Samfund

Er ønsket om at blive solomor egoisme eller sund fornuft?

Flere kvinder vælger moderrollen uden at have en far omkring sig, men det er udtryk for egoisme, mener en kritiker.

Først barn. Så måske en kæreste senere i livet.

Det er opskriften for stadig flere kvinder, der vælger at blive solomødre med hjælp fra en sædbank. Og det er ikke nødvendigvis, fordi det biologiske ur er fem minutter i 12, men fordi forestillingen om en kernefamilie er blevet en uopnåelig illusion. Gennemsnitsalderen for solomødre er således faldet fra 35 år i 2013 til 33 i 2017.

Men ifølge gymnasielærer og debattør Rasmus Ulstrup Larsen, er den udvikling et udtryk for et meget selvcentreret projekt.

- Det er individualisme i sin mest ekstreme form. Og når der er sket et fald i gennemsnitsalderen, vidner det jo netop om, at kvinderne ikke har 'afsøgt markedet', men har taget det valg, alene fordi de vælger at blive solomødre, siger Rasmus Ulstrup Larsen til TV 2.

I 2013 blev der født 449 børn af fertilitetsbehandlede solomødre, mens tallet i fjor var steget til 658 børn. Samtidig melder sædbanken Cryos, at anslået 70 procent af al donorsæd til det danske marked nu går til enlige kvinder.

Sikrere at blive gravid tidligere

Det argument køber Signe Fjord, der rådgiver solomødre, dog ikke.

- Vores undersøgelse viser, at 90 procent af kvinderne stadig vælger at blive solomødre som en nødløsning. Men de vælger at blive det tidligere, fordi det er en sikrere måde for dem at blive gravide på, og det giver dem en bedre mulighed for også at nå at få barn nummer to, siger Signe Fjord.

Det argument køber Rasmus Ulstrup Larsen dog ikke. I hans optik er det sigende for en tid, hvor vi har opgivet at finde hinanden som mand og kvinde for sammen at skabe en kernefamilie. Og i stedet går det populært sagt bare ud på at få fod under eget babybord.

- Det er et blevet personligt frigørelsesprojekt, og det at blive mor handler nu mere om selvrealisering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved og ad den vej skabe en familie, mener han.

Men så enkelt er det alligevel ikke, pointerer Signe Fjord. For selv om man vælger at blive enlig mor, er man tvunget til at være om sig og selv skabe noget, der kunne minde om en familie; man kommer til at trække mere på både sine nærmeste familie, man kommer til at orientere sig mod venner og skal skabe sig et solidt netværk for at få hverdagen til at hænge sammen.

- Der er desuden mange måder at være familie på i dag. I det traditionelle format bliver halvdelen skilt, og familier går i opløsning, så man må bare sige, at der er mange måder at være familie på i dag, mener Signe Fjord.

Fra tys-tys til kulturel accept

Noget andet er så også, at hvor valget om at blive solomor for år tilbage var forbundet med lidt tys-tys, er det ved at blive kulturelt accepteret.

Det sagde sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal for nylig i et interview med Jyllands-Posten.

- Der mangler groft sagt attraktive, veluddannede mænd til den hastigt voksende gruppe af stærke, veluddannede kvinder. Og så vil de her kvinder hellere købe den optimale vare – donorsæd i sædbanken – end de vil lade sig nøje med en partner, der ikke opfylder alle deres krav, siger hun.

Mens solomødre har rundet de 33 år, når de vælger at få første barn, er gennemsnitsalderen for andre førstegangsfødende 29,2 år.