Forsker: Konflikt er mest sandsynlig, men forhandlinger kan ende i tre scenarier
Det er efterhånden svært at se, der kommer en løsning på det statslige område, vurderer arbejdsmarkedsforsker.
To gange har forligsmand Mette Christensen udskudt forhandlingerne om overenskomst for de offentligt ansatte, og nu kan hun ikke udskyde dem mere.
Derfor skal der findes en løsning senest den 1. maj, hvis ikke det skal ende i en storkonflikt.
Men der er snart ikke mange mulige løsninger tilbage. Det vurderer Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
- Der er ikke så mange muligheder nu. Det kan snævres ind til tre, siger han til TV 2.
Tre scenarier
Henning Jørgensen mener ikke længere, at det er et sandsynligt scenarie, at der kommer en aftale, hvor parterne med forligsmandens hjælp finder hinanden i både stat, regioner og kommuner.
Det er især uenigheden på det statslige område, der står i vejen for en stor fælles aftale. Mandag aften blev de statslige forhandlerne sendt hjem fra Forligsinstitutionen uden resultat. Og uden optimisme.
- Vurderet ud fra, hvor parterne står nu, er der ikke er noget perspektiv i at fortsætte forhandlingerne, sagde chefforhandleren for de statsligt ansatte, Flemming Vinther, til TV 2.
Forhandlingerne kan ifølge Henning Jensen nu ende i følgende tre scenarier:
1. Delforlig
Den første mulighed er, at man får lavet et delforlig på det regionale område og muligvis et delvist forlig på det kommunale område, det vil sige uden lærerne.
- Der er stadig stor usikkerhed omkring lærernes arbejdstid. Der kunne det være, at det kommunale gik foran med et forlig, så der ikke bliver konflikt hele vejen rundt, siger Henning Jørgensen.
Det er et scenarie, der ikke ligger fjernt fra de tanker, kommunernes topforhandler på arbejdsgivernes side, Michael Ziegler, allerede har luftet.
- Der er ikke noget til hinder for, at vi laver vores egen aftale. Vi har gjort op med os selv - de tre offentlige arbejdsgivere - at det er så alvorlig en konflikt, at hvis vi kan begrænse skaden ved at indgå forlig på nogle områder, så skal vi selvfølgelig gøre det, sagde han til TV 2 før tirsdagens forhandlinger.
Omvendt, så har fagforeningerne forud for overenskomstforhandlingerne indgået en såkaldt musketered, hvor de har givet hånd på ikke at indgå aftaler på nogen områder, før der ligger en aftale på alle for dem alle.
2. Nye signaler på det statslige område
Der er stor uenighed på det statslige område. Og efter mandagens forhandlinger i Forligsinstitutionen finder Henning Jørgensen det usandsynligt, at der kommer en aftale.
- Der er den teoretiske mulighed, at der kommer et gennembrud for det statslige område, men det mener jeg ikke er sandsynligt, for det står totalt i stampe efter i går (mandag, red.), siger Henning Jensen.
Hvis der skal ske et gennembrud på det statslige område, så kræver det ifølge arbejdsmarkedsforskeren, at statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), ændrer signaler i forhold til hendes hidtidige krav.
- Det ville virkelig kræve en stor kovending, og jeg har svært ved at se det som en mulighed, siger Henning Jørgensen.
3. Storkonflikt
Den sidste mulighed er, at forhandlingerne ender med sammenbrud over hele linjen, og så kommer der en storkonflikt.
Det er det mest sandsynlige scenarie, vurderer Henning Jørgensen.
Det vil i givet fald være en historisk stor konflikt. Lønmodtagerne har udtaget omkring 100.000 offentligt ansatte til strejke, mens arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner har varslet lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte. En lockout af den størrelsesorden er ifølge Henning Jørgensen ikke set før.
Hvis forhandlingerne bryder sammen inden den 1. maj, så vil strejke og lockout træde i kraft på femtedagen. TV 2 har samlet de vigtigste datoer her.