Politiker forundret over tonsvis af engangsplast: - Hospitalerne bør tage en tur i Søstrene Grene
Flere politikere kræver nu, at sygehuse og andre offentlige institutioner mindsker deres forbrug af plast.
Det skal være slut med de hvide, rillede plastikbægre til saftevand og juice, som i årevis har stået på rullevogne i venteværelserne på sygehusene.
Sådan lyder det fra flere politikere.
- Vi har behov for at nedbringe vores forbrug af engangsplastik, og i den forbindelse spiller regionerne og sygehusene en rolle. De kan gøre en forskel, fordi de har så stort et forbrug, og derfor ønsker jeg, at de går forrest og får det nedbragt, siger Christian Rabjerg Madsen, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, til TV 2.
Udmeldingen kommer, efter TV 2 søndag kunne fortælle, at landets 10 største sygehuse hvert år bruger mere end 52 millioner stykker engangsservice.
Hovedparten er af plast, og en af de største syndere er plastikkruset. Sidste år blev der i gennemsnit smidt 8000 plastikkrus ud om dagen på hvert af landets 10 største hospitaler. Sammenlagt svarer det til 28 millioner krus om året.
Og det er for mange, siger Pia Adelsteen (DF), der er formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
- Jeg er en lille smule forundret over omfangets størrelse. I disse miljøtider, hvor vi virkelig forsøger at gøre ting på den rigtige måde, undrer det mig, at de bruger så meget.
- Hospitalerne er jo gode nok til at gå forrest, når det drejer sig om økologisk mad, men ikke her... Det virker på mig en smule dobbeltmoralsk, siger hun.
To virkeligheder
Men hvis man vil undgå plast, er det ofte meget dyrt for sygehusene.
Gentofte Hospital har således sparet knap en million kroner ved at indføre mere engangsplastikservice til personalet fremfor at vaske det op.
Og allerede i 2003 valgte Aarhus Universitetshospital at erstatte deres porcelænskopper med termokopper af plast, fordi de regnede ud, at de kunne spare 900.000 kroner på opvask.
- Vi vil selvfølgelig gerne have noget mere genanvendeligt. Men vi har jo kun ét budget, og det er hele tiden presset, så vi kan ikke bare gå ud og købe den bedste mulige løsning i miljøsammenhæng, siger Susanne Backer, der er leder på et projekt om cirkulær økonomi på Aarhus Universitetshospital.
Sidste år indkøbte Aarhus Universitetshospital 3,7 millioner termokrus og 4 millioner af de famøse hvide, rillede plastikbægre.
Hverken krus eller kopper bliver genanvendt - de bliver brændt. Men sådan må det være, siger Thomas Møller, der er miljøkoordinator på hospitalet:
- Set fra et miljøperspektiv, er det da ærgerligt, at vi stadig har dem (kopperne, red.), men det er bare den virkelighed, vi lever i lige nu, siger han med henvisning til økonomien.
- Ellers ville det gå ud over patienterne.
Sygehusene skal gå forrest
Ifølge Kristian Syberg, som er lektor i miljørisici på RUC, er det stærkt problematisk, at hospitalerne vælger engangsplast frem for porcelæn. Han kaldet det et "ressourcespild, vi ikke kan være bekendt".
Og netop prisen på engangsservice er hele essensen af plastproblematikken, siger han:
- Det her er jo et meget godt eksempel på, at plastik er så billigt, at hvis man skal spare, så kan det bedre betale sig at købe noget, man kan smide væk efter brug. Det skal vi væk fra, og det kræver et politisk initiativ.
Lektoren foreslår, at man stiller krav til plastleverandøren om, at plasten skal kunne genanvendes – eller at man sætter afgiften på engangsplast op.
Sidstnævne er Socialdemokratiet fortaler for, men regeringen har også en løsning i ærmet, som de fremlægger efter sommerferien:
- Man kan ikke klandre hospitalerne for at tage de produkter, der er billigst, så der er flest mulige penge til kerneområdet, som jo er behandlingen af syge. Men vi bliver nødt til at se på, hvilke materialer vi i fremtiden kan udvikle, så vi kan tage et bedre og billigere hensyn til miljøet, siger Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, og nævner blandt andet kopper af pap.
Han mener ligesom Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at store offentlige arbejdspladser - som eksempelvis hospitalerne - har et ansvar for at få bragt plastforbruget ned.
Plastkrus er kun en lille del
På Aarhus Universitetshospital gør de allerede meget for at komme plastspildet til livs.
Susanne Backer er således ansat i et treårigt projekt, der skal øge genanvendelsen af hospitalets 300 tons plastemballage, og allerede nu kan de prale med at have udsorteret en stor, ren fraktion.
Det kan derfor virke paradoksalt, at patienter og personale i Aarhus får lov til at bruge 21.000 termo- og plastikkopper om dagen, men fordi kopperne kun udgør 9,6 tons plastaffald, har de mindre prioritet, siger hun:
- Plastkrusene er så lille en del af det store billede. De her mængder er så meget større, og det vil have så meget større effekt. Derfor giver det sindssygt meget mening at fokusere på det her, siger hun.
"Besynderlige beregninger"
Formanden for Miljø- og Fødevareudvalget giver dog ikke meget for hospitalernes forklaring om, at der ikke er råd til miljørigtige løsninger. "Man må altid kunne lave et budget, så der er råd til opvask", lyder det.
Hun kalder beregningerne for "besynderlige":
- Det svarer jo til, at vi derhjemme i privaten begynder at bruge engangsservice, fordi det er billigere end at vaske op. Det tror jeg ikke på. Jeg er godt klar over, at de store industrimaskiner er dyre, men de holder jo altså også i lang tid. Hospitalerne burde tage en tur i Søstrene Grene - der kan man få billig porcelæn, siger Pia Adelsteen (DF).
Opvask er også en belastning for miljøet, men lektor Kristian Syberg tør ikke vurdere, hvad der er værst - engangsservice eller opvask. Han understreger dog ligesom politikerne, at brugen af engangsplastik skal reduceres til et minimum, fordi man bruger olie til fremstillingen af plast, og det er en ressource, som vi risikerer en dag vil slippe op.
Efter sommerferien fremlægger regeringen en plasthandlingsplan, som blandt andet søger at finde et billigt og miljørigtigt alternativ til det nuværende engangsservice af plastik.
Og der er da også lys forude for de aarhusianere, der vil af med koppen af plast:
- Nu kommer der jo snart et nyt udbud, og så tror jeg ikke, vi har den i systemet ret meget længere, siger Susanne Backer.
I 2019 kommer et nyt udbud, som Region Hovedstaden står i spidsen for. De oplyser til TV 2, at der i det nye udbud kommer mere fokus på alternativer til plast og genanvendelige løsninger.