Familien måtte træffe svært valg efter sønnens død - nu har hans organer reddet fire andre

Man hjælper sin familie, hvis man selv tager stilling til organdonation, mens man kan, lyder meldingen fra ekspert.

- Må vi bruge din søns organer til andre patienter? 

Det spørgsmål ramte Connie Mølgaard for tre måneder siden - bare 35 timer efter at hendes 25-årige søn Simon sidst talte med nogen og var i et "vældigt humør". 

Et pludseligt hjertestop ændrede alt, og Simon stod ikke til at redde. Dagen efter hjertestoppet blev han erklæret hjernedød, og tilbage stod hans familie med den store sorg. 

Manglede at registrere holdning

Oveni den var det også op til dem at tage den endelige beslutning om, hvad der skulle ske med sønnens organer.

Da de kørte afsted med ham, føltes det som om, han skulle ned og opereres. Men han kom bare ikke igen

Anne Kristine Christiansen, søster til Simon

Det nåede han ikke selv at registrere før sin pludselige død, og det gjorde det hele endnu sværere, fortæller Connie Mølgaard  i 'Go' morgen Danmark'.

- Det er så uvirkeligt og så stor en sorg, at det er ubeskriveligt. Som pårørende står man i et kaos. Fra det ene øjeblik til det andet mister man sin søn og bror. Og så skal man pludselig tage stilling til, hvad der skal ske med deres krop på deres vegne, siger hun.

Fakta om organdonation

I juni var der 1.038.002 registrerede i det danske organdonorregister. Heraf har 79 procent givet fuld tilladelse til organdonation. 6 procent har givet forbud, mens én procent har sagt "ved ikke".

Derudover kan man give tilladelse med pårørendes accept eller begrænset tilladelse til kun at udtage visse organer.

58 procent af de registrerede er kvinder, mens 42 procent er mænd.

Den aldersgruppe, der er mindst repræsenteret blandt de registrerede er dem mellem 18 og 24 år. De udgør 6 procent.

De 25 til 39-årige udgør den største andel med 29 procent.

Kilde: Organdonor.dk

- Lægerne må tage alt

Simons søster Anne Kristine Christiansen er enig, men hun var meget glad for, at hendes bror trods alt én gang rundt om middagsbordet havde sagt, at "hvis han en dag alligevel ikke var her mere, så måtte de (lægerne, red.) tage alt det, de kunne bruge".  

- Et eller andet sted var vi ikke i tvivl om, hvad vi ville gøre, når Simon havde givet udtryk for det. Men hvis vi gjorde det, så var alt håb jo ude, selvom vi godt vidste, at han var hjernedød, og at han aldrig ville komme tilbage igen, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

Familien satte sig sammen og talte for og imod igennem. De nåede frem til, at Simon skulle beholde sit hjerte og øjnenes hornhinder. Men resten måtte lægerne bruge til transplantation, hvis det var muligt. 

Tanken om, at lægerne skulle skære i ham, og at familien ikke ville få lov til at sige farvel til hele Simons krop var dog svær, fortæller Anne Kristine Christiansen i 'Go' morgen Danmark'.

- Da de kørte afsted med ham, føltes det som om, han skulle ned og opereres. Men han kom bare ikke igen.  

Det gælder også at sige det højt 

Faktisk er det lige så gyldigt at fortælle sine nærmeste pårørende, hvad man ønsker, der skal ske med ens organer, som hvis man registrerer det skriftligt på et fysisk donorkort eller i organdonorregisteret på sundhed.dk.

Alligevel opfordrer Dansk Center for Organdonation altid til, at man tager stilling og registrerer sin beslutning skriftligt.   

Centerleder Helle Haubro Andersen pointerer nemlig, at det er afgørende for den samtale, læger og sygeplejersker skal tage med de pårørende, om beslutningen er taget eller ej.

Nu er der fire steder, hvor der er noget af ham, der lever videre

Anne Kristine Christiansen, søster til Simon

Enten skal familien informeres om et allerede truffet valg, eller også skal de involveres i beslutningen og får dermed det spørgsmål, som Connie Mølgaard fik.  

- Man får det her spørgsmål på et tidspunkt, hvor situationen gør det allersværest at forholde sig til det. Derfor tænker jeg, at man hjælper sin familie rigtig godt, hvis man selv tager stilling, mens man kan, og får talt med familien om, hvad man selv vil, siger Helle Haubro Andersen.

Derudover indskyder hun, at selvom man har registreret sin holdning til organdonation, kan man altid ændre på den igen. 

Afstemning

Har du registreret din holdning til organdonation?

Reddede fire andre mennesker

Det er endnu uvist, hvorfor Connie Mølgaards søn fik et hjertestop. Og selvom det kun er tre måneder siden, at han døde, har hun valgt at stå frem med deres historie allerede, fordi de håber, den kan få andre til at tage stilling til orgrandonation, før det er for sent. 

- Det er hårdt at stå i det her, og jeg synes, at det burde være sådan, at alle skal tage stilling. Det skal ikke være noget, man står i i situationen, siger hun. 

Ved udgangen af 2017 stod 448 patienter aktivt på venteliste til et organ, mens 32 danskere døde, mens de ventede. 

Simons organer endte med at hjælpe fire andre mennesker tilbage til livet - heriblandt et barn. Hans to nyrer blev doneret til to forskellige, mens hans lever blev delt, så både en voksen og et barn kunne få glæde af den.

Og selvom Connie Mølgaard og resten af Simons familie havde svært ved at træffe valget, er de i dag glade for, at de gjorde det. 

- Den største gave i livet er jo at kunne hjælpe dem, der skulle modtage de organer fra Simon, siger hun.

Derfor glæder både hun og Simons søster sig over, at transplantationerne lykkedes. Det lindrer lidt af smerten. 

- Det er dejligt at vide, så hans liv ikke har været forgæves. Nu er der fire steder, hvor der er noget af ham, der lever videre, siger Anne Kristine Christiansen. 

Hør mere om familiens beslutning på TV 2 PLAY