Du skal skære ned på kød og flyrejser for klimaets skyld, mener danskere
Der skal gøres mere for at forklare danskerne, hvordan de kan hjælpe klimaet, siger klimaforskere.
Hver enkelt borger i Danmark bærer et særligt ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne.
Sådan lyder det fra hele 66 procent af de danskere, der har deltaget i en ny Megafon-måling for TV 2.
Og på et tag over København på Blågårds Skole midt på Nørrebro forsøger parret Hans Greibe Hansen og Marikka Møller Stenak at gøre netop det.
Der er lige blevet høstet klimavenlige løg, så dem er der ikke mange af i bedene. Men der er stadig græskar, squash, kartofler og en masse andre grøntsager at tage af, hvis man er medlem af byhaven Dyrk.
Danskere har et stort klimaaftryk
Midt i det hele går parret skiftevis rundt med deres søn Gorm på armen. Han er snart fem måneder gammel, og det er blandt andet for hans skyld, at de to arbejder for at lægge deres livsstil om. Både for sundhedens skyld, men i den grad også for fremtidens klima, som sønnen skal vokse op i.
Men selvom de ved en del om klimaet, er de stadig forvirrede.
Overordnet set viser Megafon-målingen, at det personlige ansvar hos den enkelte vægtes højest, når danskerne skal pege på, hvem der bærer det overordnede ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne. Herefter peges der på globale institutioner som for eksempel FN, Folketinget og erhvervslivet.
Ifølge klimatænketanken Concito har vi danskere også god grund til at gøre noget ved vores klimaaftryk. Hvis man kigger på vores årlige CO2-udledning per person, så er vi ifølge tænketanken nemlig blandt verdens værste klimasyndere.
Og hvis aftrykket skal skæres ned, så skal vi ifølge Concito flyve mindre, køre mindre i brændstofdrevne transportmidler, købe færre nye ting og også spise færre kødprodukter. I det hele taget skal vi lave fundamentalt om på den måde, vi egentlig har været vant til at leve vores liv på, lyder det.
Professor er blevet klimaaktivist
Med andre ord er udfordringen ifølge forskere, at vi har opnået større velstand og er i stand til at leve, som vi vil. Vi kan flyve til Thailand, tage på bilferie gennem hele Europa og spise, som vi vil.
- Vi står på toppen af en positiv udvikling, men der er rigtig mange tegn på, at udviklingen skaber kæmpestore udfordringer for vores miljø, siger Jens Friis Lund, som er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet.
Som professor tæller han selv med i statistikken over danskere, der ønsker at gøre noget for miljøet. Han er nemlig selv blevet klimaaktivist og er blandt andet med til at arrangere Folkets Klimamarch i København den 8. september, hvor man vil forsøge at råbe politikerne i Folketinget op.
- Hvis man skal tro på den seneste forskning, så er det svært at forestille sig, at mine børn vil have de samme muligheder til rådighed om 30-40 år, siger han om sit valg om at blive klimaaktivist.
Stort set alle de klimavenlige tiltag prøver Hans Greibe Hansen og Marikka Møller Stenak på Nørrebro at bygge ind i deres hverdag. De spiser vegetarisk mindst tre gange om ugen, er holdt helt op med at spise oksekød og flyver nærmest aldrig i fly.
De ved altså mere om klimareducering end de fleste. Men alligevel er de forvirrede.
- Nej, siger de begge i munden på hinanden, da TV 2 spørger dem, om alt står tindrende klart for dem på klimaområdet.
- Vi tænker tit: "Hvad betyder det, at vi rejser mindre med fly, når nu vi har en bil? Eller at vi spiser økologisk kød frem for industrielt?" Vi har ikke helt styr på, hvad der batter og gør en forskel, siger Marikka Møller Stenak, som studerer jura og specifikt fokuserer på miljølovgivning.
Stor forvirring om klimaråd
Det er ikke så mærkeligt, siger Jannick Schmidt, som er ekspert i netop klimabelastning og lektor på Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet. For der er mange interesser på spil, når det kommer til debatten om klima.
På den ene side vil klimaorganisationer sige, at der skal skæres ned på kød. Men på den anden side vil kødproducenternes interesseorganisationer sige, at kød ikke er så slemt, som man skulle tro. Og når alle råber op om forskellige bud på klimatallene, så "bliver man forvirret på et højere plan", siger Jannick Schmidt til TV 2.
Derfor ville det ifølge ham være en god idé at lave nogle officielle klimaråd lidt på samme måde som de officielle kostråd:
- Den her ide med, at der kommer en mere autoritativ styrelse med nogle anbefalinger, ligesom Sundhedsstyrelsen gør det på sundhedsområdet, det, tror jeg, ville have en god effekt, siger han.
I Megafon-undersøgelsen svarer hver tredje dansker også, at den usædvanligt varme sommer i år har fået dem til at ændre livsstil. Blandt andet ved at spare på vand, strøm, kødforbrug og indkøb af nye forbrugsgoder.
Fremtiden bliver mere ekstrem
Den andel af danskere, der selv aktivt gør noget, skal nok stige endnu mere i fremtiden, siger Sebastian Mernild. Han er direktør på Nansen-centret for klimaforskning i Bergen i Norge og sidder derudover med ved bordet, når verdens førende forskere skal udarbejde den næste rapport for FN's klimapanel.
- Men folk skal jo helst have vand i kælderen eller opleve oversvømmelser, før de tænker over tingene, siger han til TV 2.
Han synes også, at det ville være en god idé med nogle konkrete råd og retningslinjer til borgerne, så der ikke opstår forvirring. For eksempel kunne man vise en udregning over, hvad flyrejsen til Thailand koster i CO2-udledning.
For situationen er alvorlig, siger han. Og den konklusion er mange af hans forskerkollegaer verden over enige i. De mener, at vi kommer til at opleve en verden, der bliver varmere og deraf også udløser flere ekstreme vejrsituationer.
Alle tre forskere, som TV 2 har talt med til denne artikel, siger dog samstemmende, at det ikke er nok, at hver enkelt dansker ændrer adfærd. Det handler i høj grad om, at politikerne og erhvervslivet går forrest.
- Der skal politiske ændringer til. Ellers bliver det jo kun dem, der er de hellige, der går forrest og skal påtage sig økonomiske og sociale omkostninger ved at skifte livsstil, siger Jens Friis Lund.
Og så er det altså ikke nok med kødfri dage på arbejdspladsen eller et par færre ture i bil. Der skal markante forandringer til, mener Jens Friis Lund. For eksempel på arbejdspladserne:
- Den her udfordring er så stor, at vi skal spille på alle tangenterne. Så der skal være kødfri dage, en forandret kultur omkring behovet for at flyve, en forandret kultur omkring biltransport, solceller på tagene og så videre. Man skal tage alle elementerne i spil, siger han.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvad hver enkelt borger foretager sig. For de enkelte borgeres tiltag kan være med til at sprede klimavenlige vaner til kollegaer, venner og så videre, siger Jannick Schmidt:
- Den enkelte persons bidrag er selvfølgelig en dråbe i havet, som ikke kan måles i det store billede, men man gør en forskel selv og er ambassadør for en dagsorden. Og det kan sprede sig videre.
Det er også vurderingen på taget af skolen på Nørrebro.
Hans Greibe Hansen og Marikka Møller Stenak bilder sig ikke ind, at nyttehaven på taget redder verden. Men de mener, at det kan være med til at skabe et andet mindset om klimaet, og på den måde gøre en forskel for andre, der hører om projektet.
Og håbet er, at sønnen Gorm også oplever en fremtid med rent drikkevand og forskellige årstider.