Eksperter fælder dommen: Sådan gik det med lønmodtagernes tre ultimative krav

Overenskomsterne er faldet på plads for alle landets offentligt ansatte, men kan de være tilfredse med resultatet? Eksperter giver svaret.

Efter maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen blev der lørdag aften landet en overenskomstaftale på det statslige område.

Dermed kan landets 745.000 offentligt ansatte se frem til nye arbejdsforhold på en række områder.

Særligt tre punkter var altafgørende for arbejdstagerne:

  • En lønstigning på 9,1 procent.
  • En aftale om lærernes arbejdstid.
  • Ret til betalt spisepause.

Netop disse tre punkter fik lønmodtagerne til at indgå en musketered og sværge hinanden sammenhold og troskab i overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne.

Erhvervskommentator Ole Krohn fra TV 2 har gennem hele forløbet fulgt forhandlingerne tæt. Sammen med Henny Christensen, der er redaktør på Avisen.dk, vurderer de her det endelige resultat af overenskomstforhandlingerne - set fra lønmodtagernes side:

Afstemning

Løn

  • Krav fra lønmodtagere: 9,1 procent i lønstigning over tre år.
  • Resultat: Lønstigning på 8,1 procent over tre år.

- På løndelen må det siges at være en sejr for lønmodtagerne. 8,1 procent i lønstigning over en treårig periode er pænt efter en række magre år, siger Ole Krohn om resultatet af lønforhandlingerne og tilføjer:

- Man er mødtes cirka på halvvejen, men arbejdsgiverne har givet sig rigtig meget på dette punkt, da arbejdsgivere som udgangspunkt tilbød 6,9 procent i lønstigning, mener Ole Krohn.

Han pointerer dog, at de offentligt ansatte på lønnen ikke helt kan følge med udviklingen på det private område, hvor der er udsigt til en marginalt større lønstigning på 8,6 procent.

De 8,1 procent i lønstigning over tre år svarer til en fremgang i reallønnen på cirka 1,5 procent hen over perioden, når man tager højde for den forventede inflation, mener erhvervskommentatoren.

- Det er fint, for så kan man købe flere varer i morgen, end man kunne i dag, siger Ole Krohn.

Ole Krohn: - Det er en pæn lønfremgang for lønmodtagerne Video: Hans-Henrik Busk Stie

Han påpeger, at lavtlønnede grupper kan se frem til en ekstra gulerod på lønfronten.

- Der er forhandlet en særlig pulje penge til de lavtlønnede, så lønnen kommer til at stige hurtigere for eksempelvis sosu-assistenter og sygeplejersker. De konkrete beløb kender vi ikke, men disse faggrupper vil over en kortere periode få optrappet lønnen, siger Ole Krohn og tilføjer:

- De offentlige lønmodtagere er desuden sikret en reguleringsmekanisme, så de vil blive dækket ind med 80 procent, hvis lønudviklingen i den private sektor spurter foran, forklarer han.

Lærernes arbejdstid

  • Krav fra lønmodtagere: En arbejdtidsaftale for lærerne skulle skrives ind overenskomsten.
  • Resultat: Den blev ikke skrevet ind i overenskomsten, men der er nedsat en kommission, der skal arbejde videre med emnet.

Lærerne ønskede at få en bedre ordning med hensyn til deres arbejdstid, der senest blev reguleret i foråret 2013. Her var det et politisk indgreb, der afsluttede lærerkonflikten og gjorde, at skolelederne siden har haft ret til at tilrettelægge lærernes arbejdstid.

- Lærerne ville gerne have, at deres arbejdstid blev opgjort en gang i kvartalet fremfor én gang om året. Dermed kunne lærerne opnå øget overtidsbetaling og afspadsering, hvis arbejdstiden blev gjort op tiere, fortæller Henny Christensen.

Men lærernes arbejdstid blev altså ikke skrevet ind i overenskomstaftalen. I stedet er der nedsat en kommission på det kommunale område med stærke suveræne beføjelser, der skal skabe et grundlag for forhandlingerne om en ny aftale om arbejdstid, også for underviserne i staten.

- Det her er en sejr for arbejdsgiverne, siger Ole Krohn.

- Anders Bondo indså på et tidspunkt, at han var ude på en umulig mission i forhold til at ændre lærernes arbejdstid. Derfor anlagde han i slutfasen af forhandlingerne en ny strategi, som kunne få lærerene tilbage på samarbejdsporet med arbejdsgiverne. Ellers ville man styre mod en ny konflikt, hvilket var udsigtsløst, mener Ole Krohn.

Ifølge Henny Christensen var det et uventet resultat, fordi det netop var forhandling af lærernes arbejdstid, der var det stærkeste argument for, at fagbevægelsen indgik en musketered med hinanden.

- Der skulle findes en løsning på lærerens arbejdstid, men det skete altså ikke, siger Henny Christensen og fortsætter:

- Anders Bondo stod med ryggen mod muren, og tiden var ved at løbe ud. Derfor valgte han at gå en helt anden vej sammen med Michael Ziegler.

Henny Christensen påpeger, at meget nu afhænger af Anders Bondo. For han har en stor opgave i, at gå ud til tillidsfolkene på skolerne og overbevise dem om, at det her er en den bedste aftale, der kunne landes.

- Skolelærerne skal stemme ja, selvom de ikke har fået det, som de ønskede, forklarer hun.

Arbejdsgiverbetalt spisepause

  • Krav fra lønmodtagere: Den arbejdsgiverbetalte spisepause skulle skrives ind i overenskomstaftalen.
  • Resultat: Spisepausen blev indskrevet, men det har kostet for lønmodtagerne.

Med hensyn til den arbejdsgiverbetalte spisepause, faldt udfaldet forskelligt ud for de forskellige faggrupper.

Akademikerne opnåede at få skrevet den ind i deres overenskomst, mens LO- og FTF-faggrupperne fik oprettet en hensigtserklæring om, at den betalte spisepause fra arbejdsgivernes side ikke bliver afskaffet.

- Hvis arbejdsgiverne alligevel kryber udenom, så kan man fra LO og FTF's side anlægge en faglig voldgift. LO- og FTF -faggrupperne har valgt at stole på arbejdsgiverne, siger Henny Christensen.

For akademikerne har der været en pris for at få nedfældet aftalen om den arbejdsgiverbetalte spisepause på skrift.

- En del af lønmodtagerne fik deres vilje, men de måtte betale for det, siger Ole Krohn.

Han erfarer, at det på regionernes område har kostet 0,35 procent af lønsummen.

- Det er en sejr for lønmodtagerne, at de får sikkerhed for, at arbejdsgiverne ikke kan løbe fra deres aftale med hensyn til spisepausen. Men samtidig kommer det til at koste lønmodtagerne at få skrevet dette ind i overenskomstaftalen. Det er en lille betaling, men samtidig er det en sejr for arbejdsgiverne, så på dette område står den uafgjort mellem parterne, mener Ole Krohn.