Din mailboks boomer i disse dage - men hvad betyder bogstaverne GDPR for dig?
Fredag træder EU's nye regler for personoplysninger i kraft. Se her, hvordan du lettere kan bestemme over dine egne personoplysninger på nettet.
De fleste danskere får i disse dage en lind strøm af e-mails fra virksomheder, der opdaterer deres privatlivspolitik.
Så forståeligt som muligt forklarer virksomhederne, hvordan de i fremtiden vil behandle de personlige oplysninger, som kunder og brugere har udleveret.
Og – ikke mindst – hvilken indflydelse brugerne selv har på, hvordan oplysningerne vil blive brugt i fremtiden.
Årsagen til de mange e-mails skal findes i EU.
Fredag træder EU’s nye persondataforordning nemlig i kraft.
Den omfattende lovpakke General Data Protection Regulation (GDPR) skal regulere brugen af de persondata, som virksomheder, organisationer og sociale medier i hele verden indsamler og lagrer om de 250 millioner internetbrugere i EU.
- Denne lov har til formål at give forbrugerne mere kontrol over vores oplysninger. De seneste mange år har teknologien løbet så stærkt, at man ikke har fået reglerne med. Nu har EU sagt, at nu skal vi simpelthen have styr på, hvad der foregår. Hvad der ligger og flyder. Det skal være mere gennemsigtigt, hvad der bliver indsamlet, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerstyrelsen Tænk.
Vi får mere kontrol
- Når vi i fremtiden installerer nogle apps på vores telefon, så har vi sikkerhed for, at de ikke begynder at hente vores SMS’er, vores kontaktoplysninger og vores lokationsdata, hvis ikke det er meget relevant for lige præcis den app. På den måde får vi mere kontrol over, hvad vi vil dele og hvad vi ikke vil dele, siger hun.
Faktisk afløser GDPR en gammel EU-lovgivning på dette område, der stammer helt tilbage fra 1995 – dengang World Wide Web (WWW) kun var fire år gammelt og problemet med personfølsomme data på internettet endnu ikke var noget stort debatemne.
Personfølsomme oplysninger
GDPR giver borgere og forbrugere en langt bedre kontrol med deres egne personoplysninger.
Personoplysninger i denne sammenhæng kan være helt praktiske oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Det kan være mere personfølsomme oplysninger, som du har afgivet i forskellige sammenhænge, som for eksempel sundhedsoplysninger, bankoplysninger, fotos, fingeraftryk, genetiske data eller IP-adresser.
Det kan være politiske holdninger, religiøsitet eller seksualitet, som du har vist interesse for i debatter eller ved at søge efter specielle hjemmesider eller personer. De kan overvåges via cookies.
Eller det kan være informationer, der kan sammenstykkes ved, at man kan følge din geografiske placering, dine indkøb på nettet eller de hjemmesider du besøger.