Mere end hveranden bestod indfødsretsprøven - prøv her om du kan
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er tilfreds med, at mere end hveranden består prøven.
56,5 procent af de danskere, der den 6. juni tog indfødsretsprøven, har bestået. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet på sin hjemmeside.
Det er en smule flere end ved sidste prøve i november, hvor 53,8 procent bestod.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er tilfreds med resultatet.
- Det er godt, at vi har en prøve, som sikrer, at mennesker, der ønsker dansk statsborgerskab, læser på lektien og sætter sig ind i, hvordan vores samfund fungerer.
- For regeringen er det helt afgørende, at udlændinge, der vil være statsborgere i Danmark, rent faktisk kender til og forstår vores kultur og historie. Og at de med en aktiv indsats viser, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier, siger hun i pressemeddelelsen.
Ministeriet oplyser desuden, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har analyseret prøven fra den 6. juni.
Analysen viser, at indfødsretsprøven har en tilfredsstillende kvalitet, er formuleret på et alment dansk og ligger tæt op ad lærematerialet, der danner grundlag for prøven.
Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?
Hvor gammel skal man mindst være i Danmark for at blive gift uden nogen særlig tilladelse?
Du har 0 rigtige
Hvor ofte afholdes der regional- og kommunalvalg i Danmark?
Hvilken af følgende personer forbinder man i særlig høj grad med folkehøjskolerne?
Hvilken dag er det Grundlovsdag i Danmark?
I hvilket årti blev Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland indviet?
Hvor mange af medlemmerne til Folketinget vælges på Færøerne?
Hvilke tre lande samlede Margrete 1. i 1397 i Kalmarunionen?
Radikale Venstre blev i 1905 dannet som udbryder af partiet Venstre. Hvilken af følgende befolkningsgrupper repræsenterede partiet i særlig høj grad?
Hvem har den dømmende magt i Danmark?
Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der er anholdt, før personen skal stilles for en dommer?
Hvad blev muligt for Danmark i 1920 efter 1. Verdenskrig?
Danmark var ét af 51 lande, der var med til at grundlægge De Forenede Nationer (FN). I hvilket år blev FN grundlagt?
I 1933 indgik regeringen og de gamle politiske partier Kanslergadeforliget. Hvad ville regeringen opnå med forliget?
Hvilket af følgende områder har staten normalt ansvaret for?
Hvilket parti blev dannet som en udløber af Fremskridtspartiet i 1995?
Hvad medførte Reformationen i Danmark blandt andet?
Hvilken dansk arkitekt er kendt for at have tegnet Operahuset i Sydney?
Hvor høj er valgdeltagelsen normalt ved valg til Folketinget?
Må en dommer bære religiøse eller politiske symboler i en retssal?
I hvilket år bombarderede England København og erobrede Danmarks flåde?
Hvor stor en andel af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere?
Hvem kan være primære aftaleparter, når der skal indgås kollektive overenskomster om fx løn, pension og arbejdsforhold?
Hvor stor en andel af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken?
Har homoseksuelle samme rettigheder og pligter ved indgåelse af ægteskab som alle andre borgere?
Hvilken rettighed er sikret i grundloven?
Hvad hedder kongefamiliens residens i København?
Hvornår blev den kristne danske kirke grundlagt?
Hvad stemte danskerne ja til ved en folkeafstemning i 1972?
Hvad kaldes den bevægelse, hvor bønderne slog sig sammen om at oprette mejerier og brugsforeninger?
Skal en minister være medlem af Folketinget?
Hvad begyndte mange unge at stille spørgsmålstegn ved i løbet af 1960’erne?
Hvornår endte Den Kolde Krig?
Hvilket af følgende lande er i rigsfællesskab med Danmark?
Hvornår skete der sidst en ændring af grundloven?
Hvad fik videnskabsmanden Niels Bohr Nobelprisen for i 1922?
I hvilken sportsgren blev der afholdt verdensmesterskab i maj 2018 i Danmark?
DR 1 har i begyndelsen af 2018 vist 4. sæson af en populær tv-serie. Hvilken?
Hvilket parti er Søren Pape Poulsen formand for?
Hvilket af følgende partier er en del af regeringen?
Hvilken royal person fyldte 50 år i maj 2018?
Fakta om indfødsretsprøven
3766 personer deltog
3766 personer deltog i årets første indfødsretsprøve, der blev afviklet 6. juni på 53 sprogcentre over hele landet. 56,5 procent bestod.
To gange årligt
Indfødsretsprøven afholdes to gange årligt - i juni og november.
Skal bestå
Man skal som udlænding have bestået indfødsretsprøven for at opnå dansk statsborgerskab. Ved at bestå prøven dokumenterer deltagerne, at de har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Over halvdelen bestod sidste prøve
53,8 procent af deltagerne bestod indfødsretsprøven, da den senest blev afviklet i november sidste år. I juni 2017 bestod 49,8 procent af deltagerne.
Kræver mindst 32 rigtige
Ansøgerne har tre kvarter til at besvare prøven, der består af 40 spørgsmål. Det kræver mindst 32 rigtige at bestå.
Kun et rigtigt svar
35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed. De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for politik eller kulturelle begivenheder. Der er mellem to og tre svarmuligheder men kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.
Betingelser for at blive dansk statsborger
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.
Troskab og loyalitet over for Danmark
Troskab og loyalitet over for Danmark
For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.
Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.
Opholdstilladelse og bopæl i Danmark
Opholdstilladelse og bopæl i Danmark
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:
- Nordiske statsborgere
- Tidligere danske statsborgere
- Personer, der er af dansk afstamning
- Dansksindede sydslesvigere
- Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
- Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
- Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre
Betingelsen om bopæl gælder ikke for:
- Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
- Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
Ni års ophold i Danmark
Ni års ophold i Danmark
En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.
Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.
Kriminalitet
Kriminalitet
Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:
- Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
- Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
- Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
- Idømt udvisning af Danmark for bestandig
- Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
- Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)
Gæld til det offentlige
Gæld til det offentlige
En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.
Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.
Selvforsørgelse
Selvforsørgelse
Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.
Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.
Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.
De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.
Danskkundskaber
Danskkundskaber
Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.
Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.
Indfødsretsprøve
Indfødsretsprøve
Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.
Kravet gælder dog ikke for:
• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,
• Svensk- eller norsktalende ansøgere,
• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.
• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.
Dispensation
Dispensation
Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.
En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.
Grundlovsceremoni
Grundlovsceremoni
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.