Samfund

Studenters hyldest af pjækkeri og dovenskab er en protest, siger forsker

- FyMa har knoklet og slidt. Det kan ikke ses på vores snit. Vi var ikke så kloge, som man skulle tro. Vi ses på kvote 2, stod der sidste år på en studentervogn fra Falkonergårdens Gymnasium. I år handler det endnu mere om at hylde de dårlige resultater.

Ungdomsforsker ser tendensen som en kritik af karakterræset og forventningspresset fra den voksne generation.

Hele ugen har de sociale medier bugnet af stolte forældre, der har kunnet sætte studenterhuen på deres halvstore poder.

Det ene billede af en kridhvidklædt student efter det andet dukkede op – nogle gange med en beskrivelse af et tårnhøjt gennemsnit eller en flot afsluttende karakter.

De seneste dage er det dog en anden side af studenterlivet, vi har fået at se.

Gader og stræder landet over er blevet indtaget af farverige studentervogne fyldt til bristepunktet med højtråbende studenter og pyntet med bøgegrene – og ikke mindst bannere.

Engang gjaldt det primært om at overbevise omgivelserne om, at en rigtige hue var rød, blå, eller hvilken farve man nu havde på hovedet.

Men sådan er det ikke længere.

Plagiat og pjækkeri

Mens opfordringerne til at få forbipasserende til at dytte stadig holder ved, er der også en ny type bannere, der er begyndt at gøre sit indtog på lastbilerne.

De har alle det samme budskab: Eleverne har ikke lavet en døjt hele gymnasiet, de har fået dårlige snit, og det er de egentlig ret ligeglade med.

- Fraværet var højt. Gennemsnittet blev sløjt. Men vi ta’r den med ro. Thank god 4 kvote 2, stod der for eksempel på en studentervogn i Ringsted.

Andre fokuserer mere på, at de ikke har klaret alle afleveringerne selv, men har fået hjælp fra internettet og andre elever.

- Ctrl C + Ctrl V. Sådan klarede vi 3.G, lyder et budskab, som hentyder til, at gymnasieeleverne har kopieret og indsat tekst andre steder fra i deres egne opgaver. 

Det budskab har gymnasieklasser flere steder i landet tyet til:

- Kontoret kalder det plagiatkontrol, vi kalder det sammenhold, skriver flere.

De giver de voksne fingeren

Ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen har også lagt mærke til den nye type af banner i bybilledet de seneste dage.

- Vi så det lidt de sidste par år, men der har været mange af dem i år. Det er helt klart en tendens, siger hun og fortæller, at hun har lagt mærke til dem i en grad, der har fået hende til at drøfte tendensen med sine kolleger.

Det er en protest, hvor de unge viser, at de ikke vil hylde karakterer

Helle Rabøl Hansen, ungdomsforsker

- Jeg så et i går, hvor der stod: ”Alle ville have, at vi skulle have 12, vi arbejdede for at få 10, men endte med 2”. Det viser lige præcis det, som jeg tror, det her handler om. Det er en form for svar på det pres, vi udsætter vores unge for, siger hun og fortæller, at forventningen om høje karakterer primært kommer fra voksensamfundet.  

I løbet af eksamensperioden har Helle Rabøl Hansen fulgt to gymnasieklasser i hver sin ende af landet. Her har hun ikke oplevet, at eleverne er ligeglade med deres karakterer – tværtimod.

Derfor mener hun heller ikke, at de unge rent faktisk mener det, når de skriver, at de har kopieret sig til eksamensbeviset.

- Det er en protest, hvor de unge viser, at de ikke vil hylde karakterer. De synes, at de voksne går for meget op i det, og i overført betydning giver de de voksne fingeren med de her bannere, siger Helle Rabøl Hansen.

Kritik af karaktersystem

Når man tager et kig på de sociale medier i år, er det svært at finde et banner, der ikke handler om, at der skal drikkes, eller at de unge ikke har gjort sig umage undervejs på rejsen til studenterhuen.

En klasse fra Marie Kruses Skole i Farum har dog valgt at vise, at de kunne få topkarakterer, selvom de kombinerede skolegangen med ølindtag.  

- 12 er det halve liv, øl er det hele. Men kommer man fra 3.E, får man begge dele, stod der på deres skilt.

Selvom der er fokus på karaktererne, er det altså stadig med en vis distance til karakterræset og pralen med høje gennemsnit.

- For tre-fire år siden så jeg vogne, hvor man havde regnet klassens gennemsnit ud og skrevet på bannere – hvis det altså var et højt et. Men der er noget, der er tippet over, så de unge nu i stedet kommer med en implicit kritik af karaktersystemet, siger Helle Rabøl Hansen.

Sex og rim

Det er dog ikke, fordi studenterne anno 2018 har revolutioneret bannerskrivningen.

- Der er helt klart nogle seksuelle under- og overtoner, der er gået igen alle årene, fortæller ungdomsforskeren.

Og så har de unge holdt fast i en anden tradition.

Hvis de rent faktisk har kopieret i så høj grad, som mange af dem påstår, må det være fra rimordbogen. For deres rimeegenskaber fejler i hvert fald ikke noget – uanset om de vil pille sig selv og karakterræset lidt ned eller bare nyde rigeligt med våde varer.

- Vores gym lå ikke ligefrem i en ghetto, men vi kommer nok alligevel til at arbejde i Netto, er et af de mere kreative bud.

- Vi lærte alt fra dur til mol. Nu skal der drikkes alkohol, rimer en musikklasse fra Haderslev Katedralskole.

A post shared by Thora (@thora_sommerlund) on