Anders Bondo hos skeptiske medlemmer: - Måske jeg skulle have sagt det anderledes

Formanden for lærerne, Anders Bondo Christensen, er gået i gang med at forklare sine skuffede medlemmer, hvorfor en kommission er en god ide.

Oven på de langstrakte overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen har formand for Dansk Lærerforening Anders Bondo Christensen nu kastet sig ud i en ny møderække.

Nu gælder det om at overbevise medlemmerne, de danske skolelærere, om, at den aftale som forhandlerne præsenterede i fredags nu også er så fornuftig, at medlemmerne bør stemme ja til aftalen.

Også selv om lærernes absolutte hovedkrav – kravet om en aftale om lærernes arbejdstid, skrevet ind i overenskomstteksten – ikke blev en del af aftalen.

- Jeg skal ud og fortælle, at vi stod lige før deadline. Og det var helt klart, at enten skulle vi vælge en konflikt eller også skulle vi vælge den løsning, som vi nu har valgt, siger Anders Bondo Christensen før det første møde i rækken.

Mødet finder sted på Frederiksberg med medlemmerne af Københavns Lærerforening. På forhånd tror Anders Bondo Christensen på, at hans medlemmer kan se det fornuftige i aftalen, når først han får forklaret dem tingene ordentligt.

- Jeg tror, at når jeg får præsenteret den løsning, så kan mange se, at der er langt mere perspektiv i det vi har valgt, frem for en konflikt og en ny, fortsat krigstilstand med KL (arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, red.), siger han.

Men blandt medlemmerne på eftermiddagens møde er der mange, der er utilfredse:

- Jeg er stadigvæk stærkt skeptisk og hælder stærkt til at stemme nej. Jeg tror ikke på ’en ny start’ fra KL’s side. Hvis de havde ønsket en ny start, så havde jeg forventet, at de havde forhandlet noget på plads med os nu. Det kan ikke være rigtigt, at vi stadig er den eneste medarbejdergruppe, der skal arbejde efter en lov. Så jeg synes ikke det er godt nok, siger eksempelvis Thomas Roy Larsen, der er medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening.

Fik ingen aftale

Lærerne havde satset på at få en arbejdstidsaftale skrevet ind i overenskomsten som afløsning for den lovtekst, der har reguleret deres arbejdstid siden lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013.

Men det lykkedes ikke.

I stedet fik lærerne lovning på en undersøgelseskommission, der i løbet af 2019 skal kulegrave hele spørgsmålet om en arbejdstidsaftale. På basis af kommissions anbefalinger skal der så indledes nye forhandlinger mellem parterne.

Det er lærerne utilfredse over

Lærernes utilfredshed kan spores tilbage til 2013, hvor deres overenskomstforhandlinger faldt sammen med forhandlingerne om en folkeskolereform.

Overenskomstforhandlingerne endte i konflikt, og under lockouten foretog den daværende regering et lovindgreb om lærernes arbejdstid, som ikke siden har været mulig at få tilbage på overenskomsten.

I arbejdstidsreglerne vil lærerne især gerne have ændret årsnormen til en kvartalsnorm for at opgøre overtid. Lærerne vil også have indført en tilstedeværelsesplan – vagtplan – så det er nemmere at få overblik over, hvor mange timer de har brugt på arbejdet.

Anders Bondo Christensen indrømmer da også, at det var et resultat, der var svært at forklare til medlemmerne.

- Umiddelbart er der en enorm skuffelse. Det var også en svær kommunikation. Jeg startede med at gå ud og sige ’Vi har lukket det kommunale område’. Så troede alle lærerne, at der var en arbejdstidsaftale. Og så måtte jeg sige, at ’det der med lærerne’ skal jeg lige informere kredsformændene om først. Jeg har tænkt på, om jeg skulle have sagt: ’Vi har ikke nogen aftale på lærerområdet – vi har noget andet’, siger han.

'Bliver nok et ja'

For Thomas Roy Larsen er det dog ikke kun et spørgsmål om, hvordan Anders Bondo Christensen har forklaret aftalen. Han tror ikke, at en uddybende forklaring fra formanden vil ændre på, at han selv vil stemme nej:

- Jeg er ret sikker på, at Anders (Bondo Christensen, red.) ikke vil på prøve at ændre noget. Han vil forklare tingene, så han sikrer sig, at jeg tager min beslutning på et oplyst grundlag. Jeg tror helt ærligt ikke, at der er noget, der kan få mig til at skifte mening, siger Thomas Roy Larsen.

På trods af, at han selv regner med at stemme nej til aftalen, så forventer han dog, at et flertal blandt lærerne vil bakke op om aftalen:

- Jeg tror det bliver et ja. Men helt personligt håber jeg det ikke, siger Thomas Roy Larsen.

Forhandlinger om OK18
28. april
Aftale på statens område
De sidste brikker faldt på plads, da forhandlerne i Forligsinstitutionen også kunne præsentere et forlig på det statslige område.
Hvis ellers parterne stemmer ja til forligsteksterne, så er konflikterne på det offentlige område endeligt afblæst.
28. april
Aftale for hele det regionale område
Tre dage efter parterne indgik en delaftale for nogle faggrupper hos regionerne, lander forhandlerne en aftale for alle 120.000 ansatte på det regionale område.
Dermed er en konflikt på landets sygehuse afværget.
 
27. april
Aftale på det kommunale område
Det første af de tre hovedområder - kommunerne, regionerne og staten - falder helt på plads med en aftale på det kommunale område.
Aftalen indeholder IKKE en aftale om lærernes arbejdstid, sådan somlønmodtagerne havde krævet.
I stedet bliver parterne enige om, at en kommissionen  skal nedsættes for at se på problemet.
25. april
Delaftale hos regionerne
Den første aftale falder på plads i Forligsinstitutionen. Det er en delaftale på det regionale område for 46.000 medarbejdere. Det er blandt andet FOA's medlemmer, mens læger og sygeplejersker stadig står udenfor.
17. april
Konflikten udskydes for anden gang
Forligsmand Mette Christensen udsætter konflikten med to uger mere.
Dermed kan en evt. strejke først bryde ud den 6. maj og en evt. lockout først den 12. maj.
11. april 2018
Forhandlingerne i Forligsinstitutionen genoptages
På dagen, hvor forhandlingerne i Forligsinstitutionen med mægler Mette Christensen genoptages, efter en varslet konflikt blev udskudt, skændes parterne højlydt.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Kristian Wendelboe, er hele den danske model - med mulighed for en strejke og en lockout - i fare, hvis parterne ikke når til enighed. Den udmelding gør formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, rasende.
28. marts 2018
Forligsmand udskyder konflikt
Forligsmanden Mette Christensen, der af Forligsinstitutionen er udpeget til at mægle i konflikten, beslutter at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked.
Det betyder, at den varslede strejke og lockout kan træde i kraft den 22. april og 28. april, hvis parterne ikke når til enighed.
Hvis Forligsinstitutionen melder, at det er umuligt at opnå et resultat, kan konflikten starte fem dage senere. Og så vil strejke og lockout begynde samtidig.
Forligsmanden kan også for sidste gang vælge at udskyde konflikten yderligere i 14 dage.
7. marts 2018
Varsling af lockout
Staten, regioner og kommunerne varsler hver for sig lockout i staten startende den 10. april.
Ved lockout bliver lønmodtagere af deres arbejdsgivere udelukket for at kunne komme på arbejde.
2. marts 2018
Varsling af strejke
Lønmodtagerne varsler strejke den 4. april 2018, efter parterne den 1. marts var til møde i Forligsinstitutionen.
Den 28. februar 2018 klokken 23.59
Forligsmand skal mægle
Klokken 23.59 løber tiden ud for forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte.
Derfor overgår forhandlingerne ved midnat mellem den 28. og 29. februar til Forligsinstitutionen og forligsmand Mette Christensen, der skal forsøge at mægle mellem de stridende parter.
15. december 2017
Krav sendt til minister
Lønmodtagerorganisationerne fremsender deres overenskomstkrav til Moderniseringstyrelsen – og de statslige arbejdsgivere kvitterer med deres modkrav.
Samtidig sætter fagforeningerne forhandlingerne på standby for de 180.000 ansatte i staten, indtil der kommer skub i forhandlinger om lærernes arbejdstid.
12. december 2017
OK18 bliver skudt i gang
Der bliver udvekslet krav på kommunernes og regionernes område, og de offentlige overenskomstforhandlinger (OK18) er dermed skudt i gang.