Det må du aldrig gøre – tv-deltager fanger hugorm med hænderne
Hugormen sender hvert år 70 personer på hospitalet. Nederst i artiklen kan du få at vide, hvad du skal gøre, hvis du møder Danmarks eneste giftslange.
Med en hvæsen vrider hugormehunnen sig for at ramme sin angriber. Munden er krænget bagover som en bøjet skosål, så de to gifttænder peger direkte frem.
Imens holder 63-årige Bjørli Lehrmann koldblodigt slangen ud i strakt arm. Den snor sig hidsigt i stil med det zigzag-mønster, der kendetegner dens skællede ryg.
- Den var lige ved at smutte, og så kunne jeg simpelthen ikke lade være. Vi måtte jo have den. Så greb jeg den altså, fortæller Bjørli Lehrmann i TV 2-programmet ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.
Med en t-shirt viklet om hånden har naturvejlederen netop hugget fat om Nordens eneste giftslange for at sikre kvindeholdet et point i programmets dyst om at finde og fotografere nogle af Danmarks sjældne arter.
Hendes holdkammerat, biolog og naturformidler Vicky Knudsen, er dog anderledes anfægtet af optrinnet:
- Nej, neeej for … Nej, pas nu på hænderne, Bjørli! udbryder hun med hænderne foran ansigtet.
Hjørnetand i tommeltotten
Hvert år sætter hugormen tænderne i 400 personer i Danmark, anslår Naturstyrelsen. Nogle slipper med et giftløst advarselsbid, andre er knap så heldige.
Slangen sender således årligt 70 personer på hospitalerne med to små stikmærker på kroppen. Det til trods for, at det op til 90 centimeter lange krybdyr ellers foretrækker at holde sig i skjul, fjernt fra både rovdyr og mennesker.
- Det er først, når folk begynder at røre ved hugormene, at det går galt. 9 ud af 10 gange er det mænd, der bliver bidt i hænderne, fordi de prøver at lege slangetæmmere, siger Brian Kjølhede Jensen fra Naturstyrelsen.
Som naturvejleder har han selv prøvet at blive bidt af en hugormehan, da han skulle måle dens længde.
- Den ene hjørnetand sad pludselig i tommeltotten, og så kunne jeg ellers bare se den synke ind, nærmest i slowmotion. Det føltes som et hvepse- eller bistik gange to. Det gjorde ondt.
Skovflåten farligst
Bliver man bidt af en hugorm, skal man dog ikke gå i panik. Kun børn og personer med svagt hjerte er som udgangspunkt i farezonen. Og siden år 1900 er kun syv personer døde af slangebid i Danmark.
Til sammenligning bliver 200-300 personer hvert år alvorligt syge efter et bid fra en skovflåt.
Man bør dog stadig opsøge sin læge, og Brian Kjølhede Jensen fraråder da også kraftigt at gentage Bjørli Lehrmanns slangestunt på den private familieskovtur. Også selvom hun ikke blev bidt.
- Kig i stedet på slangen på afstand. Lær den at kende, nyd synet af den, og vis den til andre. Og gå så videre, og lad den være i fred. Den vil os ikke noget ondt, siger han.