der er vidnelister, billeder fra gerningsstedet, resultater af løgnedetektor-prøver samt flere hundrede sider gamle politirapporter fra politiets lange efterforskning.
Renay Lynch var 42 år gammel, da hun i 1998 blev idømt livstidsstraf for drabet på sin udlejer. Lige siden har hun nægtet sig skyldig. Hun hævder, at politiet har tvunget en falsk tilståelse ud af hende.
Hverken Renays fingeraftryk, hår eller anden DNA blev fundet på gerningsstedet, og hun bestod også løgnedetektor-testen. Alligevel endte hun med at tilstå. I hvert fald på papiret.
Renay Lynch var prostitueret, tyv, misbruger og skæv under afhøringen hos politiet.
Ifølge Jane Fisher-Byrialsen var hun ikke noget godt vidne for sig selv. Hun mener, at Renay Lynch tilstod, fordi politiet fodrede hende med fakta fra forbrydelsen og lovede hende at slippe for en straf i forbindelse med et tyveri.
Jane Fisher-Byrialsens kollega læser højt fra Renay Lynchs tilståelse, der involverer en mandlig tredjepart.
- Jeg og Kareem Walker tog hjem til min udlejer for at røve hende, men det gik galt, og Kareem stak hende ned, læser hun først op.
Det stemmer ikke, konkluderer den danske advokat.
Efterfølgende har efterforskningslederen i sagen nemlig udtalt, at "politiet vidste, at Kareem Walker var i Florida på gerningstidspunktet". Over 2000 kilometer væk fra Buffalo, New York, hvor mordet blev begået.
Jane Fisher-Byrialsen rynker øjenbrynene. Hvis de vidste, at Kareem Walker var i Florida, stiller det spørgsmål ved, om Renays tilståelse overhovedet er sand.
Hun tilstod jo, at hun ville røve udlejeren sammen med Kareem.
I tilståelsen står der også, at offerets paryk røg af, da hun blev slået ned, og at den landede i køkkenet. Men parykken ligger et andet sted på billederne fra gerningsstedet.
Forsvarsadvokat og mor
Jane Fisher-Byrialsen tjener ikke noget på at kaste sig ind falske tilståelsessager, før en eventuel erstatningssag ender i retten.
Indtil da bliver arbejdet gjort 'pro bono', som betyder, at arbejdet baseres på vennetjenester og gratis arbejdskraft.
Sådan er det med Renays sag, der indtil nu har kostet over 250.000 danske kroner plus arbejdstimer.
Når det kan lade sig gøre, handler det om, at advokatparret tjener nok på andre sager til også have fire-fem sager af den slags ad gangen.
- Vi kunne ikke køre et firma, hvor alle vores sager var gratis. Vi tager selvfølgelig ikke flere, end vi kan klare, og vi lever heller ikke selv i fattigdom, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Når hun kæmper sine klienters sag, kommer hun ofte meget tæt på dem og arbejder på alle tidspunkter af døgnet. Ved siden af det er der dog også et familieliv, som skal hænge sammen.
Hun bor i dag i Colorado sammen med sin mand og deres to børn, en pige på fem år og en dreng på syv år. Familien flyttede for nogle år siden fra New York til Colorado netop for at få mere tid sammen.
- Børnene er mit svageste punkt, og nogle gange går arbejdet også udover dem. Det føler jeg meget skyld over, fordi jeg ikke synes, jeg er nok sammen med dem, siger Jane Fisher-Byrialsen og holder en pause.
Balancen er blevet bedre, efter de er flyttet. Men den danske advokat ved også godt, at det aldrig bliver det samme som at have en mor med et 9-17-job.
- Jeg håber, at de en dag vil være stolte af, hvad vi har gjort. Og jeg håber også, at de vokser op og bliver mennesker, der vil kæmpe den hårde kamp, fordi de har set, at vi har gjort det, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Indimellem gør hun sig tanker om, hvor længe hun kan blive i et job, der griber så meget ind i privatlivet.
- Men så tænker jeg også: "Hvis vi ikke gør det, hvem gør så?", siger hun.
Ny udvikling i Renay Lynchs sag
Renay Lynch er i dag 61 år og afsoner stadig sin dom i kvindefængslet Bedford Hills i New York.
Når en sag er så gammel som denne, er det svært at bevise, at nogen er uskyldig, hvis man ikke kan DNA-teste gamle beviser.
Mordvåbnet blev aldrig fundet dengang, men der lå en håndtaske med et blodigt fingeraftryk i.
Politiet tog aldrig DNA-prøver af det bevis. For ud af sagens 41 indsamlede beviser, blev kun syv testet for DNA-spor. På dem fandt man kun offerets DNA.
Anklagemyndigheden har tidligere afvist at foretage flere DNA-tests, som muligvis kunne hjælpe Renay Lynch ud af fængslet. Men i juni 2018 fik Jane Fisher-Byrialsen i retten medhold i, at beviserne skulle testes igen.
Nu venter de på svarene fra undersøgelserne.
- Vi ved ikke, hvad udfaldet bliver. Det er jo fysisk materiale, som har ligget i en kælder siden 1995. Selvfølgelig har vi et håb, men vi tør ikke være alt for sikre, siger Jane Fisher-Byrialsen.
Hvis der bliver fundet DNA fra en person, som Renay ikke har haft kontakt med, kan Jane Fisher-Byrialsen anmode en dommer om, at sagen går om. Men selv hvis Renay Lynch skulle blive frifundet på et tidspunkt, vil det formentlig ikke være muligt at få erstatning, fordi sagen er så gammel.
Hvis der bliver fundet DNA fra Renay, må de erkende, at de tog fejl og lægge flere års forsvarsarbejde bag sig. Det er en del af jobbet.
Se dokumentarfilmen 'Når politiet lyver' allerede nu på TV 2 PLAY, eller når dokumentaren har premiere på TV 2 torsdag den 30. august klokken 20.00.
Tre af Jane Fisher-Byrialsens falske tilståelsessager
Korey Wise
Jane Fisher-Byrialsen mødte første gang problematikken med falske tilståelser, da hun var advokat for Korey Wise.
Korey Wise blev anholdt som 16-årig, og sammen med fire andre latinamerikanske drenge blev han dømt for at have voldtaget og mishandlet en løber i Central Park, New York. Sagen trak overskrifter i hele USA. De sigtede tilstod, men senere påstod de, at det var under tvang, og DNA-spor beviste deres uskyld. Optagelser fra de første afhøringer viser, hvordan politiet nedbryder Korey Wise, så han til sidst bare gerne vil hjem – også selvom prisen er en tilståelse.
Korey Wise endte med at sidde 13 år i fængsel for en forbrydelse, han havde tilstået, men ikke begået. I dag har Korey Wise med hjælp fra Jane Fisher-Byrialsen fået en erstatning svarende til 73 millioner danske kroner. Men han kæmper stadig for at finde sin plads i tilværelsen og har mistet al kontakt til sin familie.
Malthe Thomsen
22-årige Malthe Thomsen er en dansker, der blev falskt anklaget for pædofili, mens han var i praktik som pædagog i børnehaven International Preschools på Manhattan i New York City.
Anklagen kom fra en kollega og blev undersøgt og afvist af skolen. Kollegaen blev fyret, men meldte herefter Malthe Thomsen til politiet. Den danske pædagogstuderende blev derefter anholdt og placeret i det berygtede Rikers Island fængsel.
Malthe Thomsen blev senere løsladt på kaution og endelig frifundet i november 2014 på grund af manglende beviser i sagen. Sammen med Jane Fisher-Byrialsen anlagde han efterfølgende sag mod staten New York, anklagemyndigheden og den kvindelige kollega, der anmeldte ham.
I september 2016 indgik han forlig i erstatningssagen mod politiet og anklagemyndigheden. Her endte beløbet på 500.000 danske kroner.
I juni 2018 indgik Malthe Thomsen også forlig med den kvinde, der anklagede ham for at have krænket flere børn seksuelt. Beløbets størrelse er klausuleret i forliget.
Lorenzo Montoya
Som 14-årig blev Lorenzo Montoya anholdt og anklaget for mordet på en ung skolelærer. Han blev kendt skyldig i drab, idømt fængsel på livstid for mord, og først 14 år senere blev han løsladt.
Under de første afhøringer kan man se på optagelser, at han gentagne gange nægter sig skyldig. Man kan også se, hvordan efterforskerne hele tiden deler detaljer fra gerningsstedet med ham og fortæller ham, at hans skoaftryk på gerningsstedet.
Som 28-årig blev Lorenzo Montoya frifundet, og nu har han sammen med Jane Fisher-Byrialsen rejst en erstatningssag. I mange tilfælde er politiet dog straffefri i USA, så de ved endnu ikke, om erstatningssagen kan vindes.
