Konflikt udsat i 14 dage efter 19 timers forhandlinger
Forhandlingerne om en ny overenskomst er igen blevet udsat i to uger.
Efter 19 timers forhandlinger er kampen for at nå en ny overenskomst for de offentlige lønmodtagere atter blevet udsat.
Forligsmanden Mette Christensen har valgt at give parterne yderligere 14 dage til at nå hinanden. Det oplyser hun i en pressemeddelelse.
Det betyder, at en eventuel strejke kan træde i kraft den 8. maj, mens en eventuel lockout er udskudt til den 12. maj. Dog understreger Mette Christensen, at strejke og lockout begge kan sættes i værk fem dage efter et eventuelt sammenbrud i forhandlingerne.
Forhandlingerne fortsætter fredag mellem parterne på både det statslige, regionale og kommunale område.
Forvirrende forløb i nat
Meldingen kom efter en rodet nat, hvor resultatet egentlig skulle have været klar til midnat. På forhånd havde Mette Christensen slået fast, at parterne ikke ville få lov at forhandle, efter klokken havde slået 12.
Det blev imidlertid sat til side, da arbejdsgiverne i sidste øjeblik kom med et nyt forslag. Det sagde lønmodtagerne hurtigt nej til, men alligevel var der tilsyneladende sket tilstrækkelige fremskridt til, at hun lod timerne gå.
Og i sidste ende var der åbenbart gode nok tegn til, at hun valgte at udsætte en storkonflikt.
Flere sammenbrud
Den hidtidige overenskomst for alle landets 745.000 offentligt ansatte udløb den 1. april.
Arbejdsgiverne og de ansatte i staten, regionerne og kommunerne har forhandlet siden december, men måtte undervejs opgive at nå til enighed. Det førte i starten af marts til strejkevarsel fra fagforeningerne, mens arbejdsgiverne svarede igen med varsel om en historisk omfattende lockout.
Siden har parterne fortsat forhandlingerne i Forligsinstitutionen i håb om at undgå den storkonflikt, der ville lamme store dele af det offentlige Danmark.
Oprindeligt var de ansattes strejke sat til at begynde den 4. april og arbejdsgivernes lockout den 10. april. Men forligsmand Mette Christensen valgte undervejs at benytte sin mulighed for at udskyde konflikten.
Det betød, at den varslede strejke og lockout kunne træde i kraft henholdsvis den 22. april og 28. april, hvis ikke parterne nåede til enighed inden midnat tirsdag - varsler, der altså nu hedder den 8. og 12. maj.
Musketereden består - indtil videre
Hele vejen igennem har overenskomstforhandlingerne været præget af det håndslag, som fagforbundene gav hinanden forud for forhandlingerne.
Her indgik alle lønmodtagerorganisationer på det offentlige område således en såkaldt musketered om at stå sammen hele vejen igennem, og deres overskrift for forhandlingerne har været "en løsning for alle".
Især har lønmodtagerne stået fast på ikke at ville indgå aftaler på nogle af de offentlige områder, uden at lærerne fik en ny aftale om arbejdstid. På den måde ønskede arbejderne gennem sammenhold at undgå en situation som i 2013, hvor lærerne blev lockoutet og efterfølgende reguleret gennem et lovindgreb.
I de sidste dage af forhandlingerne gjorde flere fagforbund dog tilløb til at lave en aftale uden lærerne for selv at undgå at ende i konflikt.
Musketereden og ønsket om at indgå fælles aftaler var netop årsagen til, at forligsmanden i sidste ende indkaldte både staten, regionerne og kommunerne til fælles forhandlinger tirsdag for at kunne indgå en aftale.