VIDEOSTORY

Se, hvad der sker med det plast, du smider i skraldespanden

VIDEOSTORY

Se, hvad der sker med det plast, du smider i skraldespanden

Bjerge af plastik tårner sig op indenfor i Reno Nords store grå hal i Aalborg, som er et af de første plastsorteringsanlæg herhjemme.
En skraldebil er netop kørt ind, og ud af bilens bagende vælter plastikposer, dannebrogsflag, æggebakker, sodavandsdĂĄser, kødbakker, chipsposer, en støvsuger og hvad nordjyderne ellers har karakteriseret som ’metal’ eller ’plast’, da det røg i skraldespanden.
Det runger i hele hallen, som de seneste år har trukket mange nysgerrige besøgende. I flere kommuner brænder man nemlig det plast, der bliver samlet ind hos borgerne. Men ikke i Aalborg.
65 procent af affaldet bliver til ny plast
Hvert år modtager Reno Nord cirka 3000 tons affald, men hvor man tidligere brændte det hele, genanvender de nu 65 procent af det indsamlede plastaffald.
Og det er en vigtig udvikling, siger Henrik Kirkegaard, der er miljø- og udviklingschef hos Reno Nord:
- Plastik er jo produceret på råolie, så når du brænder det af, giver det anledning til en stor CO2-belastning, og den er vi jo egentlig fri for nu, fordi vi bringer det til genanvendelse i stedet, siger han.
Og netop dét, at Reno Nord har knækket koden til genanvendelse, vækker opsigt hos mange kommuner, der drømmer om at gøre kunsten efter.
Se herunder, hvad de gør med din plast hos Reno Nord:

STEP 1

Skraldebil læsser af

Når skraldemændene har hentet affaldet ved husstandene, bliver det fragtet til Reno Nord, hvor det hele hældes ned i én stor tragt. Til at starte med er metal og plast blandet sammen.

STEP 2

Maskine ĂĄbner poser

Herefter ryger affaldet gennem en maskine, der kan ĂĄbne poser. SĂĄ hvis borgeren har lagt sin emballage i en anden emballage, bliver det skilt fra hinanden her.

STEP 3

Fem medarbejdere sorterer

Via et langt samlebĂĄnd kører affaldet videre op i cirka fem meters højde og ind i ”sorteringskabinen”. Her stĂĄr fem medarbejdere med tykke arbejdshandsker og piller det ud, som er sorteret forkert. Der er tale om en grovsortering.
Det er typisk poser, store stykker metal, elektrisk værktøj, folier og bøtter med farligt affald, der bliver sorteret fra og via en tragt lander i en bunke nedenunder dem. Men medarbejderne er vant til at se lidt af hvert.
For omkring et år siden fik specialarbejder Per Madsen fat i et to meter langt dødt dyr:
- Der kom en plastikpose, og da jeg løftede op i hanken, stak der en slange ud. Den havde i hvert fald ikke meget med plastik at gøre, sĂĄ det er ikke alle, der er lige gode til at sortere, smiler han.
Det var en hvid slange pĂĄ knap to meter, der gemte sig i plastikposen Foto: Reno Nord / Reno Nord

STEP 4

Store materialer sorteres fra

Per Madsen og kollegaerne har ingen chance for at gribe alt det fejlsorterede plastik, sĂĄ derfor er der flere stop pĂĄ vejen.
Efter en tur i sorteringskabinen ryger affaldet videre gennem et sĂĄkaldt skivefilter, som kan sortere de store materialer fra. Det er typisk store dunke til vaskemiddel, shampoo og rengøringsmidler, som ryger over valserne i sorteringsanlægget og ender nede i en kabine kun til stort plast.
- Det er det, der er absolut mest værdi i. Det er jo en ret entydig fraktion, som er velegnet til genanvendelse, siger Henrik Kirkegaard.
STEP 5
SmĂĄ folier blæses væk 
Resten af affaldet ruller videre til en ’windshifter’, hvor de små folier suges væk og ender i en særskilt bunke. Det kan for eksempel være den film, du bruger til madpakker.
- Den store folie er svær at genanvende, men den lille folie er helt håbløs, siger Henrik Kirkegaard.
Alligevel giver det mening at sortere det:
- Absolut, for nu har vi det i hænderne, og vi kan jo genanvende de store folier. Problemet er, at borgerne har svær ved at skelne mellem blød og hård plast, og derfor har man besluttet at smide al plast i containeren, og så sorterer vi det, lyder det.
Under rullebåndet er flere forskellige kamre, som plastikken falder ned i. Foto: Sofie Synnøve Herschend / TV 2

STEP 6

Jern fjernes

Næste forhindring sørger for, at jern sorteres fra. Det er typisk konservesdĂĄser, som dratter ned af bĂĄndet.

STEP 7

Aluminium flyver væk

Herefter gĂĄr bĂĄndet stejlt ned, men de lette aluminiumsdĂĄser har sĂĄ stor fart og vejer sĂĄ lidt, at de ikke kan nĂĄ med bĂĄndet ned. I stedet flyver de direkte ind i en ny tragt, og ender i en ny stor bunke: aluminiumsbunken.

STEP 8

SkruelĂĄg og andet smĂĄt sorteres fra

Ved step otte registrerer lyset, hvilken plasttype der er tale om, og sorterer det derefter. Her sorteres blandt andet skruelĂĄg og andet smĂĄ fra. Og sĂĄ er rejsen faktisk slut.
STEP 9
Al affaldet plastbestemmes
Hvis der er et stykke tov eller en dåse, der har ”klaret forhindringsbanen” og har forvildet sig så vidt, at det ikke har fundet sin plads, inden det når enden af båndet, bliver det samlet i en ny fraktion, som kan køres gennem anlægget igen.
Hvis restfraktionen ikke kan gå til genanvendelse, bliver det brændt.
Her bliver de mindste plastdele sorteret fra. Foto: Sofie Synnøve Herschend / TV 2

STEP 10

Plasten presses og sendes til Tyskland

Når kamrene under sorteringsanlægget er fyldt, bliver de forskellige materialer presset i paller, inden de er klar til at blive solgt til virksomhederne. Reno Nord sælger deres plast til Tyskland, hvor det bliver vasket og granoleret, så det er klar til at blive lavet om til ny plast:
- Det kunne også blive sendt et hvilket som helst andet sted hen, men der er et fantastisk velfungerende afsætningsmarked i Tyskland. Det ville dog være en kæmpe fordel, hvis vi kunne behandle det i Danmark i stedet, siger Henrik Kirkegaard.
I løbet af sommeren forventes regeringen at præsentere en ny plastplan.
Plastaffaldet presses i paller. Foto: Sofie Synnøve Herschend / TV 2