Sådan kan du hjælpe klimaet og miljøet i det daglige

Når du handler kan du undgå madvarer - hovedsageligt frugt og grønt - der er pakket i plastik på forhånd, som for eksempel de tre økologiske limefrugter i foliebakken med plastik over, som det fremgår på billedet.

Vælg i stedet det løse frugt - og lad være med efterfølgende at putte løse madvarer ned i de små plastikposer, der hænger til formålet i alle supermarkeder.

Medbring eventuelt selv en kurv eller et net, som du kan have i indkøbskurven eller -vognen.

Jo mere lokalt man spiser (og i øvrigt køber), desto bedre er det for miljøet. Hvis du vil gavne klimaet, kan du derfor i højere grad begynde at spise efter årstiderne, som for eksempel primært at spise jordbær i juni og juli, hvor de danske jordbær er modne i stedet for i december at spise jordbær, der er blevet transporteret fra Spanien. 

Danskernes forbrug af kød fra køer er en af de virkelig store syndere i det samlede klimaregnskab. Det skyldes, at drøvtyggere - og det gælder derfor også lam - udleder metangas, når de bøvser og prutter. 

Du kan derfor droppe bøffen og i stedet spise kylling, fisk eller svinekød. Eller du kan erstatte kødet med nogle af de mange andre alternativer, der nu findes i butikkerne som for eksempel plantefars, falafel med mere.    

Samme problematik gælder også for mejeriprodukter - andre alternativer til mælk kunne for eksempel være soyamælk eller rismælk en gang om ugen.

Kun 80 til 90 procent af købte madvarer bliver spist - resten bliver smidt i skraldespanden. Du kan derfor med fordel for din pengepung og for miljøet lave en ugentlig madplan med indkøbsliste, så du kun handler det ind, som du skal  bruge. På den måde ved du også, hvad aftensmaden står på om onsdagen, og du kan tage madvarerne ud af fryseren om tirsdagen og lægge dem til optøning i køleskabet, som giver en energibesparelse.

Forbrugerrådet Tænk har desuden udviklet en app, som kan hjælpe dig med at undgå madspild.

Det er svært for den enkelte forbruger at gennemskue, om der er kemikalier i for eksempel plejeprodukter. Men Forbrugerrådet Tænk har udviklet en app, der kan hjælpe dig på vej til at gennemskue, hvordan du undgår kemikalierne - til gavn for både dig selv og miljøet.

Du ved det godt. Plastikposer er hverken godt for miljøet eller klimaet, så medbring dine egne net, når du handler ind, eller genbrug de plastikposer, som du allerede har liggende mange af i skuffen derhjemme.

Men hvis du glemmer begge dele, er det faktisk bedre for miljøet og klimaet, hvis du i butikken køber en plastikpose (som du efterfølgende selvfølgelig bruger flere gange) end et net.

Derudover kan du sige nej tak til de små plastikposer, som man ofte per automatik tager imod fra for eksempel apoteket og Matas - og dit nyindkøbte tøj kan godt ligge i et net i stedet for plastikposen, som du får udleveret i tøjbutikken.

Du tænker ikke over det i den travle hverdag, men prøv at lægge mærke til, hvor meget plastik du daglig er i kontakt med: Pinden på vatpinden, i vådservietterne, i børnenes tandpasta, din bodyscrub, låget på mælken. 

Det kan kan være umuligt at gennemskue, hvad der indeholder plastik, men betegnelsen polyethylen og polyproylen indikerer, at der er plastik i produktet. Ellers kan denne app hjælpe dig på vej, da du kan skanne dine indkøb direkte i supermarkedet.

Når du først begynder at lægge mærke til det, ser du, at der er alternativer til plastik: Mælk uden plastikskruelåg, vatpinde med træpind og vaskeklude i stedet for vådservietter, selv om de i en travl småbørnsfamilie er voldsomt praktiske.  

Og så kan du overveje at bruge din genanvendelige kaffekop med plastiklåget på dit arbejde hele dagen eller begynde at bruge en rigtig kop. For selv om det måske er et bionedbrydeligt bæger, så er det stadig bedre for miljøet at bruge en kop, der kan vaskes igen og igen og igen. 

Når du skal tørre bordet af efter aftensmaden eller tørre glas og tallerkener af efter opvasken, så brug organisk bomuld og køb ikke de billige, pastelfarvede engangskarklude, fordi de indeholder mikroplast. Når du vasker dem i vaskemaskinen, ryger plastikken direkte i kloakken og videre ud i havet.

Du har sikkert en eller flere ruller plastikposer, husholdningsfilm og stanniol liggende i din køkkenskuffe, men spring dem over, når du pakker madpakke eller skal gemme resterne fra aftensmaden. Det kræver meget energi at producere for eksempel aluminium til stanniol, som mange danskere bruger til at pakke madpakken ind i. 

Vil du hjælpe miljøet, kan du i stedet pakke maden i papir i en madkasse, plastikbøtter eller eksempelvis i et syltetøjsglas. 

Når du skal bruge en dunk til træning, eller ungerne skal have vand til madpakken med på farten, så sørg for at have en drikkedunk af glas (du kan for eksempel genbruge glasflasken fra saft, passata eller andet fra din husholdning), aluminium eller plastik, som er beregnet til at kunne bruges flere gange, og som kan vaskes igen og igen.

En genbrugelig drikkedunk er bedre for miljøet end vandflaskerne, vi køber i supermarkeder, kiosker med mere - faktisk er disse vandflasker ikke beregnet til genbrug, og der frigives skadelige tilsætningsstoffer og kemikalier ved gentagen brug, sollys og varme.

I det store klimaregnskab nytter det dog heller ikke noget at købe en billig plastik drikkedunk. Rådet lyder at købe en dyrere en af slagsen og i et design, du synes er flot, for så vil du for eksempel ikke glemme den næste gang, du er i træningscenteret eller til fodbold - og på den måde være tvunget til at gå ud og købe en ny, for så er miljøet og klimaet lige vidt.

De fleste kender det. Man er på farten, bliver tørstig og går ind i det nærmeste supermarked eller kiosk og køber en flaske vand. Det gør danskerne i så stor stil, at der årligt bliver købt 100 millioner flasker vand i de danske butikker - og det går selvsagt ud over miljøet.

Det gode råd her er selvfølgelig at gøre det til en vane at huske at tage sin egen drikkedunk med og få fyldt den op på caféer, restauranter, toiletter med mere. Via denne app kan man se, hvor den kan fyldes op - både herhjemme og i udlandet.

Tag de frosne grøntsager eller den frosne kylling til aftensmaden ud af fryseren aftenen før, og tø det op i køleskabet, der på den måde bruger mindre energi.

Hvis du bruger låg til for eksempel at varme vandet til at pastaen op, går der kortere tid, før vandet koger, og du bruger derfor mindre energi. Samtidig kan du tænke over, hvor meget vand du hælder i gryden - behøver der være vand til kanten for at koge et æg?

Du sparer også energi, hvis du ikke sætter en lille gryde på den store kogeplade. 

Tag brusebad i stedet for karbad - og hvis du ikke har et badekar og allerede tager brusebad, så sluk for vandet, mens du vasker hår og sæber dig ind.

Du ved det godt - miljøet har ikke godt af det, da en varm motor ved de lange ture bruger mindre benzin. Og så er det sundere at cykle eller gå.

I stedet for at lade et vindue stå åbent i tyve minutter, når du lufter ud, så er det bedst at lade flere vinduer stå på vid gab i nogle få minutter. På den måde lader du ikke varmen slippe ud over en længere periode.             

Passagerflyet har længe været udråbt som den hele store miljøsynder - og det gælder stadig. Overvej derfor, om du i løbet af året kan tage færre rejser med fly og for eksempel i stedet erstatte de mange ferier med én lang, når du rejser via luften.

Læs hvorfor under afsnittet om "din dagligdag."

Ved hjælp af denne app kan de se, hvor i udlandet din drikkedunk kan genfyldes.

Medbring din egen genbrugskop på ferien - og en, der er designet til genbrug, og som både kan bruges til kold og varm væske. Den kan også bruges på flyet til din ferie og på den måde reducerer du automatisk plastikforbruget.

Det er så smart - man kan til ingen penge købe en plastikregnjakke på destinationen (og for den sags skyld til koncerten med mere) for at få plads til andet i kufferten. Men det er knap så godt for miljøet og klimaet (eller din pengepung), så tag en paraply eller en regnjakke med hjemmefra og undgå engangsforbruget.

I udlandet får man udleveret plastikposer til sine indkøb gratis, men selv om du er i udlandet, miljøforurener plastik stadig. Derfor: Pak din eget indkøbsnet med i kufferten - og læs under afsnittet "din dagligdag", hvorfor det er en god ide.

Pak din egne høretelefoner med i håndbagagen til flyveturen, for mange af dem, man kan købe om bord på flyet, eller som gratis bliver delt ud, bliver ikke genbrugt. Flere flyselskaber beder nu om, at passagererne benytter en flyadapter, hvis man bruger sine egne høretelefoner, fordi lyden ellers bliver forstyrret for de øvrige passagerer. Så husk også en flyadapter, der er et dobbelt minijack.  

Tag din egen barbermaskine eller skraber med, og undgå på den måde engangsskraberne, der hovedsageligt er lavet af plastik. Hvis du bruger engangsskrabere, så brug dem flere gange.

Når man kun har haft sit tøj på én enkelt gang, er det oftest ikke beskidt - alligevel vasker mange deres bukser, når de kun har været på én dag. Hvis der ikke er pletter på tøjet, eller det er beskidt, så er det både bedre for miljøet og tøjet at nøjes med at lufte det.

Vask ikke kun én bluse i vaskemaskinen, fordi du skal have den på i morgen, men vent til du kan fylde en hel maskine med for eksempel sort tøj. Samme princip gælder i øvrigt for opvaskemaskinen.

Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver, fordi skrubbefunktionen i vaskepulver resulterer i, at mikroplast, der er i polyester og elastan, skylles ud af tøjet, ned i kloakken og videre ud i havet.

Vask dit tøj ved en lav temperatur - både af hensyn til at spare på energien, og fordi nogle tøjmaterialer bliver skadet ved en høj temperatur, hvilket frigør mikroplast i tøjet.

Undgå de lange vaskeprogrammer, da der ved de lange programmer i højere grad skabes friktion mellem vasketøjet - og det bevirker, at mere mikroplast i tøjet bliver frigjort

Centrifuger dit tøj ved en lavere hastighed, da høj hastighed forårsager øget friktion af tøjet, og derved er der risiko for, at mere mikroplast frigøres fra tøjet.

Undgå at købe syntetiske stoffer som polyester eller elastan og gå i stedet efter uld, bomuld, linned, silke og kashmir og andre naturlige materialer.   

Det er voldsomt praktisk, men du kan selv se på filteret i din tørretumbler, hvor meget tøjfnuller én tørring i tumbleren efterlader. Hæng derfor tøjet ud i stedet for at bruge din tørretumbler, når det er muligt - tøjet lugter bedre, holder længere, og så har miljøet bedre af det.

Vi lever i et forbrugssamfund, og mange har en tendens til at købe billigere ting for at have råd til flere sko, tøj, møbler med mere. Men når noget er billigere, bliver det også ofte skiftet hurtigere ud, og det koster i det samlede miljøregnskab. 

Problemet er det hurtige forbrug, så derfor er det en god ide for miljøet at have sine ting til at holde i længere tid og generelt begrænse "brug og smid væk"-kulturen.

Det leder videre til næste punkt:

Hvis noget går i stykker, så prøv om du ikke kan reparere det i stedet for straks at smide det ud og købe noget nyt. Og hvis det virkelig ikke kan lade sig gøre at reparere det, så overvej om du kan kan købe en ny brugt.

En oplevelse kan være en lige så god gave end en ny bluse, nye sko eller nye glas. Og oplevelser som en koncert eller besøg på restaurant er langt bedre at give i gave for miljøet. 

Mange danskere er blevet meget bedre til det - at købe genbrug og at give sine ting videre eller sælge til genbrug til glæde for andre. Det har selvsagt flere fordele, både for din pengepung og miljøet.

Når du smider noget til genbrug på genbrugspladsen, vil materialet blive genanvendt til noget nyt - men det kræver vand- og energiressourcer, så overvej om ikke andre kan få glæde af dét, du ikke længere vil have.

***

Kilder: Miljø og Sundhed, Elsparefonden, Plastic Change, Forbrugerrådet Tænk, tænketanken Concito.