Samfund

Færre unge søger ind på kvote 1 end sidste år

Ansøgningstallet kan blive justeret.

89.700 har søgt ind på en videregående uddannelse på kvote 1. Det skriver uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på Twitter.

- 89.700 drømme!, skriver ministeren.

Dermed er der er lidt færre unge end sidste år, der drømmer om at komme ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Sidste år var der 91.539 ansøgere.

Generelt er ministeren glad for antallet af ansøgninger, selv om knap 2000 færre søger en videregående uddannelse end sidste år.

- Det er positivt, at vi stadig holder det på et højt niveau. Knap 90.000 drømmer om at læse videre og dygtiggøre sig, siger han.

Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, ser ikke faldet på de to procent som et faresignal.

Humaniora i stort fald

Tommy Ahlers drømmer ikke om, at flere søger ind på en videregående uddannelse, for det handler om at finde det rigtige for den enkelte.

- Nej. Jeg drømmer om, at alle dem, der har evnerne til det, føler sig kaldet til at investere deres tid til at læse videre. Der vil jeg tro, at vi ligger fint, men jeg ved det ikke, siger Tommy Ahlers.

Humaniora er faldet med ti procent, hvilket er det største relative fald i antal ansøgninger med førsteprioritet.

Erhvervsakademierne, der forener det praktiske og det faglige, har modtaget seks procent færre ansøgninger end sidste år. Det pædagogiske område oplever ligeledes en tilbagegang på fem procent.

Positivt med flere ingøniører

For tredje år i træk er der flere, der som førsteprioritet har søgt ind på ingeniørstudiet end året før.

Det glæder ministeren, for samfundet skriger på dygtige ingeniører.

- Det er positivt. Det er en erklæret målsætning, vi har. Vi skal have flere ind og læse lige præcis de uddannelser, for det er det, erhvervslivet har brug for, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

3807 vil gerne være diplomingeniør, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. 3476 vil gerne være civilingeniør, hvilket er en stigning på fire procent. De to uddannelser dækker over alle ingeniørtyper.

20 procent af de 89.700 ansøgere til en videregående uddannelse har som førsteprioritet søgt en STEM-uddannelse.

Det dækker over blandt andet it-området, ingeniører og naturvidenskabelige uddannelser.

Tallet blev justeret sidste år

På kvote 1 bliver ansøgerne udelukkende bedømt på resultatet af deres gymnasiale uddannelse. Det betyder, at studerende med højt gennemsnit får plads på den videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.

På kvote 2 tæller andre kvalifikationer også med. Det kan eksempelvis være erhvervserfaring.

Sidste år meldte Uddannelsesministeriet i første omgang ud, at 90.836 havde søgt ind. Men tallet blev justeret efterfølgende, da det endelige antal ansøgere var opgjort 28. juli.

Det kan ansøgningstallet for 2018 også blive. Der kan både komme flere ansøgere til, og nogle kan blive trukket fra, oplyser ministeriet.

De fem lange uddannelser, der giver de bedste lønninger

  1. Forsikringsmatematik, cand.act.

    En engelsksproget kandidatuddannelse i forsikringsmatematik, hvor man beskæftiger sig med sandsynlighedsregning, livsforsikrings- og skadeforsikringsmatematik.

    Uddannelsen kan kun læses i København.

    Gennemsnitlig årsløn: 1.339.248 kroner.

  2. Medicin, cand.med.

    Det er anden del af lægeuddannelsen, der i modsætning til de fleste andre kandidater varer tre år.

    Uddannelsen kan læses i både Aalborg, Aarhus, Odense og København.

    Gennemsnitlig årsløn: 1.205.266 kroner.

  3. Virksomhedssystemer, cand.polyt.

    En engelsksproget uddannelse, hvor man beskæftiger sig med informationsteknologi, produktions- og kvalitetsledelse.

    Uddannelsen udbydes i Aalborg.

    Gennemsnitlig årsløn: 1.104.428 kroner.

  4. Mejeribrugsvidenskab, cand.lact.

    En uddannelse der er bedre kendt som mejeriingeniør og forbereder den studerende til et arbejde med produktion, udvikling og kvalitetsstyring i mejeri- og fødevareindustrien.

    Kan læses i København.

    Gennemsnitlig årsløn: 1.102.082 kroner.

  5. Matematik-økonomi, cand.scient.oecon.

    Her beskæftiger man sig med matematik, datalogi og statistik, der bruges til at analysere økonomiske problemstillinger.

    Uddannelsen kan læses i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

    Gennemsnitlig årsløn: 1.052.474 kroner.

Kilde: CEPOS, Danmarks Statistik og ug.dk

De fem længere uddannelser med laveste lønninger

  1. Billedkunst

    Kandidaten er placeret i København og tager tre år. Den kan foregå på en af Kunstakademiets fem professorskoler: Billedhuggerskolen, Malerskolen, Skolen for Mur og Rum, Skolen for Mediekunst eller Skolen for Sprog, Rum og Skala.

    Gennemsnitlig årsløn: 192.152 kroner.

     

  2. Designer, cand.design

    Med en kandidat i design har den studerende arbejdet med sit personlige kunstneriske og designmæssige udtryk og specialiseret sig. Den kan læses i Aarhus og København.

    Gennemsnitlig årsløn: 234.495 kroner.

    Designer tekstil, cand.design giver en lidt højere gennemsnitlig årsløn: 286.366 kroner.

  3. Rytmisk instrument-sang-ensemble, kand.

    Uddannelsen udbydes på musikkonservatorier i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København alt efter, hvordan man gerne vil specialisere sig.

    Gennemsnitlig årsløn: 287.322 kroner.

  4. Visuel kultur, cand.mag.

    Her beskæftiger man sig med udviklingen indenfor billeder og visuelle medier. Det kan blandt andet give adgang til job i medie- og designfirmaer, kommunale kulturafdelinger og på PR-bureauer.

    Uddannelsen kan læses i København.

    Gennemsnitlig årsløn: 310.323 kroner.

  5. Kommunikation, cand.mag.

    Kandidaten giver blandt andet adgang til job som informationsmedarbejder og konsulent og kan læses i Aalborg, Roskilde og København.

    Gennemsnitlig årsløn: 329.258 kroner.

     

Kilde: CEPOS, Danmarks Statistik og ug.dk