Overenskomst 2018

Lærere utilfredse med aftale: - Jeg er vred, skuffet og ked af det

Nye arbejdstidsregler for lærerne har hele vejen været ét af lønmodtagernes overenskomstkrav. Fredag måtte forhandlerne give op.

Efter et næsten fem måneder langt forløb og flere uger med maratonmøder landede der fredag en overenskomstaftale på det kommunale område.

De kommunalt ansatte får en ny lønramme på 8,1 på procent over de næste tre år, men der faldt ikke en aftale for lærernes arbejdstid på plads.

Lærerne har gennem forhandlingerne stillet krav om, at deres arbejdstid ikke længere skulle opgøres på årlig basis, men derimod hvert kvartal, da det ifølge lærerne selv ville give større arbejdskvalitet.

Derudover har de også ønsket selv at kunne forhandle deres arbejdstid, der siden lærerkonflikten i 2013 har været bestemt ved lov.

Skuffelse foran Forligsinstitutionen

- Det startede egentlig med en lettelse herinde, da vi fik en aftale. Men nu hvor der er kommet lidt ud om indholdet, og vi har ikke fået den arbejdstidsaftale, som vi havde håbet på - det er en skuffelse, siger Per Arnoldi.

Han er én af mange lærere, der brugte Store Bededag på at demonstrere foran Forligsinstitutionen, og som havde håbet på noget mere.

- Jeg er vred, skuffet og også ked af det på hele folkeskolens vegne. Jeg må da indrømme, at jeg selv virkelig skal overveje min fremtid lige nu – om jeg kan fortsætte som lærer i den danske folkeskole under de her vilkår. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan, lød reaktionen hos lærerkollegaen Christine Falmer-Nielsen.

Anders Bondo håber på et ’ja’

Chefforhandleren for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen, forstår lærernes frustration:

- Jeg havde selvfølgelig håbet på et andet resultat. Men jeg må se i øjnene, at vi var kommer dertil, hvor alternativet til det, vi har lavet nu, var, at vi var endt i en ny konflikt. Formentlig med et nyt lovindgreb og med en årelang konflikt med KL, siger han.

Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening, skal nu i gang med en kampagne for at overbevise sine medlemmer om, at de skal stemme ja til den nye overenskomstaftale. Han forventer, at der vil være nogle, der stemmer nej:

- Der vil helt sikkert være nogen, fordi de er frustrerede over, det ikke lykkedes os at få den her aftale. Men jeg tror også, at der er rigtigt mange lærere, der vil forstå, at det er vigtigere at få en god aftale, end at jeg i dag havde skrevet under på noget, der ikke giver mening ude på skolerne, siger han.

Lærer stemmer ’nej’

Lærer Pernille Asbøll Kepler har dog tænkt sig at stemme nej til overenskomstaftalen, netop fordi nye arbejdstidsregler ikke er en del af aftalen.

- Det var en af de knaster, som skulle med. Jeg kan ikke være bekendt at blåstemple en aftale, som ikke giver eleverne den undervisning, de har krav på. De elever, jeg har nu, kan ikke vente tre år, siger hun med henvisning til den undersøgelseskommission, som er en del af overenskomstaftalen, og som frem mod år 2021 skal afdække, hvordan man kan forbedre lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen.

Forståelse hos de lærerstuderende

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Marie Jørgensen, mener heller ikke, det er tilfredsstillende, at der ikke er en aftale om lærernes arbejdstid med i forliget i kommunerne.

- Det er selvfølgelig hamrende ærgerligt. Men efter de her fem måneders forhandlinger var der ikke rigtigt noget, der tydede på, at vi ville nå frem til et resultat, så selvom jeg er ærgerlig, er jeg samtidig også sikker på, at det, vi er nået frem til, er en bedre sikring af lærernes arbejdstid, end en konflikt ville være, siger hun.

Før aftalen kan blive sendt til afstemning, skal der først laves en forligsaftale på det statslige område også.

Jenny Marie Jørgensen, formand for Lærerstuderendes Landskreds, kommenterer forliget på det kommunale område.