Samfund

Flere nye på listen - nu har 67 kommuner forbud mod grill og afbrænding

Medmindre regnen snart begynder at sile ned over det danske land, kan flere kommuner ikke sende heksen til Bloksbjerg på bålet sankthansaften.

Der er knastørt i Danmark.

Det er en kendsgerning efter rekord få millimeter regn og rekordhøj varme i maj og juni.

Især i den centrale og østlige del af Jylland har man næsten ingen nedbør fået den seneste måned. Men problemet er landsdækkende. Og listen over kommuner, der har indført forbud mod afbrænding, vokser støt og er nu oppe på 67 kommuner. Senest er  Afbrænding udenfor er nu forbudt i 67 kommuner. Senest er otte kommuner i hovedstadsområdet blevet tilføjet listen.

- Da der ikke er udsigt til større mængder regn i de kommende dage, må det forventes, at afbrændingsforbuddet kommer til at vare hen over sankthans, og at det derfor heller ikke vil være tilladt at tænde bål denne aften, oplyser Hovedstadens Beredskab i en pressemeddelelse.

DANMARKS TØRRESTE KOMMUNER

Samlet nedbørsmængde fra 1. maj til 7. juni

  • Bornholm - 5,8 millimeter
  • Vejle - 7,3 millimeter
  • Hedensted og Gentofte - 7,8 millimeter
  • Fredericia - 9,6 millimeter
  • Horsens - 9,9 millimeter
  • København - 10,2 millimeter
  • Samsø og Frederiksberg - 10,4 millimeter
  • Vejen - 10,7 millimeter

Kilde: DMI

Forbuddet betyder, at det ikke er tilladt at afbrænde haveaffald, halm, affald fra skovbrug, siv, lyng, hede og mosetørv.

Her er det forbudt at brænde af i det fri

Forbuddet gælder i følgende kommuner: 

  • Aarhus
  • Albertslund
  • Allerød
  • Assens
  • Billund
  • Bornholm
  • Brøndby
  • Dragør
  • Egedal 
  • Esbjerg
  • Favrskov
  • Fanø
  • Fredensborg
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikssund
  • Furesø
  • Faaborg-Midtfyn
  • Glostrup
  • Greve
  • Gribskov
  • Guldborgsund
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Herning
  • Hillerød
  • Holstebro
  • Hvidovre
  • Høje Taastrup
  • Hørsholm
  • Ikast-Brande
  • Ishøj
  • Kerteminde
  • Kolding
  • København
  • Køge
  • Langeland
  • Lolland
  • Lemvig
  • Middelfart
  • Norddjurs
  • Nordfyn
  • Nyborg
  • Odder
  • Odense
  • Randers
  • Ringkøbing-Skjern
  • Roskilde
  • Rudersdal
  • Rødovre
  • Samsø
  • Silkeborg
  • Skanderborg
  • Skive
  • Solrød
  • Stevns
  • Struer
  • Svendborg
  • Syddjurs
  • Tønder (Rømø)
  • Tårnby
  • Vallensbæk
  • Varde
  • Vejen
  • Vejle
  • Viborg
  • Ærø

Udvis særlig opmærksomhed

Beredskabsstyrelsen opfordrer borgerne til at udvise særlig opmærksomhed i disse tørre dage.

Selvom man ikke nødvendigvis bor i en kommune med afbrændingsforbud, bør man alligevel tænke sig ekstra godt om, og styrelsen har seks råd, man altid bør følge, hvis man vil tænde ild i det fri:

  • Brug dertil indrettede bålpladser, hvis du skal tænde et bål eller grill
  • Tænd aldrig et bål, hvis det blæser meget eller er meget tørt
  • Tænd aldrig bål tæt på buske og træer, eller hvis ilden kan brede sig
  • Tænd aldrig bål uden en voksen i nærheden
  • Sørg altid for at slukke gløderne helt, inden du forlader bålet
  • Smid ikke cigaretskod og lignende i naturen

Ekstra mandskab indsat

Vejret har tidligere fået Beredskabsstyrelsen til at indsætte ekstra mandskab rundt om i landet, så man blandt andet kan rykke hurtigere ud i tilfælde af, at der skulle udbryde en brand som den, der hærgede Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede ved Billund.

Beredskabsstyrelsen understregede i den anledning, at et cigaretskod eller en engangsgrill det forkerte sted var nok til at starte en voldsom brand, da plantager og engarealer var så tørre, at det ville fungere som en krudttønde.