Fra midnat får 90.000 svar på, hvad de skal lave det næste år
Sidste år blev lidt mere end to tredjedele af dem, der havde søgt, optaget på et studie.
Hvad skal du lave det næste år?
For næsten 100.000, primært unge, mennesker bliver det spørgsmål først muligt at besvare fra midnat i aften og frem til ved frokosttid i morgen.
Fra det tidspunkt kan kommende studerende nemlig finde ud af, om de er blevet optaget på det videregående studie, som de har håbet på. Enten ved at tjekke, om deres karaktergennemsnit er højt nok, eller hvis de modtager et brev fra deres fremtidige uddannelsesinstitution.
Er man ikke blevet optaget, vil man modtage et brev fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om afslaget.
Og det er en information, der kan få stor betydning for, hvordan fremtiden på både kort og lang sigt vil forme sig for de unge.
Frygter fælde
En af dem, der venter spændt, er 22-årige Rasmus Stampe Laursen fra den lille by Snaptun i Østjylland. For ham handler det om at komme i gang så hurtigt som muligt.
- Jeg er lidt bange for at falde i den der klassiske fælde med at få en højere løn, og så er det lige pludselig ikke så attraktivt at ryge ned på en SU.
Rasmus Stampe Laursen er allerede næsten udlært elektriker, men han har i løbet af de seneste seks måneder fundet ud af, at hans drømmejob kræver yderligere specialisering. Derfor har han søgt ind på automationsteknologi.
- Det er blevet lidt et drømmestudie, men det er inden for det seneste halve år, hvor jeg blev gjort opmærksom på den her uddannelse, som er lidt mere målrettet det område, jeg gerne vil arbejde med.
89.700 unge havde søgt ind på en videregående uddannelse ved ansøgningsfristen den 5. juli.
Er næsten sikre - men spændte alligevel
21-årige Frida Toft-Nielsen er netop flyttet fra Hillerød og vil gerne læse til læge. Hun har et karaktergennemsnit, der burde være rigeligt til at sikre hende optagelse på medicinstudiet.
Alligevel har tanken om, hvorvidt hun rent faktisk kommer ind, fyldt meget i hendes sind den seneste tid.
- Jeg har helt klart sommerfugle i maven. Jeg har tænkt på det de seneste to uger, også selv om jeg føler mig rimelig sikker, men man kan jo aldrig vide.
Snit ændrer sig fra år til år
Den følelse deler Isabella Brams Pedersen på 25 år. Hun har søgt ind på matematik på Københavns Universitet, hvor hendes karaktergennemsnit burde kunne sikre hende optagelse.
- Jeg synes, det er lidt nervepirrende. Jeg har været lidt bange for at føle mig for sikker, fordi det ville være surt, hvis jeg så ikke kom ind.
Årsagen til, at de to unge kvinder ikke kan være sikre på at komme ind på trods af deres gennemsnit, er, at årets optagelseskrav alene afhænger af, hvor mange der har søgt ind, og hvor høje snit de forskellige ansøgere har.
Det betyder, at hvis et studie har mange ansøgere med et højt snit sammenlignet med året før, så stiger adgangskravet.
Mønsterbryder
For Isabella Brams Pedersen betyder uddannelsen også et brud med den sociale arv. Med en far, der er tjener, en mor, der er receptionist, og en søster, der er procesoperatør, er hun nemlig den første, der kaster sig over universitetet.
Det var et brud, hun tænkte over, allerede da hun valgte gymnasiet som den første i familien.
- Jeg tror, at for mine forældre handler det mere om at få et godt arbejde, hvor man tjener godt, og et arbejde, man er glad for. Så de vil gerne have, at jeg vælger den perfekte uddannelse, som du bare er lykkelig for at have resten af livet. Det kan godt være lidt et pres.
Den 25-årige kvinde har dog primært valgt sit studie ud fra interesse og ikke jobmuligheder, fortæller hun.
Og selvom hendes forældre støtter hende, er de ikke nødvendigvis helt med på, hvad der optager hende.
- Jeg tror godt, at de kan forstå, at jeg synes, at det er interessant, men det er ikke noget, der siger dem noget overhovedet. Jeg tror, de selv synes, at det er meget kedeligt.
Klar til at droppe job
En ny tilværelse som studerende betyder også en ny økonomisk situation.
Frida Toft Nielsen har to sabbatår bag sig, hvor hun har rejst og arbejdet, men er for nylig flyttet til København og er forberedt på at droppe sit job, så studiet kan få topprioritet.
- Det er i hvert fald en mulighed, siger hun.
Frida Nielsens job er nemlig ikke relevant for hendes uddannelse, og hun overvejer derfor at kigge i en mere studierelevant retning fremover.
Vil arbejde fuld tid
Georgi Andonov er 25 år og fra Bulgarien. Han arbejder som bartender i København og har søgt ind på Business and Politics på Copenhagen Business School.
For ham handler studiet primært om at forfølge en interesse, han i forvejen dyrker, og som han har planer om at kombinere med sit job. Også når han senere kommer til at skulle i praktik.
- Det særlige ved mit job er, at det er ganske velegnet til at have sideløbende med praktik og studie, da det primært er aften- og nattetimer. Så logistikken vil kunne fungere, siger han.
Hvis det ikke lykkes at blive optaget, vil Georgi Andonov blive i København og være åben overfor andre muligheder, der byder sig.
- Jeg vil helt sikkert prøve at søge ind igen, men i mellemtiden vil jeg blive ved med at følge mine interesser og se, hvor de fører mig hen. Uddannelse er en mulighed, men ikke den eneste.
Tvillinger giver udfordringer
Rasmus Laursen, elektrikerlærlingen fra Snaptun, har en anden udfordring udover at få job og studie til at harmonere: Han er far til tvillinger, der blot er et år gamle.
Heldigvis for ham er en ny studiemulighed skudt op i hans baghave.
Som noget nyt tilbyder erhvervsakademi Dania i Randers nemlig automationsteknolog-uddannelsen i Hedensted, som ligger cirka 20 kilometer fra Snaptun.
Og det giver muligheder for den unge familiefar.
- Det betyder, at jeg skal bruge mindre tid på kørsel, og det betyder rigtig meget for mig.
Hvis Rasmus Laursen ikke kommer ind i denne omgang, vil han søge ind igen næste år.
- Det er det, jeg vil, siger den unge vestjyde om uddannelsen.
I 2017 søgte 91.539 ind på en videregående uddannelse, heraf blev cirka to tredjedele, 65.165, tilbudt optagelse på en uddannelse.
Fra midnat kan du læse alt om, hvor mange der er blevet optaget og på hvilke uddannelser på tv2.dk.