Overenskomst 2018

Nye forhandlinger efter delforlig - sådan ser planen ud for dagen

Der er splittelse i fagbevægelsen efter nattens delaftale. Og forhandlingerne er langt fra forbi.

Efter gennembruddet med den første delaftale i nat, fortsætter de højspændte overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen onsdag.

Her kan du se, hvordan køreplanen ser ud for det videre forløb.

Den indgåede delaftale omfatter cirka 40.000 ansatte i regionerne fra flere af fagforeninger fra hovedorganisationen LO, men der er endnu ikke landet aftaler på hverken det kommunale eller statslige område.

Forhandlerne på det kommunale område er de første, der skal til forhandling onsdag.

Forligsmand Mette Christensen har indkaldt dem til klokken 10, og klokken 13 er det planen, at forhandlerne på det statslige område skal i vælten.

Der er derimod ikke umiddelbart indkaldt til flere møder på det regionale område, hvor 80.000 medlemmer fortsat står uden aftale.

Særligt to områder volder problemer

Ifølge Flemming Vinther, som er chefforhandler for de statsansatte, er der i det store hele enighed om lønnen på hans område.

Til gengæld volder både en arbejdstidsaftale for lærerne og den betalte spisepause fortsat problemer.

Når lærernes arbejdstid – som ellers ligger på det kommunale område – er et emne for de statslige forhandlere, skyldes det den muskertered, som de faglige organisationer har indgået.

Overskriften for muskertereden er ”en løsning for alle”, og derfor er Flemming Vinther ærgerlig over, at store dele af LO-forbundene har indgået en aftale på det regionale område, uden der endnu er aftaler for de øvrige cirka 700.000 offentligt ansatte.

- Nogle har valgt at lave en delaftale, og det må de jo stå til regnskab for. Fællesskabet har jo nu sikret, at det ene punkt stort set er på plads. Der ligger nu en lønramme, der ser ganske fornuftig ud. Men de to andre elementer er ikke løst, siger Flemming Vinther til TV 2.

Splittelse i fagbevægelsen

På det regionale område mangler der fortsat aftaler for 80.000 ud af de 120.000 ansatte.

FTF-gruppen, undtagen Dansk Socialrådgiverforening, og Akademikerne har afvist at underskrive aftalen, da de ikke var tilfredse med indholdet. Det er særligt spørgsmålet om den betalte spisepause, der giver problemer.

FOA føler sig ”betrygget i”, at der også i fremtiden vil være en betalt spisepause, men hos nogle af de øvrige faglige organisationer er der fortsat tvivl om, hvorvidt de kan regne med den.

Dele af FTF-gruppen og Akademikernes forhandlere forlod Forligsinstitutionen tidligt natten til onsdag, mens LO-gruppen blev tilbage.

Grete Christensen, chefforhandler for de regionalt ansatte, udtrykte skuffelse over FOA-formand Dennis Kristensen, der repræsenterer et af de LO-forbund, der har valgt at gå med i delaftalen.

 - Jeg synes, at han tidligere har været meget klar om, at vi gik ind sammen og gik ud sammen. Han har talt meget ind i fællesskabet. Lige nu og her tyder det på, at det ikke betyder så meget, siger hun til TV 2.

FOA afviser brud på muskertered

FOA-formanden afviser dog, at LO-forbundenes aftale ikke skulle harmonere med den såkaldte musketered.

- De har jo forladt forhandlingerne og sagt, at når de ikke kunne komme igennem med deres krav, så ville de ikke være med videre. Vi har sagt, at vi fortsætter forhandlingerne, for det, som vi har aftalt nu, er i overensstemmelse med det, vi i fællesskab satte som dagsorden for overenskomstforhandlingerne, siger Dennis Kristensen.

TV 2s finanskommentator Ole Krohn siger, at det er den første alvorlige splittelse, vi ser under forhandlingerne.

- De (Akademikerne, red.) er helt klart på konfliktkurs. Man mener helt klart, at når de er gået tidligt i nat, er det fordi, de ønsker konflikten. Ellers rejser man sig ikke op og går væk fra et forhandlingsbord.

Ifølge FOA har de andre grupper på det regionale område mulighed for at tilslutte sig aftalen de kommende dage. 

Tre knaster i OK18

  1. Lønrammen

    De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

    Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

    Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, spillede ud med 6,7 procent. Siden er det dog kommet frem, at parterne har nærmet sig hinanden på lønnen, men at lønmodtagerne skulle have afvist et udspil på 8,0 procent.

  2. Lærernes arbejdstid

    Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af det politiske indgreb, der kom efter sammenbrudte forhandlinger og den store lockout i 2013.

    Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.

    I den nuværende aftale er lærernes arbejdstid reguleret via en årsnorm, hvor arbejdstiden gøres op én gang om året, og KL ønsker at holde fast i den model. Lærerne vil omvendt ned på en kvartalsnorm, hvor arbejdstiden gøres op hver tredje måned.

  3. Den betalte spisepause

    Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.

    Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.

    Det har skabt usikkerhed om spisepausen, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) flere gange har sagt, at staten ikke har planer om at afskaffe den.