Konflikt er stadig ikke helt udelukket - sådan er det videre forløb
Først nu skal aftalerne stemmes igennem blandt de enkelte fagforbund - og det kan komme til at volde problemer.
Den diplomatiske proces er langt fra slut, selvom der med lørdag aftens aftale på det statslige område er indgået aftaler for alle alle offentligt ansatte.
For selvom alles øjne har været rettet mod Forligsinstitutionen i København, så er det i sidste ende fagforeningsmedlemmerne overalt i Danmark, der skal stemme 'ja' til aftalen, før den kan træde i kraft.
Risikoen for konflikt er altså endnu ikke fuldstændig afblæst på trods af smil og håndtryk blandt forhandlerne. Særligt lærerne udtrykker stor utilfredshed med deres nye arbejdtidsaftale.
Hvert forbund for sig selv
Forligsmand Mette Christensen har valgt den type afstemning, hvor hvert enkelt forbund stemmer for sig selv. I de fleste fagforbund sendes aftalen til urafstemning blandt medlemmerne, men i nogle godkendes eller forkastes den af for eksempel et repræsentantskab.
Det betyder, at enkelte faggrupper, som eventuelt ikke er tilfredse med det, de læser, kan stemme overenskomsten ned.
Det er så kun den gruppe, der takker nej, der stadig kan risikere at ende i strejke og lockout, forklarer Henny Christensen, redaktør på Avisen.dk.
- Lægerne stemmer for sig, pædagogerne stemmer for sig og sosu’erne stemmer for sig, og så gør man regnebrættet op til sidst og ser, hvem der har sagt ja eller nej til overenskomstaftalen, siger hun.
Hvis parterne stadig ikke kan blive enige, vil forligsmanden formulere et mæglingsforslag, som Folketinget kan vælge at ophøje til lov ved et regeringsindgreb.
Lærerne stiller sig kritisk
Gennem hele forhandlingsforløbet har en ændring af lærernes arbejdstid været et centralt krav hos lønmodtagernes forhandlere.
Forliget på det kommunale område indeholder dog ikke en aftale om lærernes arbejdstid. I stedet er parterne blevet enige om et nyt forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode frem mod år 2021. I den tid skal en undersøgelseskommission kulegrave forholdene omkring lærernes arbejdstid.
- Jeg ville frygteligt gerne lande den aftale, men jeg kan bare konstatere, at her få dage før deadline, at det ikke er muligt og i stedet for at kaste os ud i en ny udsigtsløs konflikt har jeg valgt et andet spor. Jeg tror på det og vil tage rundt i landet og holde møder med samtlige tillidsrepræsentanter og forklare, hvad der ligger i den her aftale og sige, at jeg faktisk tror, at der er perspektiver i det, lød det fra forhandler og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen efter parterne proklamerede aftalen.
Siden har flere lærere udtrykt deres utilfredshed offentligt.
- Jeg er utilfreds med, at der nu for tredje overenskomst i træk ikke bliver leveret og forbedret arbejdforhold for lærerne, siger lærer Søs Irini Armyrantis, som har tænkt sig at stemme nej, til TV 2.
- Lærerne kommer til at lægge sig med stress på stribe, siger hun.
- Jeg er vred, skuffet og også ked af det på hele folkeskolens vegne. Jeg må da indrømme, at jeg selv virkelig skal overveje min fremtid lige nu – om jeg kan fortsætte som lærer i den danske folkeskole under de her vilkår. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan, lyder det ligeledes fra lærerkollegaen Christine Falmer-Nielsen.
Kan blive et nej fra lærerne
Ifølge TV 2's erhvervskommentator Ole Krohn var det Anders Bondo Christensen selv, der ønskede en afstemning forbund for forbund, der altså sandsynliggør, at lærerne ender ud i en ny konflikt.
- Han skal have et flertal fra egne medlemmer for at undgå konflikt. Det er en høj risiko for lærerne, så han spiller højt spil, men han tager medlemmernes stemme i sit forbund alvorligt, siger han.
Ole Krohn mener ikke, at Anders Bondo Christensen skal føle sig for sikker.
- Resultat er ikke givet på forhånd. Derfor starter Anders Bondo nu en omfattende kampagne, hvor han allerede fra på onsdag tager på turne hos tillidsrepræsentanter over hele Danmark for at overbevise dem om en undersøgelseskommissions lyksaligheder, siger han.
Anders Bondo Christensen selv tror dog på, at hans charmeoffensiv gennem landet vil bære frugt.
Han frygter dog ikke, at lærerne vil stemme nej til forliget.
- Der vil helt sikkert være nogen, fordi de er frustrerede over, det ikke lykkedes os at få den her aftale. Men jeg tror også, at der er rigtigt mange lærere, der vil forstå, at det er vigtigere at få en god aftale, end jeg i dag havde skrevet under på noget, der ikke giver mening ude på skolerne, sagde han.
Det er endnu ikke oplyst, hvornår deadline er for at afgive stemmerne, men det er formentlig en til to uger.
Arbejdsgivere skal også have opbakning
På statens område er alle organisationerne under Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) kædet sammen, så det enten er et samlet nej eller ja på statens område.
Men også blandt arbejdsgiverne skal der findes opbakning til aftalen i deres bagland.
I staten er det topforhandleren, innovationsminister Sophie Løhde (V), selv, der har mandat til at forhandle og underskrive en aftale på statens vegne.
I kommunerne skal et forhandlingsresultat endeligt godkendes hos Kommunernes Lønningsnævn, mens det i Regionerne er det Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der skal give den endelige godkendelse.