Din mailboks boomer i disse dage - men hvad betyder bogstaverne GDPR for dig?
Fredag trÊder EU's nye regler for personoplysninger i kraft. Se her, hvordan du lettere kan bestemme over dine egne personoplysninger pÄ nettet.
De fleste danskere fÄr i disse dage en lind strÞm af e-mails fra virksomheder, der opdaterer deres privatlivspolitik.
SÄ forstÄeligt som muligt forklarer virksomhederne, hvordan de i fremtiden vil behandle de personlige oplysninger, som kunder og brugere har udleveret.
Og â ikke mindst â hvilken indflydelse brugerne selv har pĂ„, hvordan oplysningerne vil blive brugt i fremtiden.
Ă rsagen til de mange e-mails skal findes i EU.
Fredag trĂŠder EUâs nye persondataforordning nemlig i kraft.
Den omfattende lovpakke General Data Protection Regulation (GDPR) skal regulere brugen af de persondata, som virksomheder, organisationer og sociale medier i hele verden indsamler og lagrer om de 250 millioner internetbrugere i EU.
- Denne lov har til formÄl at give forbrugerne mere kontrol over vores oplysninger. De seneste mange Är har teknologien lÞbet sÄ stÊrkt, at man ikke har fÄet reglerne med. Nu har EU sagt, at nu skal vi simpelthen have styr pÄ, hvad der foregÄr. Hvad der ligger og flyder. Det skal vÊre mere gennemsigtigt, hvad der bliver indsamlet, siger Anette HÞyrup, der er seniorjurist i Forbrugerstyrelsen TÊnk.
Vi fÄr mere kontrol
- NĂ„r vi i fremtiden installerer nogle apps pĂ„ vores telefon, sĂ„ har vi sikkerhed for, at de ikke begynder at hente vores SMSâer, vores kontaktoplysninger og vores lokationsdata, hvis ikke det er meget relevant for lige prĂŠcis den app. PĂ„ den mĂ„de fĂ„r vi mere kontrol over, hvad vi vil dele og hvad vi ikke vil dele, siger hun.
Faktisk aflĂžser GDPR en gammel EU-lovgivning pĂ„ dette omrĂ„de, der stammer helt tilbage fra 1995 â dengang World Wide Web (WWW) kun var fire Ă„r gammelt og problemet med personfĂžlsomme data pĂ„ internettet endnu ikke var noget stort debatemne.
PersonfĂžlsomme oplysninger
GDPR giver borgere og forbrugere en langt bedre kontrol med deres egne personoplysninger.
Personoplysninger i denne sammenhĂŠng kan vĂŠre helt praktiske oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Det kan vĂŠre mere personfĂžlsomme oplysninger, som du har afgivet i forskellige sammenhĂŠnge, som for eksempel sundhedsoplysninger, bankoplysninger, fotos, fingeraftryk, genetiske data eller IP-adresser.
Det kan vÊre politiske holdninger, religiÞsitet eller seksualitet, som du har vist interesse for i debatter eller ved at sÞge efter specielle hjemmesider eller personer. De kan overvÄges via cookies.
Eller det kan vÊre informationer, der kan sammenstykkes ved, at man kan fÞlge din geografiske placering, dine indkÞb pÄ nettet eller de hjemmesider du besÞger.