Overenskomst 2018

Seks spørgsmål går igen om forhandlingerne i Forligsen - her er svarene

Kan en af parterne stoppe forhandlingerne og bliver flytrafikken lammet? Det er et par af de oftest stillede spørgsmål.

Med paroler som "nok er nok" og bannere med krav om mere i løn, har et fakkeltog med offentligt ansatte styret fra Nørrebro ind mod den nok mest omtalte bygning den seneste tid; Forligsinstitutionen. 

Ude foran den efterhånden berømte bygning tager flere af chefforhandlerne imod hyldest fra de forventningsfulde fremmødte, der håber på mere i løn, betalt spisepause og bedre arbejdstid.

Indtil videre ved vi kun, at chefforhandlerne har fundet madrasserne frem, for det kan blive en lang nat. Det er i hvert fald vurderingen fra TV 2s finanskommentator Ole Krohn, der aftenen igennem dækker overenskomstforhandlingerne for TV 2 - både her på hjemmesiden og TV 2 News. 

- Vi skal ud på natten eller helt frem til i morgen tidlig, hvis vi skal have et forlig. Hvis det i stedet ender med et sammenbrud, kan det komme tidligere, siger Ole Krohn. 

Mens der forhandles, vil vi her i artiklen gennemgå nogle af de mest stillede spørgsmål i vores liveblog med vores eksperter. 

De mange spørgsmål

Vi er glade for hvert et spørgsmål, vi modtager her på redaktionen om overenskomstforhandlingerne. Her repeteres et par af de oftest stillede.

Hvor sandsynligt er det, at regeringen vil gribe ind med en lov?

- Strejkevarslet er ikke så voldsomt fra arbejdstagernes side, men det vil en lockout fra arbejdsgivernes side være. Og hvis lockouten kommer, vil det danske samfund gå i dvale. Folk vil ikke kunne komme på arbejde, da den offentlige transport vil gå i stå. Folk vil ikke kunne få passet deres børn, når pædagoger og lærere vil skulle tage hjem. Det vil være dyrt for samfundet, at lade en konflikt løbe særligt længe, og derfor er det i regeringens interesse at gribe ind rimelig hurtigt. Det skal balanceres overfor, at man gerne vil lade den danske model spille ud, og at lønmodtagerne har strejkeretten, siger politisk kommentator Søs Marie Serup.

Hvordan vil flytrafikken blive ramt?

Vi har modtaget adskillige spørgsmål fra bekymrede danskere, der allerede har booket flybilletten. Det er endnu uvist, hvordan flytrafikken vil blive påvirket ved strejke. Det forklarer kommunikationsrådgiver i Naviair, der styrer og kontrollerer lufttrafikken i dansk luftrum, Camilla Hegnsborg:

- Vi kan først svare på, hvordan lufttrafikken bliver berørt to dage før en eventuel strejkedato. Ved en strejke vil flyveledere, assistenter og teknikere i Naviair være omfattet. Det vil dog ikke gælde alle fly, men vi kan ikke give nogle præcise oplysninger over, hvor mange procent af flyene, der vil være påvirket før, en strejkedato meldes ud.

Vil den 14-dages fristforlængelse blive fuldt udnyttet? 

Flere brugere spørger, om parterne vil udnytte de 14 dages fristforlængelse. Det tror TV 2s Ole Krohn ikke.

- Sophie Løhde har sagt, at der senest skal være et resultat lørdag, og Anders Bondo har sagt, at man reelt har forlænget forhandlingerne i to dage. Og parterne har gennemtygget stoffet så meget, så det ikke giver mening med de 14 dage, siger han. 

Hvis det ender i storkonflikt, hvornår træder lockouten så i kraft?

Ifølge forligsmanden Mette Christensen sker det på femtedagen efter sammenbrud.

- Hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat inden for de to uger, er parterne berettiget til at iværksætte strejke og lockout på femtedagen efter, at jeg har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede, jf. § 4, stk. 6, i lov om mægling i arbejdsstridigheder. I den situation kan strejke og lockout iværksættes samtidig, skriver Forligsinstitutionen. 

Kan en af parterne stoppe forhandlingerne? 

Det er kun forligsmanden, der konkluderer på resultaterne. Det vil sige, parterne ikke kan sige stop. Fem dage efter forligsmanden har konstateret, at der ikke er mere at forhandle om, kan konflikten bryde ud. 

Skal de finde en løsning i dag?

Parterne på begge sider siger, at det er afgørende forhandlinger, der begynder i dag. Men der er flere aspekter:

1) Der er ikke nogen tidsmæssig bagkant, så i princippet kan de blive inde ved forhandlingsbordet frem til og med 1. maj, som er den endelige deadline.

2) Forligsmanden, Mette Christensen, kan på et tidspunkt i denne proces sige, at hun ikke tror på, der kan findes løsning, og det betyder så et sammenbrud.

De mulige scenarier

  • I princippet har parterne frem til 1. maj til at forhandle. Her udløber forligsmandens udskydelse af de varslede konflikter.
  • Hvis ikke de bliver enige inden da, kan konflikten bryde ud på femtedagen efter - henholdsvis 6. maj for strejken og 12. maj for lockouten.
  • Forligsmanden har mulighed for at udskyde varslede konflikter i to gange 14 dage. Det har forligsmand Mette Christensen allerede gjort, så det er absolut sidste udkald for parterne.
  • Fredag er parterne dog gået i Forligsinstitutionen med en fælles forståelse af, at de ikke forlader den igen, før der er en løsning eller et endeligt sammenbrud.
  • Arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og kommuner kan også selv blive enige eller nikke ja til en mæglingsforslag fra forligsmanden.
  • Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.