Kun hvert tiende barn smører sin madpakke - sådan får du dem i gang

Børnene skal involveres i madpakkeproduktionen, lyder det fra ekspert.

Når skoleelever skal til at sætte tænderne i deres medbragte madpakke, er det oftest mor eller far, som har lavet den,

En ny undersøgelse fra Arla Fonden viser, at kun 12 procent af danske skolebørn smører deres egen madpakke. Samtidig er kun halvdelen af skoleeleverne mætte efter frokost, da de ikke har spist hele madpakken.

Både Sanne Winther, som er direktør i Arla Fonden, og professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft kalder det for et stort problem.

- Madpakken er den vigtigste kilde til leg og læring på en lang skoledag. Forældre skal stramme sig gevaldigt an, skriver de i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Deres råd lyder, at børn skal involveres i madpakken. På den måde vil de nemlig komme til at spise mere af madpakken.

Hverken Sanne Winther eller Karen Wistoft mener, at børnene nødvendigvis skal stå med hele ansvaret selv, men de foreslår, at børnene for eksempel kan være med til "at købe ind, skære grøntsager, pille æg, smøre madder og pakke ind. Og de kan være med til at bestemme, hvad de gerne vil have med".

- Det er vigtigt. For ved at involvere børnene øges chancen for, at de rent faktisk spiser maden, markant.

Børn skal have medbestemmelse

Ifølge Karen Wistoft har den nye undersøgelse bekræftet en samfundstendens, der har været gældende i længere tid.

Hun mener, at hovedforklaringen til de nye tal er, at mange børnefamilier har et højt tempo, hvor madpakker er noget, der bliver underprioriteret.

- Det hele handler om, at børnene får en ægte medbestemmelse, og de selv får lov til at pege på det, de gerne vil have med – både sundt og måske noget usundt en dag om ugen, de kan glæde sig til, siger hun til TV 2.

Hvorfor giver mange forældre ikke deres børn medbestemmelse, når det kommer til madpakken?

Forældre bruger den her undskyldning, at hvis man lader børnene bestemme, så går det op i nutella- og chokolademadder. Men det er ikke rigtigt, siger Karen Wistoft.

- Det råd, jeg vil give til forældre, uanset om de har en travl hverdag eller ej, er, at de går i dialog med børnene.

Begyndte at smøre madpakke som 10-årig

En af de skoleelever, der selv står for at smøre sin egen madpakke, er Teis Noldus Lund, som går i 7. klasse.

Siden han var 10 år gammel, har han haft denne tjans.

Når han skal lave en god madpakke, lyder opskriften på en pastasalat eller rester af aftensmaden. Men på køkkenbordet onsdag aften har han lagt æbler, gulerødder, tomater, fiskefrikadeller og spegepølse frem. Det er en del af ingredienserne til morgendagens madpakke.

- Det er det, jeg plejer at tage med, siger han.

Betyder det noget, at du selv har smurt den?

- Ja, det gør det. Min far putter tit sådan noget her på, siger han og viser en bøtte med peanutbutter.

- Og det klistrer rigtig meget til papiret.

Sådan inddrager du dit barn i madpakken

  1. Lad dit barn bestemme

    Som forælder skal du turde slippe tøjlerne og lade dit barn tage ejerskab over madpakken. Accepter, at madpakken måske bliver lidt anderledes, end hvis du selv havde smurt den, og lad dit barn bestemme, om der skal agurkestave, brød og små kyllingestykker med.

  2. Brug madpakken som en hyggestund i familien

    Ansvaret for madpakken skal være forbundet med lyst og hygge og ikke sur pligt. Brug det som anledning til at gøre noget sammen. Det kan indebære at tage i supermarkedet, bage eller finde ny inspiration sammen i opskriftsbøger.

  3. Tag de sure pligter

    Øg barnets lyst til at smøre madpakker ved at tage de mere kedelige tjanser, som at skrælle gulerødder og tage opvasken.

  4. Gør barnet nysgerrigt på mad

    Tal med dit barn om råvarer og ingredienser, mens I laver madpakken. Stil spørgsmål, der kan inspirere og udvide forståelsen for mad og smagspræferencer. Hvad synes du om konsistensen? Smager det salt, sødt, surt eller bittert? Spørg ind til dit barns mad: Blev madpakken spist? Hvorhenne? Var det hyggeligt?

Kilde: Debatindlæg fra Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden, og professor i sundhedspædagogik Karen Wistoft i Kristeligt Dagblad.