Forhandlerne klar til at blive 'buret inde' fredag
Der kan være en maratonforhandling i vente fredag og weekenden over.
Husk tandbørsten.
Sådan var ordlyden - ifølge Anders Bondo Christensen, Formand for Danmarks Lærerforening - fra forligsmanden, der udskød en mulig konflikt med 14 dage men samtidig indkaldte alle parter til nye forhandlinger fredag. Fredagens forhandlinger kan meget vel ende med at blive maratonforhandlinger, vurderer professor Henning Jørgensen, fordi der ikke er en deadline ved midnat, som det var tilfældet ved mandagens forhandlinger.
Han bakkes op af Anders Bondo Christensen, der ikke nødvendigvis ser de 14 dage blive brugt, og der derfor er en afgørende forhandling i vente fredag.
Tirsdag morgen lidt efter klokken 05 kom parterne ud fra forhandlingslokalet efter forligsmanden Mette Christensens anden udskydelse.
Her kan du se alles reaktioner på de foreløbigt resultatløse forhandlinger og udsigten til nye, afgørende forhandlinger fredag.