Overenskomst 2018

Ole Krohn: Disse syv punkter er de sidste, der står i vejen for en aftale

Tre hovedemner, syv underpunkter. Det er, hvad de stridende parter skal enes om, før forligsmanden kan præsentere et forlig.

Først siger de, det ser sort ud. Så siger de, at de nærmer sig hinanden, blot for en maratonforhandling senere igen at sige, at et forlig har dystre udsigter.

Meldingerne har været mange og modsatrettede foran den tunge trædør ved Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, men ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn er der reelt kun syv punkter, der skal løses, før forligsmand Mette Christensen kan fremlægge et mæglingsforslag.

Og det burde være muligt at nå inden deadline i begyndelsen af næste uge, lyder vurderingen.

- Køreplanen er klar. Der er tre hovedemner, der skal afklares, men de virker realistiske at nå inden tirsdag nat, siger Ole Krohn.

Der er tale om, at lærerne skal lande deres aftale, og det vil ifølge Ole Krohn være det første, forligsmanden giver sig i kast med at løse, når forhandlingerne genoptages torsdag eftermiddag.

Dernæst skal FTF-organisationerne, herunder sygeplejerskerne og akademikerne, finde ud af, om de står fast på, at frokostpausen skal skrives ind i overenskomsten, eller om de kan leve med det tillægsbilag, som LO-organisationerne med Dennis Kristensen i spidsen forhandlede hjem tidligere på ugen.

Afslutningsvis, og det er ifølge Ole Krohn det mindste bump på vejen, skal parterne blive enige om at overføre lønrammen på 8,1 procent fra den regionale delaftale til både det statslige og kommunale område.

Men opskriften begynder hos lærerne:

- Min forventning er, at lærerne nu vil forhandle de næste mange timer om en overenskomst. De vil få den, men de vil ikke få alle deres krav opfyldt, siger Ole Krohn.

De fem knaster hos lærerne

Her er, hvad finanskommentatoren forventer, lærerne vil få:

  1. Lærerne forbliver på en årsnorm og får ikke den kvartalsnorm, som lærerformand Anders Bondo Christensen har arbejdet for.
  2. I stedet får lærerne en halvårlig evaluering, hvor de kan gå til deres skoleleder og gennemgå de mange vagter, den pågældende lærer har haft med henblik på at afspadsere eller få overarbejdsbetaling.
  3. Lærerne vil få tilsagn om en forsøgsordning ude i kommunerne, hvor man vil afprøve andre måder at opgøre normen på.
  4. Derudover er der enighed blandt arbejdsgiverne og lønmodtagerne om, at der er brug for et udviklingsprojekt for den danske folkeskole. Folkeskolen er nedslidt, ikke mindst imagemæssigt, og det betyder, at der mangler skolelærere. Det skal genoprettes, lyder det fra Ole Krohn.
  5. Afslutningsvis vil lærerne få et bedre såkaldt varslingssystem. Som det er i dag, klager lærerne meget over, at de ikke ved, hvornår de skal gå hjem om eftermiddagen. Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om, at der skal varsles bedre og altså være en bedre planlægning, så skolelærerne ikke møder op på skolen og ikke ved, hvornår de kan gå hjem.

At LO-forbundene indgik et delforlig på det regionale område har sat Anders Bondo under pres for at lande en aftale, vurderer Ole Krohn.

De to mulige løsninger på spisepausen

Så er der problematikken omkring den betalte frokostpause, som Ole Krohn vurderer bliver løst på en af de to følgende måder:

  1. Enten får FTF-organisationerne lov til at lave tilføjelser til LO-forbundenes nye aftale med regionerne. Tilføjelser, som yderligere præciserer, at spisepausen er sikret, og som ikke koster lønmodtagerne noget. Det bliver med stor sandsynlighed resultatet.
  2. Eller også går FTF-organisationerne med til at betale for spisepausen. Ifølge Ole Krohns oplysninger ligger betalingskravet fra arbejdsgiverne mellem 0,2 og 0,4 procent af lønsummen.

- Hvis de to områder falder på plads, er forligsmanden næsten home safe, for den lønramme på 8,1 procent, der er aftalt med regionerne, bliver højst sandsynligt også resultatet på stats- og kommuneområdet, siger Ole Krohn.

Efter delaftalen på det regionale område landede natten til onsdag, talte TV 2 med arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som vurderede, at der var tre konkrete udfald på de lange forhandlinger.

Et af scenarierne var stadig en storkonflikt.

Ti områder hvor konflikten rammer:

Børne-pasning

Børne-pasning

Der er varslet både strejke og lockout på børnepasningsområdet. Både vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger bliver massivt ramt.

I første omgang havde pædagogernes fagforening udtaget cirka 5000 pædagoger til strejke.

Ifølge Kommunernes Landsforenings chefforhandler Michael Ziegler vil lockout'en ramme området 100 procent, det vil sige at alle institutioner bliver ramt.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Folkeskolen

Folkeskolen

Folkeskolen bliver massivt ramt, både af strejker og lockout.

Ifølge Kommunernes Landsforening bliver området ramt '100 procent' - det vil sige, at alle folkeskoler vil blive ramt.

Lærerne har været centrale i årets overenskomstforhandlinger, idet spørgsmålet om lærernes arbejdstid har været en del af den såkaldte 'musketer-ed', om en fælles front hos lønmodtagerne.

 

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Sygehuse

Sygehuse

Konflikten rammer massivt på landets sygehuse, hvor både læger, sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere er omfattet.

Parterne har dog undtaget en række livsvigtige områder. Psykiatiske patienter og kræftpatienter er undtaget, ligesom der opretholdes et forsvarligt akutberedskab.

 

Foto: Scanpix

Togdriften

Togdriften

Togdriften på alle offentligt drevne jernbanelinjer kan blive påvirket, blandt andet fordi personale hos Banedanmark er omfattet om konflikten.

Foto: Arkivfoto, TV Øst

Fly-trafikken

Fly-trafikken

Flytrafikken risikerer at blive lammet, fordi centrale personer ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er omfattet af konflikten - og det samme er flyveledere ved NaviAir.

Foto: Scanpix / Scanpix

Eksamen

Eksamen

Både eksamen og afgangsprøver bliver ramt.

Folkeskolen bliver stort set lammet af lockout, og både universiteter og statsgymnasier kan blive omfattet af en konflikt på det statslige område.

 

Foto: Scanpix / Scanpix

Bryllupper og begravelser

Bryllupper og begravelser

Alle kirkelige handlinger, ikke bare bryllupper og begravelser, men også barnedåbe og konfirmationer kan blive ramt af konflikten.

En del præster og en meget stor del af kirkernes øvrige personale vil blive ramt af først strejke og siden lockout.

Begravelser og bisættelser er en særlig udfordring, idet opbevaring og kremering af døde også bliver ramt.

Foto: Pixabay / Pixabay

Svine-eksport

Svine-eksport

Den milliardstore danske eksport af svinekød kan blive ramt af konflikten. Ikke fordi de private slagterier selv bliver ramt, men fordi dyrlægerne fra fødevarestyrelsens kødkontrol er udtaget til strejke.

Foto: Camilla Rønde / Scanpix Denmark

Dom-stolene

Dom-stolene

Dele af  retsvæsenet bliver ramt af konflikten. Det gælder nogle byretter og fogedretter.

Foto: Morten Dueholm / Scanpix Denmark

Politiet

Politiet

De fleste politifolk er tjenestemænd og kan ikke strejke eller blive ramt af lockout. Så det almindelige politiberedskab opretholdes under en konflikt.

Politiets kontorpersonale og øvrige overenskomstansatte personale kan imidlertid blive omfattet. Det vil gå ud over for eksempel politiets fotovogne, køreprøver og betjeningen af politiets 114-telefon.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen klokken 15.