Samfund

Sådan forholder fire sportsgrene sig til hovedskader

En AGF-spiller er kommet til skade.
(arkivfoto) Henning Bagger / Scanpix Denmark

Hovedskader, og den dermed forbundne risiko for at udvikle demens, tages alvorligt i en række sportsgrene. Men det må ikke skræmme os, siger ekspert.

- Man må endelig ikke nå til den konklusion, at man skal lade være med at dyrke sport, fordi det er farligt.

Det siger en førende dansk idrætsforsker om en ny dansk undersøgelse, der påviser en sammenhæng mellem hovedskader og risikoen for at udvikle demens senere i livet.

Mennesker, der får en alvorlig hovedskade i løbet af deres liv, har 35 procent større risiko for at udvikle demens. Andre, der har oplevet en mildere hovedskade, har 17 procent større risiko for demens. For personer, der gennem livet har oplevet flere hovedskader, øges risikoen betydeligt.

Disse sportsgrene har problemer med hovedskader

Fodbold

,

Fodbold

,

Det har vakt opsigt i Storbritannien, at mindst fire spillere fra det landshold, der gjorde England til verdensmestre i 1966, siden er døde som demensramte.

Det har sat gang i en diskussion om forbindelsen mellem en lang sportskarriere med uheld, hjernerystelser og tusindvis af hovedstød og demens.

Sidste år viste post-mortem undersøgelser af seks demente, tidligere fodboldspillere, at fire ud af de seks led af skader på hjernemembranen – en lidelse, som kun seks procent af den samlede befolkning rammes af.

Det antyder en sammenhæng, men det beviser ikke noget endeligt, sagde lederen af undersøgelsen dengang til medierne.

De seks spillere havde i gennemsnit haft 26 år lange karrierer, og de havde haft tusindvis af hovedstød. Så folkene bag undersøgelsen understreger, at resultatet ikke kan tolkes som en risiko for mennesker, der dyrker fodbold på motionsniveau.

Hovedskader udgør 22 procent af alle fodboldskader. Flest skader sker, når to spillere støder hovederne sammen. Næstflest, når en spiller får en bold i hovedet fra kort afstand.

Foto: Anders Kjærbye / Ritzau/Scanpix Danmark

Rugby

,

Rugby

,

Britiske forskere har gættet på, at én procent af rugby-spillere, der spiller på internationalt topniveau, vil udvikle en demens, der har forbindelse til deres sport og de hovedskader, som de pådrager sig gennem karrieren.

Beregninger har vist, at hver 21. rugbykamp resulterer i, at en spiller får hjernerystelse.

Sportens organisationer har strammet reglerne for at begrænse tacklinger, der kan gå ud over hovedet.

Foto: Ed Sykes / Ritzau Scanpix

Boksning

,

Boksning

,

Professionel boksning er den sportsgren, hvor problemet med hjerneskader og demens er størst og har været kendt længst. Tidligere var symptomet kendt som ’punch drunk’.

Statistikker viser, at mellem 15 og 20 procent af professionelle boksere, der har en lang karriere med mange kampe bag sig, udvikler demens.

Et scannings-studie af bokseres hjerner gav det resultat, at 40 procent af de professionelle og 10 procent af amatørbokserne havde ’unormale træk’ i deres hjerner, sandsynligvis på grund af boksning.

Sporten har indført obligatoriske hjelme for amatørboksere, men effekten af hjelmene er meget omdiskuteret.

Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Amerikansk fodbold

,

Amerikansk fodbold

,

En stor undersøgelse af hjernerne fra 111 afdøde spillere fra National Hockey League (NHL) har vist, at 110 af dem – altså alle på nær én – havde permanente hjerneskader. Skaden kaldes CTE og kommer af gentagne hovedtraumer eller hjerneskader.

Ud af 14 spillere, der havde spillet amerikansk fodbold på lavere niveau på college, var det kun tre, der havde udviklet CTE.

NFL har officielt erkendt, at der er sammenhæng mellem amerikansk fodbold og CTE-hjerneskader. I 2015 betalte NFL 32 millioner dollars i erstatning til tidligere spillere med hovedskader.

Foto: Agata Lenczewska-Madsen / Scanpix Denmark

Professor Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet advarer dog sportsfolk mod at lade sig skræmme.

- Det er en vældig god undersøgelse, og så er den endda fra Danmark. Men man skal være forsigtig med at drage for voldsomme konklusioner. I de store sportsgrene herhjemme som fodbold og håndbold er det relativt ualmindeligt med hjernerystelser, og i særdeleshed hjernerystelser med langtidssymptomer. Langt de fleste er milde hjernerystelser, som ikke bliver behandlet, og derfor ikke er omfattet af denne undersøgelse, siger Jan Hartvigsen.

Fodbold, håndbold og ridning

For et år siden nedsatte Danmarks Idrætsforbund (DIF) en ekspertgruppe, der skal se på hovedskaderne i dansk idræt.

Ifølge administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm, viser opgørelser, at danske fodboldspillere, håndboldspillere og ryttere bliver ramt af cirka 800 hovedskader hvert år, heraf 400 i ridning, 300 i fodbold og 100 i håndbold.

Hvis man skal pege på en ting, som alle kan gøre for at beskytte sig, så er det at køre med cykelhjelm

Professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

- Vi ser alvorligt på det. Der er forholdsvis mange hjernerystelser i især håndbold, fodbold og ridning, sagde Morten Mølholm dengang til TV 2.

Cykelhjelm er det vigtigste

Men ifølge professor Jan Hartvigsen er der ikke så meget, man kan gøre mod hovedskader og hjernerystelser:

- Hvis man skal pege på en ting, som alle kan gøre for at beskytte sig, så er det at køre med cykelhjelm, både når man cykler som transport, og når man cykler som sport. Der kan man mindske risikoen for nogle alvorlige slag mod hovedet. På et tidspunkt blev der også eksperimenteret med hjelme i håndbold. Men der er ingen belæg for, at de virker. Der er ikke noget, der tyder på, at det mindsker kraften på hjernen, siger han.

- Noget andet, man har indført, er, at børn under 11 år ikke længere træner hovedstød i fodbold. Det er et forsigtighedsprincip, der virker meget fornuftigt. For der er noget, der tyder på – også i den aktuelle undersøgelse – at jo yngre man er, jo større er risikoen senere, siger Jan Hartvigsen.