Kødbakker og shampooflasker - alle danske husstande smider et kilo plastik ud om ugen
Det er en myte, at bionedbrydeligt plastik er bedre for naturen: - Ærgerligt, at der er så meget fokus på den dagsorden, lyder det fra forening.
Danskerne smider hvert år 50 kilo plastikaffald i skraldespanden per husstand. Det viser en ny rapport fra Danmarks Naturfredningsforening i anledningen af Plastdag 2018 torsdag.
Det lyder måske ikke umiddelbart af særlig meget, men det er faktisk et stort problem for miljøet, for meget af plastikken bliver ikke genbrugt, lyder det fra Sine Beuse Fauerby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Et kilo om ugen er rigtig meget – måske ikke vægtmæssigt, for et stykke plastik vejer jo ikke særlig meget, men hvis man ser på, hvor meget det fylder, så er det rigtig meget, siger hun.
Og det er især plastikbakker til kød, plastikposer og plastikflasken til shampooen, der er en af de større poster i det samlede antal plastikaffald. Faktisk er 12-13 procent af det vi smider i skraldespanden plastik – det svarer til 2500 plastikposer.
Plastaffald består af forskellige slags plast
Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog og stifter af foreningen 'Plastic Change', sorterer ved hjælp af en opstillet beholder fra Hellerup Kommune sit plastaffald - og mængden af plastaffald om måneden er kommet bag på selv miljøeksperten.
- Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var nok med den her ene beholder, så jeg blev nødt til at bede kommunen om endnu en beholder, så vi havde plads til bare plastikken fra køkkenaffaldet, siger han.
Og faktisk er det overhovedet ikke særlig nemt at sortere plastik, for plastaffald består af flere forskellige slags plastik, som det for eksempel er tilfældet med kødbakken, hvor man skal hive det øverste tynde plastik af selve kødbakken, der er en anden slags plastik.
Der er plastik inde i mælkekartonen
Også låget på mælkekartonen med plastikskruelåget skal smides til plastgenbrug, men de færreste forbrugere ved, at der faktisk også er plastik inde i selve mælkekartonen.
- Nogle står og vrider den her plastik af, fordi de gerne vil gøre det så godt som muligt, men faktisk skal jeg gå over i restaffaldsbeholderen og smide den ud, og så ryger den til forbrænding. I virkeligheden burde mælkekartonen bestå af ren plastik, som jeg kunne sortere og genbruge, siger Henrik Beha Pedersen.
Han fremhæver, at det handler om at få skabt et marked for genbrugsplastik - og det findes ikke i Danmark. Som det er nu, bliver danskernes sorterede plastik nemlig samlet og presset og sendt til Tyskland, hvor man sorterer det på store maskiner, og hvor det bliver genanvendt.
- Vi skal gøre, hvad vi kan som forbrugere, men vi skal jo have industrien til at designe det anderledes og lave nogle produkter, hvor det hele kan blive genbrugt.
Det er ikke alle kommuner, hvor det er muligt at sortere plast som en del af den daglige affaldssortering.
Bionedbrydeligt plast er en myte
I starten af maj meldte supermarkedskæden Føtex ud, at man ville fjerne engangsservice af plastik fra hylderne og i stedet erstatte det med bionedbrydeligt engangsservice. Men det er en myte, at noget plast kan nedbrydes i naturen, og det er ikke den rigtige vej at gå, lyder det fra Stine Beuse Fauerby.
- Det er så super ærgerligt, at den dagsorden har fået så meget fokus – der skulle i stedet være fokus på, hvordan vi reducere engangsforbruget, for hvis en kop er lavet af for eksempel majs, så er det jo også dyrket, men en kop af glas kan bruges igen og igen efter at være blevet vasket i opvaskemaskinen.
Hun fremhæver desuden, at intet plast nedbrydes af sig selv:
- Vi skal designe plast, så det vi bruger, kan blive til ny plast igen – så det, vi bruger, ikke består af forskellig slags plast, og at der ikke er metal eller alt andet mystik i det.
Plastindustrien mødes torsdag på Plastdag 2018 for at diskutere, hvordan man kan få genbrugt mere af danskernes plastikaffald.
I dag bruges otte procent af verdens olieproduktion til at fremstille plastik.