Corydon revser fagforeningers musketered: - Den skal vi ikke bare købe
Den tidligere finansminister køber ikke præmissen om, at der kun kan indgås en samlet aftale. Han advarer mod at lade sig forblænde af musketereden.
Under overskriften "Musketer-eder og andre forbandelser" har Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, i dag skrevet en leder om forhandlingerne, der i disse dage foregår i Forligsinstitutionen.
- Jeg synes, det er vigtigt at få brudt med den udbredte stemning, at der skulle være noget særligt ædelt og rigtigt ved lige præcis den her musketered, siger han til TV 2.
- Den skal vi ikke bare købe uden videre, advarer chefredaktøren, som i stedet opfordrer danskerne til at fokusere på, hvordan den offentlige sektor kommer til at fungere bedre - med de midler, der er til rådighed og under rimelige og ordentlige vilkår.
- Det vil da være en interessant form for sammenhold, der vil gavne Danmark som helhed, siger han.
Og Bjarne Corydon er ikke hr. hvem som helst. Han er som bekendt også tidligere finansminister i den socialdemokratiske regering fra 2011 til 2015.
- En musketered, der går ud på at holde sammen, indtil alle har fået, hvad de peger på, den giver ikke meget mening, understreger han.
Musketered kan være samfundsskadelig
45-årige Bjarne Corydon advarer mod, at danskerne lader sig forblænde af ordet "musketered", fordi der implicit i ordet ligger en forståelse af at holde sammen mod en form for overmagt.
Men ifølge Bjarne Corydon findes der mange eksempler på, at netop den forkerte form for musketered i stedet kan ende med at være samfundsskadelig.
Han henviser til flere udenlandske eksempler, herunder Frankrig, hvor et sammenhold på tværs af faggrupperne har resulteret i, at jernbanearbejderne har en "enormt" tidlig pension.
- Det er uden tvivl til skade for det franske samfund. Måske kunne vi i Danmark trænge til at diskutere, om vi - uden helt at ville det - tager små skridt i den retning, med det forløb vi ser her, siger chefredaktøren.
Corydons aftryk
Bjarne Corydon var finansminister under lærerlockouten i 2013, ligesom han oprettede Moderniseringsstyrelsen, der tager sig af statens overordnede arbejdsgiveropgaver.
Sidstnævnte har ifølge kritikere fået lidt for stor indflydelse på, hvad der ellers skal foregå mellem arbejdsmarkedets parter.
Men overfor TV 2 understreger Bjarne Corydon, at Moderniseringsstyrelsen er en naturlig part i forhandlinger.
- Den repræsenterer staten og de skatteborgere, der betaler en meget stor del af vores indkomst for at få løst tingene i fællesskab. Så hele billedet af, at man skulle blande sig i noget, der burde være overladt til nogle andre, er i grunden en ret mystisk konstruktion, siger han.
- Dem, der står for at bruge skatteborgernes penge, har vel også en berettiget rolle i at forhandle om, under hvilke vilkår det foregår. Hvis det ikke har været sådan hidtil, så er dét mere problemet snarere end det modsatte.
Potentiel konflikt for alle for én gruppe
Spurgt ind til, at musketereden, ifølge arbejdstagerne, er kommet som en reaktion på det indgreb, som Bjarne Corydon selv stod bag, nemlig reguleringen af lærernes arbejdstid i 2013, har den tidligere finansminister også et klart svar.
- Det har jeg det afklaret med. Der er jo frie forhandlinger. Man må jo fokusere på det, man selv synes er interessant og holde sammen om det, man vil. Det skal vi andre ikke sætte os til dommere over. Jeg synes bare, det er værd at rejse en debat om, at det ikke er nogen selvfølgelighed, at én bestemt form for sammenhold er det rigtige i forhold til andre former for sammenhold.
I stedet mener Bjarne Corydon, det er værd at huske på, at der er flere former for solidaritet. For eksempel med skatteborgerne.
- Nu er der store medarbejdergrupper i den offentlige sektor, som risikerer at skulle i konflikt i forhold til en sag, som jo dybest set gælder for en hel bestemt medarbejdergruppes ønske om at have nogle vilkår, der er anderledes end det, man har på hele resten af det offentlige arbejdsmarked, siger han og henviser til, at der er indikationer på, at hans tankegang også begynder at vinde indpas hos blandt andet FOA.
En anden form for sammenhold
Samtidig påpeger Bjarne Corydon, at den danske arbejdsmarkedsmodel fungerer, netop fordi der er solidaritet og sammenhold på tværs af bordet. Og det kommer til udtryk i den private sektor.
- Det særlige ved den er jo, at man på begge sider af bordet forstår sin egen interesse i at passe på modparten. Det er jo en helt anden form for sammenhold, end vi har set i de her forhandlinger, siger han.
Bjarne Corydon uddyber, at virksomhederne på den ene side er klar over, at de skal behandle deres medarbejdere ordentligt for at beholde dem, mens medarbejderne på den anden side ved, at hvis de stiller ufleksible krav om løn og arbejdstid, kan det komme til at skade virksomhedernes konkurrenceevne og i sidste ende sig selv.
- Så ender man med at save den gren over, man selv sidder på. Men når man først når frem til gensidig forståelse, har man, ihvertfald i min optik, en solidaritet, der for alvor kan bruges til noget. Det er vel det, der er det fine ved den danske model, snarere end at man står sammen om ikke at aftale noget som helst, før alle har fået lige præcis, hvad de peger på, lyder det fra Bjarne Corydon.
Som bekendt blev 19 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen tidligt onsdag morgen afsluttet uden resultat. Fredag mødes parterne igen i et forsøg om at nå til enighed.
Parterne har ifølge Anders Bondo Christensen fået besked på, at de skal pakke sovepose og tandbørste.
En potentiel strejke kan komme den 6. maj, mens lockouten kan sættes i gang den 12. maj. Men begge kan træde i kraft før, hvis forligsmanden vurderer, at der ikke er udsigt til en løsning inden for de to uger.