Støjberg afviser forslag fra S og DF om illegal arbejdskraft
Ministeren tror ikke nødvendigvis, at virksomhederne er klar over, at de har ansat ulovligt.
Det skal koste en virksomhedsejer retten til at drive virksomhed, hvis han ansætter udlændinge, der ikke har tilladelse til at arbejde i Danmark.
Sådan lyder forslaget fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, efter at TV 2 har bragt historien om, at antallet af sigtelser for at bruge illegal arbejdskraft slog rekord i 2017 med 540 - størstedelen i restaurations-, rengørings- og håndværkerbranchen.
Men den ansvarlige minister, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, mener, at det forslag er for vidtgående.
- Jeg synes, at det er et meget stort skridt at tage, at man ultimativt får frataget sin ret til at drive virksomhed, siger hun til TV 2.
Hun peger på, at en del af de virksomheder, som bliver taget i politiets razziaer, måske ikke er klar over, at de har ansat personer uden arbejdstilladelse og dermed brudt loven. Det samme påstår den virksomhedsejer, som TV 2 har konfronteret.
Restaurantejer nægter at kende til illegal arbejdskraft
TV 2 var med på sidelinjen under en razzia med Københavns Politi i sidste uge. Her anholdt betjentene blandt andet en kvinde fra Uganda, da hun stod med engangshandsker og gjorde rent på en restaurant i byen - uden en arbejdstilladelse vel at mærke.
Virksomhedens ejer er dog ikke enig i politiets vurdering af sagen. Da TV 2 ringer til manden, siger han, at kvinden blot ventede på en anden ansat i restauranten, og det var derfor slet ikke tiltænkt, at hun skulle arbejde.
- Hun skulle vente på ham (den ansatte red.), indtil han kom, lyder det i telefonen fra ejeren, som er anonym, fordi han endnu kun er sigtet i sagen.
- I det moment eller de minutter eller de sekunder, hvor hun har været der, har politiet åbenbart været inde og anholde hende, sagde han.
Inger Støjberg forholder sig ikke til den konkrete sag, men mener, at det vil have en bedre virkning at gøre det dyrere for virksomhederne, hvis de overtræder loven.
Der findes gråzoner
På nuværende tidspunkt ligger bøden på mellem 10.000 og 20.000 kroner per medarbejder per måned, en person uden arbejdstilladelse har været ansat i virksomheden.
- Det ene, man kunne gøre, er at hæve straffen og hæve bødestørrelsen, og det kommer vi med meget stor sandsynlighed til. Den anden gruppe; dem, der uforvarende kommer til at snyde, dem mener jeg faktisk, at vi skal hjælpe til at få bragt tingene i orden, siger Inger Støjberg, som samtidig anerkender, at der kan være tilfælde, hvor det kan være svært at vurdere, om det har været med overlæg eller ej.
- Det skal vi selvfølgelig være meget, meget klar på, hvordan vi håndterer, siger hun.
Det er tilfælde, hvor virksomhedsejerne holder fast i, at de intet anede om, at de har ansat nogle med de forkerte papirer. Ligesom i tilfældet med den københavnske restaurant, som TV 2 besøgte.
- Jeg er på ingen måde interesseret i at støtte nogen, der kommer udefra, hvis de ikke har papirer og er lovligt i Danmark, lyder det fra ejeren i telefonen.
Virsomhederne har problemer
At virksomhederne kan være i tvivl, om de har deres på det rene, når de ansætter udenlandske medarbejdere, bekræfter advokat i firmaet Delacour, Jon Lauritzen. Han rådgiver blandt andet virksomheder, der står til at kunne modtage den store bøde.
- Dem, jeg er i kontakt med, bliver meget overraskede, fordi de ikke kender reglerne og i hvert fald slet ikke kender bødeniveauet, siger han.
Derfor kommer det som en overraskelse for dem, når de bliver sigtet, mener han - især i de små virksomheder.
- Jo mindre arbejdsgiverne er, jo mindre tid, overskud og indsigt har de i de relativt komplicerede regler, så det er nok uvidenhed, der oftest er årsagen til, at de ender med sigtelser, siger Jon Laurizen.
For Socialdemokratiet er det dog ikke virksomhedernes uvidenhed, der er det centrale problem.
- Vi ser, at der er firmaer, som gang på gang bliver taget i det her. Og nu må det være slut, siger partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye.
- Danmark er ikke nået så langt ud, som vi ser i eksempelvis Italien og Spanien. Men vi har et voksende illegalt arbejdsmarked, og hvis vi skal sørge for, at det stadig kan lade sig gøre for en dansk lønmodtager at leve af at gøre rent eller arbejde i køkkenet på restauranter, er vi nødt til at skride hårdt ind.