Danske veteraner føler sig ikke forstået og anerkendt: - Andre steder siger man 'tak'
Danskerne møder krigsveteraner forkert, lyder det fra Jeppe Michael Jensen, der vendte såret hjem fra krig i 1993.
Hvad ville du gøre, hvis du stod over for en krigsveteran? Ville du spørge ind til, hvordan han har det oven på de oplevelser, han har haft som udsendt? Eller ville du takke ham for hans indsats?
Spørger man Jeppe Michael Jensen, bør du gøre det sidste. Han er en af de 70.990 danskere, som siden 1992 har været sendt i krig med Dannebrog på skulderen.
- I USA og England er den første reaktion at sige tak, og det kan vi lade os inspirere rigtig meget af. Det er enormt vigtigt engang i mellem at få et klap på skulderen, som tak for det, du gjorde. Så kan man sige: ”Det kan da godt være, at jeg har en sort stund i ny og næ, fordi jeg oplevede nogle ting engang, men det var det værd, fordi der faktisk er nogle, der sætter pris på det, jeg har gjort, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.
Jeppe Michael Jensen understreger samtidig, at veteraner ikke er krigsglade, men tager ud for at forsvare og tjene demokratiet.
- Det er jo ikke soldaten eller nødhjælpsarbejderen, der beslutter, at vi skal i krig. Det er vores folkevalgte, siger han.
Danskerne møder veteraner forkert
Jeppe Michael Jensen vendte såret hjem fra krig i 1993. Han var udsendt som nødhjælpschauffør i Bosnien, da hans konvoj blev beskudt ved en tunnel uden for byen Maglaj.
Tre af hans danske kolleger blev dræbt. Det samme gjorde over 10 civile. Jeppe Michael Jensen overlevede kun, fordi en anden soldat stod foran ham.
Han vendte hjem med et brækket ben og en krop mærket af granatsplinter. Efter tre måneders sygemelding fortsatte han sit liv. Han blev uddannet jurist, kastede sig ud i et liv som iværksætter og blev siden direktør for Billetlugen.
Men for fem år siden fik han en invitation, der skulle give en ny indsigt. Han mødtes med sine gamle kolleger for at markere 20-året for deres udsendelse. Og her slog det ham: Ham og hans kolleger følte sig ikke forstået. De følte sig ikke anerkendt. Og de var faktisk holdt op med at fortælle om det, de havde oplevet, mens de var i krig.
- Det gjorde mig rigtig ondt. Man har gjort noget på et tidspunkt i sit liv, som har påvirket en, og så ønsker man ikke at fortælle om det, fordi man pr. default bliver mødt af spørgsmålet: ”Har du det godt?”. Omsorg og medlidenhed er meget godt, men det er ikke den måde, vi skal møde vores veteraner på, Jeppe Michael Jensen og fortsætter.
- Vi skylder de mennesker, som sætter deres liv på spil for os alle sammen, at sige tak og give dem en anerkendelse.
Ikke alle har PTSD
Derfor satte han sig for at lave en festival, der skulle skabe en bedre forståelse for veteraner. Den er han nu i gang med at sætte op for anden gang, og holdet bag har ambitioner om at brede festivalen ud til hele Danmark.
- Vi vil gerne bygge bro mellem veteraner og resten af befolkninger. Jeg oplevede for eksempel mange positive ting som udsendt, som jeg har med mig i livet som en stor glæde. Men det automatiske billede af en veteran er for mange en PTSD-ramt (post traumatisk stress-ramt, red.) person, der har det skidt, siger Jeppe Michael Jensen.
Det billede genkender landsformand i Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.
- Mange veteraner bliver stigmatiseret med, at hvis du ikke mangler en arm eller et ben, så må du være psykisk syg. Cirka 10 procent af alle veteraner er fysisk skadet eller psykisk skadet, og det er de 10 procent som sætter dagsorden, lyder det.
Langt størstedelen af alle veteraner er ressourcestærke borgere med gode stillinger, tilføjer landsformanden.
Mange veteraner føler sig svigtet
Niels Hartvig Andersen er også enig med Jeppe Michael Jensen i, at alle veteraner bør få mere anerkendelse for deres indsats.
Danmark har siden 2010 haft en veteranpolitik, der blandt andet også fokuserer på anerkendelsen af det arbejde, de har ydet for vores land. Men det er ikke nok, mener landsformanden.
- Det er gået rigtig meget fremad, men der er stadigvæk rigtig mange veteraner, der føler sig svigtet, siger Niels Hartvig Andersen og påpeger blandt andet, at det stadig ikke er alle kommuner, der markerer den 5. september, når Danmarks udsendte æres på Flagdagen.
Og det undrer landsformanden sig over.
- Det er regeringen, vi har valgt, der sender soldaterne ud på vegne af Danmark. Og når det er på vegne af Danmark, så burde det også være hele Danmark, der anerkender soldaterne, siger Niels Hartvig Andersen.
At sige tak koster ingenting
Derudover mener landsformanden ligesom Jeppe Michael Jensen, at det ville være rart for veteraner at få en tak engang i mellem.
- Det ligger ikke i dansk natur, at man siger tak, fordi man går med veteranmærket. Men i USA har man en fin kultur for at takke for indsatsen, når man ser en veteran. Også når de ser os fra Danmark. Det er jo dejligt. Det gør lige, at man får noget mere energi og kampkraft.
- Sådan tror jeg ikke det bliver herhjemme, men det ville være dejligt. Det koster ikke noget at sige tak, hvis man altså mener det. Det har veteranerne fortjent, Niels Hartvig Andersen.