Samfund

Lars von Trier modtager Danmarks største kulturpris

I sin takketale siger Lars von Trier, at han har lært at træde varsomt efter kontrovers med stor filmfestival.

Sonningprisen er torsdag blevet overrakt til den danske filminstruktør Lars von Trier.

Det er Danmarks største kulturpris på en million kroner, som blev uddelt på Københavns Universitet.

- Jeg er meget stolt, og det er jeg sjældent. For prisen er ikke bare møntet på en film, men på et liv og en måde at bruge det på, altså et virke, sagde Lars von Trier i sin takketale.

- En grænsesøgende kunstner

Lars von triers film

'Forbrydelsens Element' (1984)

'Epidemic' (1987) 

'Europa' (1991) 

'Breaking the Waves' (1996)

'Idioterne' (1998)

'Dancer in the Dark' (2000)

'Dogville' (2003)

'De fem benspænd' (2003)

'Manderlay' (2005)

'Direktøren for det hele' (2006)

'Antichrist' (2009)

'Melancholia' (2011) 

'Nymphomaniac' (2013)

'The House that Jack Built' (2018)

Prisen gives "til en person, der har udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur".

- Som filmskaber har Lars von Trier formået at give forskellige genrer sin helt egen fortolkning, siger Milena Bonifacini i en pressemeddelelse.

Hun er formand for Akademirådet, som var med til at indstille von Trier til Sonningprisen.

- I den forstand er han en grænsesøgende og grænseoverskridende kunstner, der placerer sig selvsikkert og selvbevidst et helt andet sted end den stadig mere kommercialiserede mainstreamfilm, siger hun.

Kommenterede på nazi-skandale

I sin takketale kommenterede Lars von Trier den skandale, han endte i, da han i 2011 på et pressemøde i Cannes kom med kontroversielle udtalelser og blandt andet udtrykte forståelse for Adolf Hitler.

Det betød, at han en overgang ikke var velkommen ved festivalen.

- Til nogens ærgrelse har jeg aldrig været og bliver aldrig nazist, sagde han i takketalen.

- Den ærgerlige udvikling af pressemødet kom til at koste mig flere års angst. Hele historien har lært mig, at man skal træde varsomt.

Lars von Trier har mere end 20 film- og tv-produktioner bag sig.

Det er torsdag annonceret, at Lars von Triers film "The House That Jack Built" er udvalgt til at deltage i filmfestivalen i Cannes. Dog uden for hovedkonkurrencen.

Lars von Triers største triumfer

  1. 'Forbrydelsens element': Debut og den første pris

    Fra Lars von Triers film 'Forbrydelsens element'. Michael Elphick til højre i billedet spiller politibetjent Fischer.

    Lars von Triers første spillefilm trak færre end 40.000 danskere i biograferne. 

    'Forbrydelsens element' fra 1984 satte måske ikke store aftryk inden for landets grænser, men på filmfestivalen i Cannes gik filmen ikke ubemærket hen.

    Filmen blev udvalgt til hovedkonkurrencen. Da palmerne skulle uddeles, vandt filmen 'Juryens Tekniske Pris'. 

    - Det var en fantastisk ankomst for en ung instruktør. Det var en meget eftertrykkelig og betydningsfuld debut, især nu hvor han har lidt problemer med Cannes, siger Peter Schepelern med referance til, at Lars von Tiers seneste film, 'The House That Jack Built', netop er blevet forbigået ved offentliggørelsen af årets nominerede til den franske filmfestival. Dog bliver filmen vist uden for konkurrencen, når festivalen løber af stablen til maj.

  2. 'Riget': Kunstfilminstruktørens folkelige gennembrud

    En ung Peter Mygind spillede rollen som medicinstuderende i 'Riget'. Her ses han sammen med Baard Owe, der spillede professor Bondo.

    Lars von Triers tre første film, ’Forbrydelsens element’, 'Epidemic' og ’Europa’, var kunstfilm, der kun ramte et forholdsvis smalt publikum i Danmark.

    Men med DR's ’Riget’ kom instruktøren også ud til den almindelige dansker. Omkring en million danskere så med, da de otte afsnit rullede over tv-skærmene i 1994 og 1997.

    - ’Riget’ var vanvittigt sjovt og talentfuldt, uhyggeligt og komisk. Det er sjældent, at man ser en kunstnerisk filminstruktør, der brager ud og bliver folkeligt tilgængelig, men med ’Riget’ fik Trier et rigtigt folkeligt gennembrud, der stadig holder i dag, hvor det opsættes som teater, siger Peter Schepelern og henviser til Det Kongelige Teaters nye opsætning af lige netop ’Riget’.

  3. 'Breaking the Waves': Succes i hele verden

    Fra 'Breaking the Waves'. Bess McNeill, portrætteret af Emily Watson, tager sig af sin lamme mand, der bliver spillet af Stellan Skarsgård.

    Med sin fjerde spillefilm, ’Breaking the Waves’ fra 1996, vandt Lars von Trier for alvor opmærksomheden blandt alverdens filmkritikere.

    Filmen vandt ikke hovedprisen ved Filmfestivalen i Cannes, men kom alligevel til at gå verden rundt. Blandt andet blev hovedrolleindehaveren Emily Watson nomineret til en Oscar.

    - Det unikke ved den er måske netop, at den i forhold til de tidligere meget intellektuelle film er meget stærk i følelserne. Det er også her, han forlader den mandlige hovedperson og fokuserer på den kvindelige, og så kommer verdensberømmelsen, siger lektor emeritus Peter Schepelern. 

Lars von Triers største skandaler

  1. 1991: Fornærmede juryformand

    En ufølsom kommentar til Roman Polanskis højde drev Lars von Trier ud i et uvejr. Her ses den knapt så høje instruktør i selskab med den franske skuespillerinde Eva Green.

    Lars von Trier har gennem tiden været genstand for en hel del kritik, ikke for hans film, men for hans opførsel til blandt andet pressemøder og prisuddelinger.

    Det skete blandt andet, efter at han ved Filmfestivalen i Cannes i 1991 var blevet tildelt tre forskellige priser for filmen ’Europa’.

    Her omtalte han den daværende juryformand, Roman Polanski, der kun måler 165 centimeter, som "dværgen", og det vakte stor forargelse.

    - Det er nedsættende at sige sådan om en lille mand, så det var en skandale. Men verden overså, at det er noget, Polanski kalder sig selv. Trier kan godt være lidt indforstået i sine kommentarer, lyder det fra lektor emeritus Peter Schepelern. 

  2. 2017: Me Too-anklager fra Björk

    Lars von Trier og Björk sammen ved festivalen i Cannes i 2000. De vandt begge en guldpalme for deres præstationer i forbindelse med 'Dancer in the Dark'.

    I kølvandet på #Metoo-kampagnen i 2017 tog sangerinden Björk bladet fra munden i et Facebook-opslag.

    Her skriver hun, at hun er blevet udsat for sexchikane fra en unavngiven dansk instruktør. Det er dog rimelig klart, at der er tale om Lars von Trier og hans film ’Dancer in the Dark’, der udkom i 2000, og som Björk spillede hovedrollen i. Han er nemlig den eneste danske instruktør, Björk har arbejdet sammen med.

    - Jeg blev klar over, at det er en universal ting, at en instruktør kan berøre og chikanere sin skuespillerinde forgodtbefindende, og at filmindustrien tillader det, skriver Björk blandt andet i sit opslag.

    Lars von Trier indrømmer, at han havde et problematisk samarbejde med sangerinden, men han afviser blankt hendes beskyldninger.

    - Der er intet i den her sag. Gå tilbage og se på oplysningerne, der kom ud dengang. Det var én stor konflikt. Jeg har ikke gjort det, har Lars von Trier tidligere sagt til Jyllands-Posten.

  3. 2011: Nazikommentar

    - Jeg forstår Hitler.

    Sådan sagde Lars von Trier under et pressemøde om filmen 'Melancholia' på Filmfestivalen i Cannes i 2011.

    Selv om han senere samme dag trak sine udtalelser tilbage, førte det til en stor skandale. En overgang var han ikke velkommen ved den sydfranske festival.

    - Trier har været vant til at være den frække slagfærdige person i en dansk kontekst, der kunne sige frække og vittige ting på sin egen måde, men det kan man ikke bare sådan sige internationalt. Den udtalelse er stadig et issue for ham. Det er en bagage, han har, siger Peter Schepelern.

    I 2018 er Lars von Trier dog igen inviteret til Filmfestivalen i Cannes med filmen ’The House That Jack Built’, som vises uden for hovedkonkurrencen.