Samfund

Retoucherede reklamer skal mærkes, mener flertal i København

Kommunens og kommunale selskabers reklameflader må ikke fremme usunde og urealistiske kropsidealer, lyder et forslag.

Socialdemokratiet, SF og Alternativet i København vil gøre op med reklamebilleder af modeller, der er retoucherede.

Hvis billederne er retoucherede, eller der er blevet brugt photoshop, skal det fremgå af en mærkning på plakaten, mener partierne, der har bedt Teknik- og Miljøudvalget om at gå videre med sagen.

Partierne har ladet sig inspirere af den norske hovedstad, Oslo, der netop har indført et lignende tiltag.

Mange unge mistrives

Begrundelsen bag forslaget er, at unge, især piger, i Danmark mistrives, og at mistrivslen forværres. Årsagen hertil skal blandt andet findes i urealistiske skønhedsidealer, som de unge føler, at de skal leve op til.

Der har været historier om, at man har glemt at sætte en navle på i redigeringen eller en model, der pludselig har et ekstra ben

As Øland, kreativ chef, Dansk Mode og Tekstil

- Det skaber jo nogle usunde og urealistiske idéer specielt for unge kvinder om, hvordan man skal se ud for bare at være normal, og det kan være med til at skabe nogle psykiske vrangforestillinger hos de her unge kvinder, som gør, at de mistrives enormt meget. Det er et stort samfundsmæssigt problem, siger Fanny Broholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet.

Reglen skal håndhæves på kommunens og kommunale selskabers reklameflader. Det drejer sig om cirka 900 reklameskilte.

Brancheforening forstår hensigten

Hos brancheforeningen Dansk Mode og Tekstil påpeger kreativ chef As Øland, at retouchering går lige så langt tilbage som fotografiet. Men hun kan godt forstå hensigten med forslaget.

- Vi har jo aldrig nogensinde vist os, som vi egentlig så ud, for mennesker er jo forfængelige.

Samtidig understreger As Øland dog, at retoucheringen har nået helt nye højder i løbet af de seneste år, hvor man kan se, at taljer bliver retoucheret kraftigt, eller ben bliver gjort længere.

De unge er helt klar over manipulationen

Fanny Broholm, Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Alternativet

- Problemet er, at vi har fået nogle muligheder, som er ret ekstreme. Der har været historier om, at man har glemt at sætte en navle på i redigeringen eller en model, der pludselig har et ekstra ben.

As Øland tvivler dog på, at det kommunale tiltag vil ændre særlig meget.

- Alle kan på deres iPhone retouchere deres billede. Alle kan lægge et filter på.

- I dag lægger unge jo billeder ud hele tiden. Da jeg var ung i firserne var et feriebillede et feriebillede. Der kunne man ikke skjule noget som helst, hvis man var lidt rød på næsen af for meget sol. Det kan de jo i dag.

Her kan du se et eksempel, hvor fotografen Karl Taylor viser, hvor meget man kan ændre med photoshop.

Handler om signalværdi

Alternativets Fanny Broholm tror, at en mærkning på plakater og billeder vil få unge kvinder til at tænke over, at modellen nok ikke ser sådan ud i virkeligheden.

- De unge er helt klar over manipulationen, de gør det også selv på deres sociale medier, men derfor er de jo heller ikke immune for at ligge under for presset fra de her billeder, så vi skal prøve at hjælpe dem, så meget vi kan, og det her er en lille håndsrækning, vi kan gøre fra Københavns Kommunes side.

Da Fanny Broholm stillede op til kommunalvalg sidste år, hang hendes valgplakater over dele af København.

Billedet på plakaten var retoucheret.

Men det er ikke nødvendigvis en selvmodsigelse, har Fanny Broholm tidligere sagt til Radio24syv. Det eksemplificerer nemlig blot, at hun ligger under det samme pres som andre kvinder, der stiller sig frem offentligt.

Screengrab af Fanny Broholms billede fra valgkampen i 2017

- Man sælger jo drømme

Kreativ chef As Øland fra Dansk Mode og Tekstil påpeger, at der er mode inden for retouchering.

Hvor man tidligere så meget kraftig brug af photoshop, hvor modellerne fik for eksempel kridhvide tænder, så har det nu fundet er mere naturligt leje. Hvilket kan gøre det sværere at se.

Og så skal man heller ikke undervurdere, at det virker, siger As Øland.

- Man sælger jo drømme, og jeg må indrømme, at selvom jeg har været i den her branche i mange år, så er jeg selv blevet snydt. Jeg tror jo selv, at jeg kommer til at ligne hende der. Jeg tror jo selv, at de kendte ikke har nogen rynker, selv om de er 44, og tænker: Hvorfor har jeg så?

Ifølge As Øland bliver man altså snydt af den uvirkelige verden.

- Og det er også det, den skal kunne på en eller anden måde.