Vatpinde i den danske natur er et stort problem
På en gåtur langs stranden finder Jakob Strand 38 vatpinde. Men nu vil EU forbyde dem.
På stranden ved Roskilde Fjord går seniorforsker ved Aarhus Universitet Jakob Strand og samler plastikaffald. Han har i flere år forsket i, hvilket affald der skyller op på de danske strande.
Og én type går altid igen. Vatpinde.
Efter bare 15 minutter på stranden har han fundet 38 vatpinde. De er endt dér, fordi folk har skyllet dem ud i toilettet.
Når vatpinde ender i naturen, tager det mange år at nedbryde dem, og det er noget, der blandt andet har konsekvenser for naturen og dyrene, fortæller forskeren:
- Når plastik først er kommet ud i miljøet, så er det der. Mange dyr kan finde på at tage fejl af det her som føde og begynde at spise små stykker plastik, fortæller Jakob Strand til TV 2.
Men som TV 2 beskrev tirsdag, vil et nyt EU-forslag forhindre borgerne i at bruge flere typer af engangsplast, og det er et forslag, seniorforskeren ser et stort behov for.
- Det kan forhåbentligt gøre, at man ikke finder de her små plastikpinde overalt i vores havmiljø og på strandene, siger han.
Artiklen fortsætter efter listen.
Se, hvad plastikforslaget indeholder
Forbud mod vatpinde
Ifølge forslaget skal medlemslandene forbyde flere engangsplastprodukter, blandt andet vatpinde. Dog ikke dem, der benyttes til medicinsk brug.
Forbud mod engangsbestik og -tallerkener
Ifølge forslaget skal medlemslandene forbyde flere engangsplastprodukter, blandt andet gafler, knive, skeer, spisepinde og rørepinde til drinks.
Forbud mod sugerør
Ifølge forslaget skal medlemslandene forbyde flere engangsplastprodukter, blandt andet sugerør. Dog ikke sugerør, der benyttes til medicinsk brug.
Forbud mod ballonpinde
Ifølge forslaget skal medlemslandene forbyde flere engangsplastprodukter, blandt andet plastikpinde til balloner.
Reducér forbruget af take away-bokse
Ifølge forslaget skal medlemslandene lave tiltag, der kan skabe en "signifikant reducering" i forbrugernes brug af visse engangsplastprodukter, blandt andet take away-bokse.
Reducér forbruget af engangsglas
Ifølge forslaget skal medlemslandene lave tiltag, der kan skabe en "signifikant reducering" i forbrugernes brug af visse engangsplastprodukter, blandt andet engangsglas.
Kun fastgjorte låg på plastikflasker
Ifølge forslaget skal alle medlemslande sikre sig, at alle engangsdrikkebeholdere - dåser, flasker osv. - er designet på en måde, at lågene ikke kan skilles fra beholderen.
Advarsler på flere plastprodukter
Ifølge forslaget skal medlemslande sikre, at visse engangsplastprodukter bærer en iøjnefaldende mærkat, der tydeligt informerer forbrugerne om de negative miljøkonsekvenser, der opstår, når man smider engangsplast ud.
Det gælder blandt andet balloner, vådservietter, hygiejnebind og tamponer.Udvidet producentansvar
Ifølge forslaget skal producenter af plastprodukter til engangsbrug bære et større miljøansvar. De skal således betale omkostningerne, når deres engangsprodukter ender i naturen og skal ryddes op.
Forslaget gælder for producenter af: take away-bokse, plastikholdere til eksempelvis sixpacks, plastikkopper med låg, cigaretter med filter, hygiejnebind, tamponer, vådservietter, balloner, plastikposer og fiskegrej.
Tiltag skal reducere engangsplastik
Også Margrete Auken (SF), der er medlem af Europa-Parlamentet, hvor hun sidder i miljøudvalget, ser positivt på forslaget.
- Det betyder, at vi nu omsider får nogle konkrete ting, som faktisk skal flytte noget i forhold til det dramatiske plastikproblem, siger hun til TV 2.
Udover et forbud mod vatpinde, sugerør, plastikbestik og -tallerkener stiller forslaget også visse krav til EU-landene. Her foreslås blandt andet et tiltag, der kan reducere brugen af anden engangsplastik, heriblandt take away-bokse og engangsglas. Det mener Margrete Auken er et lille, men vigtigt skridt på vejen til at mindske plastikforbruget.
Tre ting hører til i toilettet
På rensningsanlægget i Avedøre er problemet med plastikaffald i toilettet ikke til at overse. I en stor container viser driftsleder Joachim Rasmussen alt det affald, der bliver frasorteret fra danskernes spildevand i københavnsområdet.
- På de tre rensningsanlæg, der er i København, bortsorterer vi cirka 2000 ton om året, som køres til forbrænding, fortæller han.
Det er 2000 ton, som ikke hører til i toilettet. Og selvom Joachim Rasmussen og hans ansatte gør deres bedste for at sortere i spildevandet, kan det ikke undgås, at for eksempel vatpinde ikke havner i containeren med frasorteret affald. I stedet ender affaldet i de danske farvande og bliver senere skyllet op på strandene.
- Gode toiletvaner er noget, vi sætter stor pris på. Der hører tre ting til i toilettet, og det er urin, afføring og toiletpapir, konstaterer Joachim Rasmussen.
Trods et eventuelt EU-forbud mod plastikaffald, er driftslederen ikke just positiv overfor forslaget.
- Vi er bange for, at det kan føre til en legalisering af brugen af toilettet som en skraldespand. Det er vi ikke interesseret i, siger han.