Samfund

Trampolinforbud er ren symptombehandling, siger konfliktmægler

Alle trampoliner i foreningen skal være fjernet inden 14 dage, ellers risikerer beboerne at blive smidt ud.

En nordjysk boligforening forbyder nu trampoliner, fordi den har modtaget adskillige klager på grund af larm fra børn, der hopper på trampolin. Det skriver Nordjyske Medier.

Hvis beboerne kom hinanden mere ved og så hinanden i øjnene, tror jeg man kunne undgå mange af de her konflikter

Antropolog og konfliktmægler Anne-Marie Christensen

Boligforeningen af 1944 har i denne uge sendt et brev ud til beboerne, hvor den gør opmærksom på, at de har 14 dage til at skaffe sig af med eventuelle trampoliner. Ellers risikerer de i første omgang en advarsel og efterfølgende at blive opsagt.

I brevet står der blandt andet, at trampolinerne har medført et uacceptabelt støjniveau, der ikke længere kan tolereres.

Forbuddet mod trampoliner gælder i Boligforeningen af 1944s afdelinger i Nørresundby og Tylstrup.

Symptombehandling

Ifølge antropolog og konfliktmægler, Anne-Marie Christensen, er der tale om ren symptombehandling, når boligforeningerne vælger at forbyde trampolinerne.

- Nabostridigheder i boligforeninger handler stort set altid om støj. Jeg ser det som et tegn på, at man ikke har fået løst den grundlæggende opgave. At skabe relationer mellem beboerne i området. Bygningerne i de områder er meget lydte, og man bor tæt. Derfor bliver beboerne selvfølgelig generet af støj. Men hvis beboerne kom hinanden mere ved og så hinanden i øjnene, tror jeg man kunne undgå mange af de her konflikter, siger Anne-Marie Christensen til TV 2.

Om det er den rigtige løsning at forbyde trampolinerne i boligforeningerne, kommer an på, hvilket perspektiv man ser det fra, mener Anne-Marie Christensen:

- Ser man det med forældrenes og børnenes øjne, er det selvfølgelig en dårlig idé. Omvendt er det jo en god idé, hvis perspektivet er fra de naboer, der bare godt kan lide fred og ro, har en anden døgnrytme eller måske ovenikøbet dårlige nerver. Det er rimelig radikalt, at boligforeningerne vil forbyde trampolinerne, men omvendt er det interessant at se en boligforening, der handler i stedet for bare at træde vande. Jeg gad godt være inde i hovedet på de mennesker, der har truffet beslutningen. Det har ikke været let.

Antropolog og konfliktmægler Anne-Marie Christensen kommenterer på sagen om trampolinforbud.

Dømt for at male sit hus blåt

Sagen fra Nordjylland er blot den seneste i en række af nabostridigheder, der har været omtalt i medierne de seneste par år.

75-årige Thor Nørgaard blev i foråret 2017 idømt en fængselsstraf, fordi naboerne klagede over, at han havde malet sit hus blåt.

Thor Nørgaard havde nægtet at betale de tvangsbøder, som han blev idømt ved Østre Landsret tilbage i december 2014. Bøderne løb samlet op i 30.000 kroner, og i maj 2017 blev bødestraffen konverteret til fængsel i 14 dage.

Sagen startede tilbage i 2011, da naboerne klagede til kommunen over husets farve.

Skinnende tag skabte splid

I januar gav Højesteret 71-årige Bente Brusgaard medhold i, at genskinnet fra naboens tegltag var så generende, at naboen skulle mattere taget.

Sagen begyndte i 2005, da et par i Lystrup udskiftede sit gamle tag med de dengang meget populære sortglaserede teglsten. Det genererede naboen Bente Brusgaard, fordi det gav genskin, når solen skinnede på taget.

I 2012 klagede hun til Aarhus Kommune og indbragte sagen for retten. Byretten i Aarhus gav Bente Brusgaard medhold, og parret med det blanke tegltag blev dømt til at få det matteret. Byrettens dom blev anket.

Da landsretten også dømte til fordel for Bente Brusgaard, søgte modparten Michael Serup om lov til at indbringe sagen for Højesteret. Også her fik Bente Brusgaard altså medhold.

Det irriterer os mest ved naboen

  1. Larm

    19 procent svarer, at de er generet af naboens støj. Det kan være fester, musik eller græsslåmaskinen.

  2. Lugtgener

    Hver tiende i undersøgelsen ville helst være foruden lugten fra deres nabo. Både fra skorstenen, grillen eller cigaretter.

  3. Dyr

    10 procent føler sig mest generet af naboens dyr. Det kan eksempelvis være, hvis nabohunden gør i tide og utide. Eller hvis katten inde ved siden af bruger din sandkasse som toilet. 

  4. Skrald og rod

    8 procent svarer, at naboens rod, skrald og affald er det mest irriterende ved naboen. Det kan være, naboens kompostbunke har vokset sig for høj - eller at ukrudtet får lov at vokse vildt på fortovet.  

  5. Naboens børn

    .

    Godt 7 procent af de adspurgte i undersøgelsen følger sig forstyrret af naboens børn. Det kan for eksempel være støj i forbindelse med leg.

  6. Skellet

    Knap 7 procent af danskerne oplever, at naboen ikke respekterer skellet.

    Derudover angives en række andre grunde til stridigheder, blandt andet for høje træer, der skygger, at naboen er sur og at naboen opfører sig egoistisk. 

    Knap 35 procent i undersøgelsen svarer, at de ikke bliver generet af naboen.

Kilde: Boligsiden.dk