11 strækninger får fast fartkontrol - se hvilke her
En stærekasse måler farten fra 50 til 20 meter op til kameraet, men i Måløv behøver man ikke frygte at blive fældet af ATK'en lige med det samme.
I Måløv nord for Ballerup har man i dag fået to nye redskaber i kampen mod fartbøller på Byvejen.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har netop indviet Danmarks to første såkaldt faste standere for automatisk trafikkontrol (ATK-standere) – de meget omdiskuterede stærekasser – der fremover vil stå på hver side af Byvejen i Måløv i krydset ved Smørum Parkvej og Måløv Parkvej.
- Stærekasser giver en meget effektiv fartkontrol, fordi de ikke er bemandet. De har mulighed for at måle hastigheder døgnet rundt, året rundt. Nu får vi effektiv fartkontrol på de steder, hvor problemerne er, og jeg tror også, det vil få bilisterne til generelt at tænke over farten, siger Ole Birk Olesen.
I lige præcis det kryds i Måløv har der i perioden fra 2005 til 2011 været fire ulykker med personskade og 11 ulykker med materielskade, fordi trafikanterne kører alt for stærkt med en gennemsnitshastighed på 83 kilometer i timen, hvor man må køre 70 kilometer i timen.
- Det er kendetegnet for lige præcis det her sted, at ulykkerne sker i krydset, så med en stærekasse får man hastigheden ned, inden man kommer ind i krydset, oplyser Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet, til TV 2.
Der kører i gennemsnit cirka 22.000 trafikanter om dagen på Byvej i Måløv.
Intet blitz og ingen bøder – endnu
Vejdirektoratet oplyser, at der vil blive skiltet i god tid, så trafikanterne ved, at de bliver blitzet og kan få en hilsen fra politiet, hvis de kører for stærkt. Men ingen behøver lige nu at være bekymret for at blive fældet af de to nye stærekasser, da de efter indvielsen vil blive dækket til igen.
- De står lige nu overdækket, og det vil de blive ved med efter indvielsen, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Det skyldes, at politiet i den kommende tid vil køre en række tests – både i forhold til billeder, kalibrering og politiets it-systemer. Derfor er der lige nu ikke sat dato for, hvornår stærekasserne i Måløv vil begynde at blitze bilister, der kører for stærkt. Men det kommer til at ske ”hurtigst muligt,” lyder det.
- Det vil blive meldt klart ud, hvornår de begynder at tage billeder af trafikanterne, oplyser Vejdirektoratets Marianne Foldberg Steffensen.
Når testperioden er ovre, vil de to kameraer i Måløv – ligesom alle andre stærekasser – starte målingen 50 meter før standeren og slutte målingen 20 meter før standeren.
Her kommer alle 20 stærekasser til at stå
Det er Vejdirektoratet, der i samarbejde med Rigspolitiet i et pilotprojekt har vurderet, hvor stærekasserne forsøgsmæssigt skal sættes op, og Byvejen i Måløv er kun det første af i alt 11 steder, hvor myndighederne har vurderet, at der er større risiko for trafikulykker på grund af for høj fart.
Stærekasserne i Måløv skulle have været på plads i krydset i starten af 2018, men projektet har været mere tidskrævende end forventet, oplyser Marianne Foldberg Steffensen:
- Vi havde forventet, at man kunne tage kameraerne ud af fotovognene og sætte dem direkte ind i stærekasserne, men det viste sig at skabe nogle problemer.
De øvrige 18 stærekasser på 10 andre steder vil blive sat op henover sommeren og i efteråret i den fart, som de bliver produceret i af producenten Swarco. De næste fem stærekasser kommer i løbet af sommeren til at blive stillet op i Slagelse, Nykøbing Falster og Albertslund.
I Norge måler stærekasser på en hel strækning
Brugen af stærekasser i en lang række europæiske lande – der har brugt stærekasser siden starten af 00’erne – viser, at der sker færre ulykker i trafikken.
I flere lande omkring os har man i flere år haft stærekasser. Det gælder Frankrig (siden 2003), Sverige (siden 2006), Norge, Island, Tyskland, England, Schweiz, Luxemburg og Østrig.
I de fleste lande har man opstillet faste såkaldte punktkameraer, men i Norge har man også opstillet 24 stræknings-ATK'er. Det betyder, at trafikanternes hastighed bliver målt på udvalgte strækninger og ikke kun på det sted, hvor kameraet er opstillet.
I Danmark er der tale om punkt-ATK'er – altså en stærekasse, der måler hastigheden på ét bestemt sted. Det skyldes, at politiet genbruger kameraer fra fotovognene.
- Politiet købte i sin tid kameraer uden afstands-ATK, forklarer Marianne Foldberg Steffensen.
Forventer hærværk mod stærekasser
Tidligere forsøg med stærekasser og erfaringer fra udlandet viser imidlertid også mere, end at der sker færre ulykker, nemlig at der er flere tilfælde af hærværk end ved mobile fotovogne.
Derfor regner Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en rapport også med, at brug af stærekasser ”vil medføre øgede udgifter til udbedring af stærekasserne efter hærværk,” ligesom hærværk kan medføre, at en stærekasse vil være ude af drift i en periode.
Vejdirektoratet fremhæver, at erfaringer fra Sverige viser, at hærværk mod stærekasser aftager over tid.
- Vi håber også, at den opmærksomhed, der har været på de mobile fotovogne, har gjort, at man har nemmere ved at tage stærekassen til sig, fordi trafikanterne er vant til automatisk trafikkontrol. Vi håber, at trafikanterne har lyst til at tage det til sig som noget, der kan hjælpe trafiksikkerhed, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Pilotprojektet skal blandt andet bruges til at undersøge, hvordan mobile fotovogne og de faste stærekasser virker sammen, og hvordan stærekasserne påvirker trafikanternes kørsel over tid.
Forsøget med de 20 stærekasser på i alt 11 veje skal evalueres i 2019 og igen i 2021.