Skattesnyd for milliarder: Erhvervsministeriet tog ikke advarsler alvorligt
Erhvervsministeriet var advaret om mulig skattesvindel ved indførelse af ny lov. Alligevel afsatte de ikke de nødvendige ressourcer til mere kontrol.
Hvert år snyder små og mellemstore virksomheder for 7,2 milliarder kroner i skat.
Nye dokumenter, som TV 2 har fået aktindsigt i, viser, at nogle af de penge kunne være sparet, hvis Erhvervsstyrelsen havde lyttet til Skatteministeriets ønsker og råd i forbindelse med udformningen af loven om lempelse af revisionspligten.
Det vurderer både eksperter og politikere i dag.
- Det er skandaløst og meget bekymrende, at man ikke vil lytte til fagkundskaben. Der er politiske kræfter på spil, som ikke ønsker et skattevæsen, der er klædt alt for godt på, siger tidligere kontorchef i Skat Michael Bjørn Hansen, der i dag er skatteadvokat.
Direktør for Danske Revisorer Tom Vile Jensen er enig i kritikken. Til TV 2 siger han, at der ikke har været vilje til at lægge fakta frem i sagen, og at myndighederne har sat kikkerten for det blinde øje.
- I dag står vi i den situation, at Skat har svært ved at få styr på de mange, der snyder. Ifølge Skat koster det statskassen 14 milliarder kroner om året. Der skal til at ske et eller andet, hvis det er et politisk ønske at få vendt den her udvikling, mener Tom Vile Jensen.
Samråd i morgen
Torsdag er både skatteministeren og erhvervsministeren indkaldt til samråd om forløbet op til vedtagelsen af en lov i 2012, som lempede revisionspligten.
Det vil sige, at man gjorde det lovligt for en masse mindre virksomheder ikke længere at betale en revisor for at gennemgå regnskabet og sikre, at der ikke er snydt.
Det har sparet virksomheder for penge, men det har også gjort det nemmere at snyde i skat.
Loven har haft store konsekvenser for skatteindbetalingen i dag, vurderer skatteordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.
- Jeg er sikker på, at havde man fulgt anbefalingerne fra Skat, så havde det minimeret skaden, vi står med i dag, siger han.
Advarsler blev ikke givet videre til Folketinget
Forløbet tog sin begyndelse i sommeren 2012, hvor Skatteministeriet i meget klare vendinger skrev til Erhvervsministeriet, at det ville koste mange skatteindtægter at lempe revisionspligten yderligere.
Men den besked blev aldrig givet videre til Folketinget, som endte med at stemme forslaget igennem i efteråret 2012.
Erhvervsministeriet skrev i stedet til politikerne, at der ikke ville være negative konsekvenser ved at indføre lempelsen af revisionspligten.
Da vi fortalte historien i marts, ville Erhvervsministeriet ikke stille op til interview. De skrev dog til TV 2, at de to ting ikke var i modstrid med hinanden, fordi man dengang havde taget højde for Skatteministeriets bekymringer:
- Som led i lempelsen af revisionspligten i 2012 for små holdingselskaber blev det besluttet at afsætte yderligere ressourcer i Skat til at styrke kontrollen af de virksomheder, der blev fritaget for revisionspligt, og dermed imødegå de betænkeligheder, som Skatteministeriet gav udtryk for, stod der i svaret til TV 2.
TV 2 har nu fået aktindsigt i en række dokumenter, som sætter spørgsmålstegn ved det udsagn.
Fra 45 til 10 kontrolmedarbejdere
Aktindsigten viser dele af forløbet fra Skats første advarsel til lovforslagets endelige fremsættelse.
Skat vurderede i et internt notat, at der skulle bruges 45 årsværk yderligere til kontrol, hvis lempelsen af revisionspligten skulle gennemføres.
De endte med kun at få 10 årsværk i den endelige lov.
Erhvervsstyrelsen bekræfter over for TV 2, at Skats første udspil til yderligere årsværk var væsentligt højere end de 10 medarbejdere, som de endte med at skulle finde inden for egne rækker.
Ingen krav blev imødekommet
Udover medarbejderne havde ministeriet en række krav, som skulle dæmme op for de virksomheder, som ville snyde i skat. Altså, de virksomheder, som ville udnytte, at de ikke længere behøvede en revisor til at gennemgå deres regnskaber.
Ingen af kravene blev imødekommet fuldt ud.
Kravene fra Skatteministeriet lød:
- Hvis en virksomhed tog et ulovligt kapitalejerlån, skulle de kunne pålægges revision på deres næste årsregnskab uanset størrelsen på det ulovlige kapitalejerlån. I den endelige lov kan virksomheden kun pålægges revision, hvis lånet er "af ikke ubetydelig størrelse".
- En virksomhed skulle kunne pålægges revision i mere end fire år. I den endelige lov kan en virksomhed kun pålægges revision i fire år.
- Til sidst skulle der indføres en såkaldt revisionsklausul, som forpligtede Erhvervsstyrelsen til at lave en evaluering af loven efter to år. Dette krav blev ikke en del af den endelige lov, og undersøgelsen er ikke lavet endnu.
Føler sig ført bag lyset
På baggrund af de nye oplysninger mener skatteordførerne fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten nu, at Erhvervsministeriet ikke imødegik Skatteministeriets krav, som ministeriet ellers tidligere har hævdet.
- Jeg synes ikke, det ser for kønt ud. Erhvervsministeriet har taget for let på Skatteministeriets advarsler, og ministeriet har taget en meget stor risiko på skatteydernes og de lovlydige virksomheders vegne, siger skatteordfører Jesper Pedersen fra Socialdemokratiet.
Enhedslisten, som også stemte for lempelsen, føler sig ført bag lyset.
- Det er et pinligt forløb, at Skat ikke har fået de medarbejdere, de bad om. Det har gjort statskassen sårbar. Vi bliver ført bag lyset, og sådan kan man simpelthen ikke behandle et folkestyre, siger skatteordfører Rune Lund fra Enhedslisten.
Ingen kommentarer
Det var den daværende SF'er Ole Sohn, som var erhvervsminister under langt det meste af forløbet. Han har flere gange afvist at kommentere på det.
Vi ville gerne have spurgt den nuværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvorfor han mener, at Skatteministeriets bekymringer blev imødegået i 2012. Han har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger af hensyn til samrådet i morgen.
Erhvervsministeriet understreger, at der er iværksat en undersøgelse af lempelsen af revisionspligten.