Samfund

Folkeskolen bugner med teknologi, men har det taget overhånd?

Folkeskolen bliver i stigende grad digital, men begejstringen har måske overhalet det faglige udbytte. Vi mangler viden om det, mener forsker.

Fem computere er linet op på Nordagerskolens bibliotek, da 5.b kommende tøffende ind i strømpesokker. På skærmene ses logoet fra spillet Minecraft - et populært computerspil, hvor man kan konstruere en virtuel verden i firkanter.

Til hver computer er koblet skolens nyeste undervisningsredskab; virtual reality-briller.

Klassen er inddelt i fem grupper, som får et sæt VR-briller hver, og de næste 45 minutter går løs med en form for matematikundervisning, der er ukendt for de fleste.

Matematik i en virtuel verden

Skolens it-vejleder, Christian Svenstrup, har til dagens matematiktime bygget et koordinatsystem i den virtuelle Minecraft-verden, og med virtual reality-brillerne på kan eleverne træde ind i spillet. Deres opgave er at finde nedgravede kister på udvalgte koordinater. For hver kiste, de finder, får de et point.

- Virtual reality gør noget ved folk. Når de har brillerne på, tager man nogle flere sanser i brug, end hvis man bare arbejder almindeligt med computer, forklarer it-vejlederen.

5. B i fuldgang med at udforske matematikken gennem Minecraft og virtual reality-briller.

Den form for undervisning bruges mere og mere på Nordagerskolen i Ringe på Midtfyn. Ud over VR-brillerne er der også investeret i blandt andet en lasercutter, en 3D-printer og små Lego-robotter.

- Vi har prøvet at anskaffe nogle forskellige teknologier, fordi vi gerne vil have, at eleverne arbejder på et højere taksonomisk niveau; altså hvor de er med til at skabe og formidle. Det er ideen med at få teknologierne ind i undervisningen. Og så for at få nogle flere muligheder og udvide værktøjskassen, forklarer it-vejlederen Christian Svenstrup

Og det glæder eleverne:

- Det er mere interessant og en anden måde at lave matematik på. Alle har jo prøvet at sidde og kigge i en bog og regne stykker, men det her er lidt noget andet. Her skal du virkelig prøve dig frem, og man kan også være lidt mere kreativ, siger eleven Kristian Clausen.

Nordagerskolen har investeret meget i teknologi som blandt andet en lasercutter og en 3D-printer.

Folkeskolen er blevet digital

Ifølge Danmarks It- og Medievejlederforening er Nordagerskolen en af de skoler, der eksperimenterer mest med teknologien. Men de er langt fra de eneste, der inviterer den ind i undervisningen.

En ny undersøgelse fra Danmarks største producent af digitale læremidler, Clio Online, viser, at mere end hver tredje af knapt 5.000 adspurgte lærere bruger flere digitale end analoge læremidler. Kun hver fjerde bruger primært de analoge.

Og det billede overrasker ikke professor i teknologi og læring Cathrine Hasse fra Institut fra Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet:

- Der er kommet rigtig mange nye digitale teknologier ude i skolerne, og langt hen ad vejen ser vi også, at lærerne har taget dem til sig. De bruger faktisk de her teknologier, og man køber stort ind. Det har man gjort med forskellige teknologier. Den ene teknologi har afløst den anden. Så i dag er der rigtig meget isenkram ude på skolerne, siger hun.

Computerspil eller undervisning?

Få minutter inde i matematikundervisningen på biblioteket er støjniveauet røget i vejret. Kampe om at få point og om at få lov til at være den, der har brillerne på, fylder i grupperne.

- Han ved ikke, hvordan man går, udbryder en elev frustreret få minutter efter hendes klassekammerat har fået de store sorte virtual reality-briller på.

Klassekammeraterne kan følge med i den virtuelle færden på computerskærmen.

Et andet gruppemedlem hjælper ham med at orientere sig og bruge joystikkene. Men han fumler lidt, og frustrationen og de manglende point breder sig blandt klassekammeraterne bag computerskærmen.

Det er svært at genkende matematikken de første minutter af øvelsen, og det hele ligner mest en leg. Men så udbryder en af eleverne pludselig:

- Gå tilbage til koordinatsystemet og find x-aksen.

Farligt at tage det tunge ud

Og det er lige præcis det legende element, Christian Svenstrup gerne vil have med i undervisningen.

- Man lærer rigtig meget ved at lege, fordi leg som regel er drevet af motivation. Ellers er det jo ikke leg, hvis man ikke har lyst til det, siger han.

Man kan jo sige, det er spændende, man har gjort folkeskolen til et stort eksperiment på den her måde, men så skal der også læres noget af det

Cathrine Hasse, forsker i teknologi og læring, DPU

- Virtual reality kan give et ekstra lag. Man oplever det mere virkeligt. Og når der er flere sanser, der spiller ind i en læringssituation, så fæstner læringen sig også bedre.

Professor i teknologi og læring ved DPU Cathrine Hasse mener dog, at man skal passe meget på med at tage det tunge ud af undervisningen, fordi der er nogle ting, man bare skal lære og ikke kan lege sig til.

Og Clio Onlines undersøgelse blandt 5000 lærere viser da også, at kun 10 procent af lærerne oplever, at eleverne bedre når de faglige mål ved at bruge digitale læremidler.

- Det kan være lidt besværligt for lærerne i dag at finde ud af, hvorfor skal man vælge den ene teknologi frem for den anden. Hvad giver det bedste resultat i forhold til elevernes læring, som jo i sidste ende er det, der skal være i fokus, siger Cathrine Hasse.

Både digitalt og analogt

I den sidste del af lektionen på den nordfynske skole fylder elevernes fascination af det virtuelle univers og diskussioner om, hvis tur det er til at prøve, mindre. De arbejder nu mere koncentreret om matematikopgaverne.

Lærerne har travlt med at dele point ud til eleverne i 5. B.

Eleverne vil meget gerne vinde, og jubelbrøl fylder lokalet med jævne mellemrum, når en opgave er løst. De, der ikke er aktiveret af virtual reality-brillerne eller computerskærmen, tegner i stedet figurer på papir eller bygger dem med små terninger – det giver nemlig også point.

Den mere klassiske måde at lære om rumfang indgår altså også i undervisningen.

Og Christian Svenstrup mener heller ikke, at teknologien skal bruges til hvad som helst. Det tilbyder blot nogle ekstra værktøjer og muligheder.

- Der er jo også det eksperimenterende med, at man prøver nogle ting af. Man prøver med nogle regler, så finder man ud af, at man skal ændre de her regler, siger Christian Svenstrup.

Mangler viden

Problemet er bare, at der ikke bliver samlet ordentligt op på eksperimenterne og de forskellige former for teknologier, så man kan få noget viden om, hvad der virker, mener Cathrine Hasse.

- Vi har set rigtig mange steder, at man har indført ny teknologi, som så har været forladt til fordel for en anden type teknologi, uden at der har været den store refleksion over, hvorfor det skift skete, siger forskeren.

- Man kan jo sige, det er spændende, og man har gjort folkeskolen til et stort eksperiment på den her måde, men så skal der også læres noget af det, fortsætter hun.

Også i USA raser debatten i øjeblikket, og i Silicon Valley, der huser teknologigiganter som Google, Facebook, Apple og Yahoo, er ansatte ved selv samme virksomheder sågar begyndt at sende deres elever skoler, hvor computere og anden teknologi er bandlyst.

Men spørger man børnene på Nordagerskolen, er de meget begejstrede for, at teknologien inviteres ind i matematikundervisningen.

- Det var virkelig sådan "Wauw". At man kan bruge sådan et simpelt spil som Minecraft til at lave matematik med, synes jeg er sejt. Det var helt sikkert noget andet, end hvad jeg nogensinde har prøvet i matematik før, siger eleven Kristian Clausen.