Nu træder nye digitale EU-regler i kraft - og de gælder også dit barn
Sociale medier kan blive meget mere lukket land for de yngste.
Det kræver ikke mere end et par klik, så kan børn og unge oprette en profil på et socialt medie som Snapchat, Facebook eller Instagram. Hermed åbner der sig en verden af chatbeskeder, billedeling og streaks, som forældrene ikke nødvendigvis kender til.
Men fra fredag bliver det lidt anderledes.
Her træder EU's nye dataforordning General Data Protection Regulation (GDPR) i kraft, og da vil de få klik være et brud på loven, hvis den, der taster, er under 13 år gammel.
Loven betyder, at medierne kan risikere en bøde, hvis de ikke kan garantere, at deres brugere er trådt ind i teenageårene, og selvom det ikke rammer hverken de unge eller forældrene direkte, mener Red Barnet, at det er en god anledning til at tage snakken om de unges medievaner.
Børn og forældre ser stort på reglerne
Flere sociale medier har i forvejen haft regler om, at brugerne ikke må være under 13 år. Det gælder alle amerikanske medier, som tæller de mest populære af slagsen: Facebook, Instagram, Snapchat, Musical.ly og mange flere.
Men det er fuldstændig omkostningfrit, hvis et barn lægger et par år til sin alder. Oplysningerne bliver ikke verificeret - og det er der mange, der benytter sig af.
- Praksis har været, at børn i dusinvis har været på de her medier. Det kan være svært at gennemskue, fordi man kan udgive sig for at være en anden på sociale medier, siger Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet.
Den seneste undersøgelse på området, som Sex og Samfund foretog i 2016, viser, at 64 procent af eleverne i 4.-6. klasse, altså børn mellem 11 og 13 år, har profiler på et eller flere sociale medier. I 7. klasse har stort set alle børn profiler på sociale medier.
Børn skal forstå sociale medier
Hvad betyder den nye forordning så for dig og dit barn?
Reelt betyder den ikke noget endnu, men de sociale medier skal nu til at finde løsninger på, hvordan de sikrer sig, at mange brugere ikke er for unge for ikke at bryde loven.
Nogle medier, som ikke har lavet interne regler om aldersgrænsen, kan lade forældre godkende, at børnene er på de sociale medier, fortæller Kuno Sørensen.
- Så er det forældrenes ansvar, og de har skrevet under på, at de har givet tilladelse og holder øje med barnets færden, siger han, men understreger, at den type kontrol heller ikke er klar på medierne endnu.
Under alle omstændigheder, så fordrer den nye lov til, at man som forælder tager en snak med sit barn og har snor i, hvilke sociale medier de bruger.
- Når man ikke er så gammel, er man ikke særlig social erfaren. Man er måske også naiv og kan derfor komme til at udlevere for mange personlige oplysninger eller blive kontaktet af fremmede, som vil en det ondt.
GDPR strammer taget om virksomheder
Red Barnet byder derfor loven meget velkommen og mener bestemt, at det er et skridt i den rigtige retning.
- Facebook er ikke lavet til børn, så det er udmærket, at der sættes grænser, siger Kuno Sørensen.
Det er endnu uvist, hvor stor en bøde udbyderne af de sociale medier kan risikere. Men bryder virksomheder de øvrige krav, som indgår i lovpakken fra EU, er bøderne i millionklassen, fordi de kan risikere at skulle betale fire procent af den globale årsomsætning.
Pakkens formål er at regulere brugen af de persondata, som virksomheder, organisationer og sociale medier i hele verden indsamler og lagrer om de 250 millioner internetbrugere i EU.
- Denne lov har til formål at give forbrugerne mere kontrol over vores oplysninger. De seneste mange år har teknologien løbet så stærkt, at man ikke har fået reglerne med. Nu har EU sagt, at nu skal vi simpelthen have styr på, hvad der foregår. Hvad der ligger og flyder. Det skal være mere gennemsigtigt, hvad der bliver indsamlet, siger Anette Høyrup, som er seniorjurist i Forbrugerstyrelsen Tænk.
Herunder kan du se, hvad GDPR kommer til at betyde generelt: