STEM: Hvilken påklædning er ok på arbejdet?
Jyllands-Posten har som den seneste arbejdsplads forbudt de mandlige medarbejdere at gå i shorts, men hvad synes du egentlig er i orden på kontoret?
Sommervarmen har ramt Danmark, og det betyder koldskål, strandture, solcreme og dejlig kølig påklædning.
Sidstnævnte kommer dog ikke til at ske for de mandlige medarbejdere på en række arbejdspladser, der har forbudt mændene at gå i shorts.
Seneste i rækken er et af landets største mediehuse, Jyllands-Posten. Virksomheden har for et par uger siden sendt en email rundt, der specifikt forbyder mændene at bære andet end lange benklæder, mens kvinder må gå i kjoler og nederdele, der minimum når knæene.
Det er regler, der for alvor deler vandene. Vi har spurgt brugerne på tv2.dk og på TV 2 Nyhedernes Facebookside, og begge steder fordeler stemmerne sig stort set lige - halvdelen mener, at det er helt okay, mens den anden halvdel ikke mener, det er noget, chefen skal blande sig i.
Her kan du få lov at give dit besyv med og vurdere nogle konkrete eksempler, vi har fundet her på TV 2: