Børn skal have rigtige penge mellem hænderne, siger rådgiver
De fleste danskere har kun få kontanter på sig. Betyder det noget for forholdet til penge?
Tirsdag foreslår Jyske Banks direktør Anders Dam, at Danmark arbejder bevidst hen mod helt at afskaffe kontante penge allerede i 2025.
Men helt at undvære pengesedler og mønter er en stor omvæltning, som det vil tage flere generationer at vænne sig til, advarer en uafhængig økonomisk rådgiver.
- Det har kæmpe konsekvenser for opfattelsen af penge, når man går fra den fysiske til den digitale verden. At røre ved pengene giver en fornemmelse for, hvad det er. En oplevelse. En erindring. Når man sidder ved en skærm og ser beløbene, så er det det flygtigt, siger Lone Eriksen, der rådgiver folk om deres privatøkonomi.
- Jeg forstår godt, at bankerne er interesserede i det her, for det koster dem mange penge at administrere kontanter. Men for almindelige danskere er det et kæmpeproblem, siger hun.
Hun oplever allerede nu, at mange – og især børn og unge – har mistet fornemmelsen for pengenes værdi, fordi de kun flytter penge digitalt og aldrig har dem i hånden.
- Man skal ikke finde sine penge frem, før man køber noget. Man skal ikke tælle dem og overveje, om man har pengene til at købe det. Jeg vil nødig lyde som en gammel kone, der siger, at alt var bedre i gamle dage, men mange børn og unge har et fjernt forhold til penge. Blandt andet fordi deres forældre af misforstået godhed ikke har lært deres børn at få og administrere lommepenge, eller at spare op til noget.
- Det gør, at de er vant til at få, hvad de ønsker øjeblikkeligt. Når de flytter hjemmefra, vil de have alt med det samme. De kan ikke behovsudskyde, og det er her kviklån kommer ind i billedet. De lever på forkant, køber det de vil have og betaler af på lånet bagefter, i stedet for at spare op til noget, siger Lone Eriksen.
'Er vænnet til det'
Direktør Anders Dam fremlægger sine tanker i en kronik i Jyllands-Posten. Her fremhæver han en række fordele ved at afskaffe kontanterne i forhold til hvidvask af penge, penge fra kriminalitet og penge fra sort arbejde.
Han forudser ikke nævneværdige problemer ved at afskaffe kontanterne, fordi børn og unge allerede i dag har vænnet sig til at forholde sig til penge som noget digitalt.
- Penge er jo en mærkelig størrelse. Hele den nye generation vænner sig til, at det er tal på en bankbog. Man skal ikke undervurdere den bevægelse, der allerede er i gang, siger Anders Dam til TV 2.
- De fleste af os, der har børn, oplever, at de vil ikke engang vil modtage kontanter. De vil hellere have det på Mobile Pay. Selv render jeg rundt med uendeligt få kontanter i min pung. Det er kun til at betale for en indkøbsvogn eller noget andet. Det er småting vi er nede i. Når vi har de mange millioner transaktioner hver måned, hvor danskerne svinger et betalingskort, så er de jo vænnet til det her, argumenterer han.
Fysiske pengesedler
Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet er den vigtigste pointe overhovedet imidlertid, at vi ikke ved, hvordan det kommer til at gå.
- Vi har tidligere set, at når der bliver indført nye teknikker, så går det ikke på den måde, man havde forudsagt. Den slags beslutninger tages under usikkerhed. Vi ved ikke, hvad der vil ske, siger han.
Han peger dog på forskning, der tyder på, at vi har et forskelligt forhold til at betale med fysiske pengesedler og til at betale elektronisk.
- Når man betaler kontant, oplever man at give afkald på noget. Man afleverer en 100-kroneseddel, og så holder man sig lidt mere tilbage med at give penge ud. Når man overfører pengene digitalt, oplever man ikke på samme måde transaktionen.
- Noget andet er, at vi er bedre til at vide, hvor mange penge vi har, når det er kontanter. Når folk betaler digitalt, så køber de mere spontant. De føler, at det ”kan jeg sagtens købe”. De skal ikke forholde sig til, hvor mange penge de har tilbage, siger Pelle Guldborg Hansen.
Den banale forklaring er, at mennesker knytter sig til deres ting, uanset om det så er en bamse eller en pengeseddel.
- Når penge bare bliver noget uhåndgribeligt, så ryger den fornemmelse. Tidligere stablede børn deres mønter. Det er ikke en naturlov, at børn finder en anden måde at håndtere forholdet til penge på, understreger han.
Matador med betalingskort
Et af Pelle Guldborg Hansens yndlingeksempler på børns forhold til penge handler om det gamle brætspil Matador:
- Der findes en ny udgave af det gamle spil Matador, hvor spillerne betaler med kort. Når de så er deres tur, får de at vide, hvor mange penge der står på deres konto. Og det er to vidt forskellige oplevelser at se børn spille det traditionelle Matador med papirpenge og det nye spil med kortbetaling.
- I det gamle spil har børnene travlt, når det ikke er deres tur. De tæller og bundter børnene deres penge og sammenligner med de andre spillere. I det nye Matador med kortbetaling ved børnene ikke, hvor mange penge de har. Og de bliver både overraskede og skuffede, når de får at vide, at de ikke har penge nok til at købe det de gerne ville, fortæller han.
Konsekvenserne møder den uafhængige økonomiske rådgiver Lone Eriksen allerede i dag hos sine kunder:
- Vi kan allerede nu se, hvordan kviklån vinder frem. Når man mister fornemmelsen for pengenes værdi, så mister man også fornemmelsen af sit forbrug. Jeg kan se det hos folk, der objektivt set har en fornuftig økonomi, men som mister overblikket, siger hun.