Forhandlingerne om overenskomster trækker ud igen: Her er datoerne, du skal holde øje med
Ifølge forhandlingsparterne er situationen meget alvorlig. Her kan du blive klogere på, hvornår konflikten kan bryde ud.
I takt med, at forhandlingerne om nye overenskomster for 745.000 offentligt ansatte trækker ud, rykker datoerne for en mulig storkonflikt sig også.
TV 2 har samlet et overblik over de vigtigste tidspunkter, så du kan se, hvornår der kan opstå problemer med eksempelvis børnepasning, transport og skoler.
1. maj er sidste udkald
Forligsmand Mette Christensen har allerede udskudt forhandlingerne i Forligsinstitutionen to gange 14 dage.
Det betyder, at hun ifølge lovgivningen ikke kan strække det yderligere, og derfor er 1. maj den absolut sidste dag, der kan forhandles i Forligsinstitutionen.
Her kan strejke og lockout træde i kraft
Hvis forligsmanden den 1. maj erkender, at der ikke kan opnås enighed, kan der udbryde strejke den 6. maj og lockout den 12. maj.
Hvis forhandlingerne bryder sammen inden 1. maj, vil både strejke og lockout træde i kraft på femtedagen. Da dagen for sammenbrud tælles med, vil det sige, at konflikten eksempelvis kan bryde ud på lørdag, hvis forhandlingerne kuldsejler tirdsag.
Lønmodtagerorganisationerne har udtaget omkring 100.000 offentligt ansatte til strejke, mens arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner har varslet lockout af op mod 440.000 offentligt ansatte.
Bryder konflikten ud vil den være meget omfattende, og store dele af det danske samfund vil blive ramt.
De fleste tog vil formentlig holde stille, ligesom flytrafikken også kan blive påvirket. Svineeksporten kan blive udfordret, fordi dyrlægerne fra Fødevarestyrelsens kødkontrol er udtaget til strejke. Og så vil skoler og institutioner blive ramt i stor stil.
Hvad sker der i dag?
Mandag er der kun forhandlinger på det statslige område. De begynder klokken 14, og her handler det især om den betalte spisepause.
Mange offentligt ansatte har ikke skrevet den betalte spisepause ind i overenskomsterne, men de har alligevel haft den længe.
Konflikten opstod i efteråret, da Moderniseringsstyrelsen fastslog, at den ikke er en rettighed, men blot kutyme - noget, lønmodtagerne ser helt anderledes på.
- Når vi nu har haft en betalt spisepause i 100 år, så kan jeg ikke se, hvorfor vi skal til at betale for den, lød det søndag fra Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne.
Hvilken vej blæser vinden?
Mens der i weekenden kom positive signaler fra begge sider af forhandlingsbordet, lød innovationsminister Sophi Løhde (V), der forhandler på vegne af staten, noget mere pessimistisk, da hun natten til søndag forlod Forligsinstitutionen.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser meget svært ud. Det er en dybt alvorlig situation, vi står i, sagde Sophie Løhde.
Ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn tyder det på, at forhandlingerne endnu en gang er gået i stå.
- Sophie Løhde rydder fuldstændig bordet med de her kommentarer. Der var ingen optimisme at spore, intet glimt i øjet. Mit indtryk er, at vi er i en form for stor krise nu, siger Ole Krohn og tilføjer:
- Jeg har på intet tidspunkt set hende være så pessimistisk. Mit indtryk er, at vi befinder os i en stærkt kritisk situation.
FOA’s formand, Dennis Kristensen er heller ikke optimist.
- Lige nu tror jeg, det er på grænsen til at det hele standser – eller rettere sagt, at konflikten starter. Det ser ud til, at vi meget hurtigt kan komme i konflikt, siger Dennis Kristensen til TV 2.
Det er ikke meldt ud, hvad der konkret sker frem mod klokken 14, men hvis tiden bruges på at regne på forskellige modeller for det statslige område, kan det være klogt, at forligsmanden har sendt parterne hjem.
Det mener Mads Lebech, der er tidligere topforhandler for KL.
- Sommetider er ventetid godt. Men når man er så langt henne i et forløb, som det her, så er der så meget, der siver, og ikke kan holdes tæt. Jeg vil tro, at der er derfor, at hun har valgt at sende dem hjem, siger Mads Lebech til Ritzau.
Tre knaster i OK18
Lønrammen
De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, spillede ud med 6,7 procent. Siden er det dog kommet frem, at parterne har nærmet sig hinanden på lønnen.
- Der har været bevægelse, og der har været opereret med et tal på omkring otte procent. Altså en samlet økonomisk ramme på otte procent over tre år, forklarer Henny Christensen, nyhedsredaktør på Avisen.dk.
Dertil skal det altså falde på plads, hvordan de offentligt ansattes løn skal reguleres, og her er der lagt arm om flere forskellige modeller.
- Lønnen er dét, der betyder mest for de fleste, men vi hører nogen sige, at lønnen sådan set er det mindste af problemerne. Det er en klassisk konflikt, og man burde kunne mødes, siger Henny Christensen.
I både kommunerne og regionerne er blikket nu rettet mod innovationsminister Sophie Løhde (V), da forhandlingerne i staten ofte fungerer som en form for rettesnor.
- Det optimale scenarie for os havde været, at man var blevet enige i staten omkring lønnen, for det ville have gjort vores opgave på det spørgsmål til mere en oversættelsesopgave end en forhandlingsopgave, siger KL's chefforhandler, Michael Ziegler.
- Der er meget, der tyder på, at både det kommunale og regionale område er afhængige af en aftale på det statslige område, siger Grete Christensen, chefforhandler for de regionalt ansatte og formand for Dansk Sygeplejeråd.
Læs mere her: Spillet om de offentlige lønkroner
Lærernes arbejdstid
Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af det politiske indgreb, der kom efter sammenbrudte forhandlinger og den store lockout i 2013.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
- Lærernes arbejdstid er blokeringen på det kommunale område. Jeg håber, at kommunerne indser, at der skal de altså afgive noget, selv om det er dem inderligt imod, siger FOA-formand Dennis Kristensen, der er næstformand i Forhandlingsfællesskabet.
I den nuværende aftale er lærernes arbejdstid reguleret via en årsnorm, hvor arbejdstiden gøres op én gang om året, og Kommunernes Landsforening ønsker at holde fast i den model. Lærerne vil omvendt ned på en kvartalsnorm, hvor arbejdstiden gøres op hver tredje måned.
- Her i de afgørende timer kan vi forstå, at de diskuterer, om man kan finde en eller anden fleksibel norm, som ligger et sted midtimellem, og kan man det, så er det jo et columbusæg, fortæller Henny Christensen.
Når denne knast er blevet en af de store i forhandlingerne, skyldes det aftalen, hvor faglige organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om kravet fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.
- Lærernes arbejdstid er isoleret til lærerne, men der er en bredere bekymring for, om det også kan ske for andre grupper, at der pludselig bliver vendt op og ned på deres arbejdstider, og at deres arbejdstider skal reguleres via en årsnorm, som man synes er meget uhåndterbar set fra lønmodtagernes side, forklarer Henny Christensen.
Læs mere her: I 2013 endte det med lockout - nu skal lærernes overenskomst forhandles igen
Den betalte frokostpause
Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.
Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.
Det har skabt usikkerhed om spisepausen, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) flere gange har sagt, at staten ikke har planer om at afskaffe den.
- Det startede med at være en sag for akademikere i staten, men er blevet en fælles sag, som er vigtig i forhold til den her musketered, fordi kravet også bakkes op af dem, der faktisk har retten til den betalte spisepause i forvejen, siger Henny Christensen.
Hun kalder spisepausen for ’den giftige knast’, som vi ikke har hørt noget konkret om endnu.
- Det er svært at se, hvor kompromiset kan være. For selv et løfte fra arbejdsgiverne om, at de ikke rører ved spisepausen de næste to overenskomstperioder, så siger lønmodtagerne, at det ikke er nok, fordi der herved kommer en bagkant på, og hvad sker der så efter de seks år? Så mener de, at de faktisk står værre.
Læs mere her: Derfor får portøren betalt sin frokostpause, mens rørlæggeren ikke gør
