Svenskere beder om mere hjælp, og to nye hold med danske brandfolk sendes til Sverige
Brandfolk fra seks lande hjælper svenskerne med at slukke serier af naturbrande.
Voldsomme skov- og naturbrande hærger Sverige, og svenskerne har bedt om hjælp fra seks lande til at bekæmpe flammerne.
26 danske brandfolk har indtil nu hjulpet deres svenske kolleger med at slukke brandene, og søndag rejser yderligere to hold danske brandfolk fra Beredskabskorpset og fra de kommunale brandstationer til Sverige. Det ene hold skal afløse dele af det hold, der allerede er i Sverige nu, men et helt nyt hold på 28 brandfolk sendes også afsted søndag.
- Søndag afsender Beredskabsstyrelsen hele to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat mod skovbrandene ved Ljusdal nord for Stockholm; den anden enhed er et helt nyt mandskab med yderligere udstyr, som sendes af sted mod de hårdest ramte områder. Begge enheder indsættes efter ønske fra de svenske myndigheder, skriver Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Store dele af Sverige er ramt af skov- og naturbrande. De værste brande er nordvest for Stockholm og i det nordlige Sverige. Den største af skovbrandene er netop i Ljusdal.
Ifølge Aftonbladet er branden i Ljusdal den største brand i Sverige i moderne tid.
Desuden medførte et uvejr med lyn i det nordlige Sverige lørdag ved 13-tiden flere nye brande, skriver Aftonbladet.
Lørdag har Sverige ifølge avisen bedt om yderligere hjælp til at bekæmpe brandene. Den svenske myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab (MSB) har sendt en forespørgsel om yderligere flystøtte til at bekæmpe brandene.
Ifølge mediet er et fransk hold på 60 specialuddannede brandfolk fra Frankrig og et modul på 46 brandmænd fra Tyskland på vej til Sverige, men det er endnu uklart, hvornår de ankommer til Sverige.
- Det er rimeligt at antage, at de ankommer inden for det nærmeste døgn, men jeg har ikke præcise informationer. Vi ved heller ikke, hvor de skal placeres. Vi er i dialog med redningstjenesterne og foretager en bedømmelse ud fra det, siger Irene Christensson, der er pressetalsmand hos MSB til Aftonbladet.
Flyveild
Såkaldt "flyveild" er en af brandfolkenes største udfordringer og en af grundene til, at ilden spreder sig så hurtigt, så de svenske myndigheders hjemmeside SOS Alarm.se lørdag klokken 20.30 opgjorde antallet af "brande i terrænet", som det kaldes, til 74.
- Det er noget, vi også ser ved de californiske skovbrande. Det er typisk, når der i toppen af træerne er ild, og gløderne løsner sig og bliver båret af vinden i vindretningen. Og afhængigt af, hvor meget blæser, og hvor højt oppe det begynder, når de et vist antal meter ud, før de falder ned og sætter ild i vegetationen, siger Lars Høg Schou, operativ leder i Beredskabsstyrelsen, til TV 2.
Men udover de store udfordringer med at bekæmpe ilden er der også nogle logistiske forskelle, både danske og svenske brandfolk er nødt til at forholde sig til.
De danske brandslanger passer ikke umiddelbart til de svenske koblinger, og derfor er man nødt til at bruge transformere for at gøre de danske slanger brugbare. Det svenske terræn er også anderledes end det, de danske brandfolk kender.
- Det er fysisk hårdt at være her. Det er terrænet, der gør det hårdt. Vi har nogle slangeudlægninger, der er svære, fordi det er meget svært fremkommeligt område, siger en af de danske brandmænd, Mikael Krogh fra Østsjællands Beredskab.
Udmattende opgave
Flyveilden betyder også, at man er nødt til at have observatører blandt brandfolkene, hvis eneste opgave er at holde øje med terrænnet, og hvordan ilden kan sprede sig, så man ikke pludselig er omringet af ild.
Selvom brandfolkene skiftevis er på vagt og har fri er det alligevel fysisk og psykisk hårdt og udmattende arbejde, fortæller Lars Schou.
- Langsomt bliver man udmattet. Man har brug for noget længere hvile på et tidspunkt, som man også kender fra andre situationer. Når man har haft folk i krig eller lignende, så skal de tilbage fra kampene på et tidspunkt. På et tidspunkt er man nødt til at trække nogen af enhederne tilbage, så de hviler i flere dage, siger Lars Schou.
Det er ikke kun Danmark, der har sendt brandfolk til Sverige. Seks lande er ud over Danmark blevet bedt om at hjælpe til med at slukke brandene.139 polske brandmænd kom lørdag til Sverige. Desuden deltager franske, italienske, norske, tyske, litauiske og naturligvis svenske brandfolk i slukningsarbejdet.
Eget område
De danske brandfolk har fået tildelt deres eget område.
- Vi har fået tildelt vores eget område, som man kalder "dansker-området", forklarer sektionschef Martin Vendelbo fra Beredskabsstyrelsen ifølge Ritzau. Han leder holdet med 26 brandmænd.
Det "danske" område er i den sydlige del af Ljusdal nord for Stockholm, og det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at slukke brandene. Danskernes opgave er derfor ikke at slukke dem.
- Opgaven er at holde det sikkert og hindre ilden i at sprede sig. For på den modsatte side af området er der noget skov, hvor der ligger et kraftværk, siger Martin Vendelbo.
Rusland ikke spurgt
Rusland er ikke blandt de lande, Sverige har bedt om hjælp til at bekæmpe brandene. Det har vakt opsigt på de sociale medier og ført til rygter om, at svenskerne har afslået tilbud om russisk hjælp. Men det afviser Marcus Årskog, talsmand for Myndigheden for samfundbeskyttelse og Beredskab i Sverige (MSB), overfor Expressen.
– Vi bruger de oparbejdede systemer, der er, og det er fremfor alt i EU, der findes ressourcer, som er gennemprøvede, og som vi har brugt før. Det er det, vi går med lige nu, siger han til Expressen.